“Jeg føler virkelig, at der er brug for, at jeg kommer på arbejde,” siger 57-årige Lene Pedersen, der er pædagogmedhjælper i daginstitutionen Nøddeboparken i Vallensbæk.
Hun er omgivet af små børn 35 timer om ugen og har aldrig haft mere lyst til at gå på arbejde, end hun har nu.
Børnehavebørnene flokkes om Lene, når hun sætter sig ned på legepladsen. De mange råb, grin og spørgsmål, hun får, står i skærende kontrast til det kontor, som Lene har brugt 30 af sit arbejdsliv på.
Læs også: God jobenergi giver godt helbred
Mere energi trods flere timer
Før arbejdede hun 25 timer om ugen som kontorassistent, men på trods af det øgede timetal i Nøddeboparken har Lene nu mere energi både på og efter jobbet. Først og fremmest er det tydeligt for hende, hvor meget hun betyder for børnenes udvikling, men også andre elementer gør, at hun er ivrig efter at komme af sted.
“Før var jeg nederst i hierarkiet. Her er jeg ikke bare den, der fejer gulvet. Vi er et team, og mine idéer bliver hørt,” siger Lene Pedersen.
Ud over sit arbejde med børnene sidder hun også i bestyrelsen og har en fast dag, hvor hun informerer forældrene på intranettet.
Læs også: Sådan får I arbejdsglæden tilbage
Suger viden til sig
Der skulle en fyring til, før Lene for syv år siden hoppede ud i et karriereskifte. Hun fortryder, at hun ikke gjorde det noget før, for tanken om en hverdag med børn frem for papirer har været der længe.
Drømmejobbet som pædagogmedhjælper betyder, at Lene nu kobler helt af, når hun har fri. Til gengæld giver hun alt, hvad hun har i sig, når hun er på arbejde.
“Jeg suger viden til mig. Jeg vil have snuden i alt: mine kollegers erfaringer, tidsskrifter og de kurser, vi er på. Havde jeg været yngre, kunne jeg have fundet på at læse videre, men nu bliver jeg klogere i det daglige arbejde i stedet,” siger hun.
Konstruktivt samarbejde
Selvom Lene ikke har en uddannelse inden for faget, ser hun det ikke som en hindring i hverdagen. Uanset hvilken titel man har i Nøddeboparken, stiller kollegerne faglige, konstruktive spørgsmål til hinanden, og tonen er altid god.
“Det betyder alverden, at vi er lige, når meget af arbejdet er ens for alle. Jeg har den samme kontakt til forældrene, som pædagogerne har, og min mening er lige så vigtig som alle andres,” siger Lene Pedersen.