Du har hjertebanken og er træt. Men du kan ikke falde i søvn, og mens du ligger i sengen, føler du dig tynget af en uforklarlig ulykkelighed.
Det er nogle af de symptomer, som de op mod 500.000 danskere, der ifølge Sundhedsstyrelsen hvert år rammes af stress, mærker. Selvom stress er et landsdækkende problem, er nogle danskere mere udsatte.
”De mennesker, der ikke har mulighed for at øve indflydelse på arbejdet, er ofte dem, der er mest stressede. Hvis man ikke selv har indflydelse på sit job, så vil man føle sig mere stresset,” siger Knud Juel, professor ved Statens Institut for Folkesundhed og fortsætter:
”Vi kan også se, at kvinder, specielt yngre kvinder, gennem de sidste 10 år i højere grad rapporterer stress end mænd. En hypotese kan være, at kvinderne gerne vil være perfekte på arbejdet og i privatlivet. Det kan være svært at få til at hænge sammen.”
Dårligt arbejdsmiljø giver stress
Størstedelen af de stress-ramte forklarer, at arbejdet er årsagen. En af forklaringerne på det er urealistiske krav på jobbet:
”De ansatte kan blive stressede af, man bliver udsat af nogle høje krav på arbejdet, og de har få ressourcer til at håndtere dem med. Eksempelvis fordi de har for lidt tid, eller opgaverne er komplicerede, og man ikke får nok støtte til at løse dem,” siger Jesper Kristiansen, seniorforsker på det Nationale Center for Arbejdsmiljø.
”Hvis man øger kravene til de ansatte, uden at de får flere ressourcer til at håndtere opgaverne, så vil det øge risikoen for, man bliver stresset,” siger han.
Langvarig stress kan i længden have nogle alvorlige menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Stress resulterer således hvert år i 30.000 hospitalsindlæggelser, og de samlede udgifter vurderes til op mod 14.7 milliarder kroner ifølge det Europæiske Arbejdsmiljøagentur.
Fokus på stress
FOA er et af de fagforbund, hvis medlemmer er særligt udsatte for stress. Her genkender man forklaringen fra det Nationale Center for Arbejdsmiljø:
”Hovedproblemet er, at der er dårligt psykisk arbejdsmiljø, fordi der ikke er sammenhæng mellem opgave og ressourcer. Når du eksempelvis arbejder med syge, ældre eller børn, kan det give stress, når du ikke kan levere den ydelse, du mener er den optimale,” siger Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA.
For at forebygge, at stress-epidemien vokser yderligere, har FOA sammen med Forsikring & Pension, Hjerteforeningen, HK, Psykiatrifonden og PenSam dannet ‘StressAlliancen’.
”Formålet er at gå sammen med andre centrale aktører for at finde nogle fælles anbefalinger på, hvordan vi forebygger og håndterer stress. Målet er, at få politikerne til at tage ansvar for, at der skal findes en løsning på det her problem,” siger Charlotte Bredal.
Fakta om stress
* 67,2 % angav i 2014 arbejdet som hovedkilde til stress.
* Flere kvinder end mænd svarer, at de har følt sig stressede i de sidste to uger, og at arbejdet er en hovedkilde til stress.
* Blandt kvinder svarer de 25-44-årige oftere end de 45-64-årige, at de har følt sig stresset de sidste to uger.
* Blandt mænd svarer de 25-54-årige oftere end de øvrige aldersgrupper, at de har følt sig stresset de sidste to uger.
* Særligt kortuddannede og arbejdsløse oplever at blive ramt af stress. Manglen på kontrol og frustration over ikke at have et arbejde er nogle af årsagerne til disse grupper rammes af lidelsen.
* 30.000 hospitalsindlæggelser om året er forårsaget af stress.
* 500.000 kontakter årligt til den praktiserende læge skyldes stress.
* 1,5 millioner fraværsdage årligt er forårsaget af stress.
* Sundhedsvæsenet har 855 millioner kroner i merforbrug som følge af psykisk arbejdsbelastning og sygdommen vurderes sammenlagt at koste samfundet op mod 14,7 milliarder kroner.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø / Statens Institut for Folkesundhed