Annonce

COLOURBOX49504292

Det er blevet dyrt at handle: Her er 10 gode sparetips til din hverdag, som du ikke kendte til


Fagbladet FOA har fundet 10 tips, der kan hjælpe dig med at få mere ud af dine penge.

Annonce

Her er ti tips, som du ikke vidste, du havde brug for.  Colourbox

Af Amalie Windahl
Journalist

Annonce

Her er 10 sparetips, som du måske ikke kendte i forvejen.

Tøm køleskabet

Genkender du situationen, hvor du står med en masse rest-grøntsager og kød, men du ikke ved, hvad du skal bruge dem til? Så er der hjælp at hente på internettet, hvis du søger på ”Tøm køleskabet” på din søgemaskine. Her kan du skrive, hvilke rester du har, og så søger den efter opskrifter, som indeholder netop det, du har bedt den om. Det er både godt til at undgå madspild og som god inspiration til hverdagsmad. Et eksempel på sådan en hjemmeside.

Find lokalt nedsatte varer

Er du også en af dem, der får et sus i maven, når du finder de ekstra nedsatte varer i Netto? Eller måske går du meget op i at reducere madspild?
Nu behøver du ikke gå forgæves længere, når du kigger efter gule mærker i Netto. I deres Netto+ app, kan du nemlig vælge din lokale nettobutik og se, hvad de har af lokalt nedsatte varer. Så er det med at fylde fryseren op med datovarer.

Toiletpapirsindkøb i byggemarked

Det er dyrt men nødvendigt at købe toiletpapir. Hvad du måske ikke vidste er, at der er penge at spare ved at købe toiletpapir i Harald Nyborg. Her har de en pakke med 24 ruller og tre lag til 39 kr. Det svarer til 1,6 kr. per rulle. Her kan du også gøre et scoop på rengøringsartikler, skraldeposer og shampoo. 

Gå til grønthandleren

Hvis du bor i et lidt større by, er du måske stødt på en lokal grønthandler eller Bazar. Her kan der altså være penge at spare på grøntsager og æg. Her er priserne i grøntafdelingen baseret på vægten af varerne. Det her tip er derfor også til dig, som aldrig får spist alle gulerødderne eller løgene i bunden af køleskabet, inden de bliver for gamle.

Effektivisér din tilbudsjagt 

Du kender nok eTilbudsavisen, og du har måske brugt timer på at kigge de forskellige tilbudsaviser igennem. Men vidste du, at man kan søge på specifikke varer og se, hvor de er på tilbud? I søgefeltet på appen og hjemmesiden, kan du eksempelvis søge på ’æg’, hvorefter du får vist alle tilbud på æg i den her uge, og hvornår de er gældende fra og til. Her kan du også lave en indkøbsliste, som er smart, hvis du skal i forskellige butikker.

Tag en tur i IKEA

Hvis du er så heldig at bo tæt på en IKEA, så kan det betale sig at blive meldt ind i deres gratis kundeklub. Man får nemlig halv pris på alle hovedretter hver fredag. Tilbuddet gælder hele dagen i den svenske restaurant. Hver onsdag får man desuden yderligere 15 procent i deres Cirkulär-afdeling, som er i forvejen nedsatte produkter. Det kan være udstillingsmodeller eller varer med mindre fejl. Udvalget varierer mellem butikkerne, og du kan se, hvad der er at finde i din lokale IKEA her.  

Too Good To Go

Denne mobilapplikation er mellemmand mellem dig og en restaurant eller butik, der har et overskud af usolgt mad. Når du klikker ind på appen, kan du vælge alt fra lykkeposer fra det lokale supermarked, til overskydende mad fra buffeten på en restaurant. Hvis du for eksempel skal sikre søndagsbrunchen, kan du få masser af brød og kage for ikke særlig mange penge. Du hjælper desuden med at reducere madspild!

Gå efter kiloprisen når du handler

Måske har du lagt mærke til, at nogle varer i supermarkedet er blevet mindre, mens prisen er forblevet den samme. Man kan altså nemt blive snydt, når man køber sine dagligvarer, og de ikke holder så længe, som de plejer. Hvis man vil have den billigste pris, skal man altid sammenligne kiloprisen på de forskellige produkter.

WeFood-butikker 

Siden 2016 har Folkekirkens nødhjælp solgt overskudsmad og restlagervarer fra WeFood-butikkerne i Danmark. Overskuddet fra salget går til mennesker i nød, og medarbejderne er frivillige – præcis ligesom i deres genbrugsbutikker. Lige nu er der dog kun seks WeFood-butikker i Danmark, som er fordelt i Jylland og på Sjælland. Her kan du se, hvor den tætteste er på dig

Spis flere bælgfrugter

Kød er en stor udgift for mange og et bærende element i mange madretter. Et godt sparetip er, at man en gang imellem skifter det sædvandige kød ud med bælgfrugter, som er en samlet betegnelse for linser, ærter og bønner. Det er gode kilder til protein og en pose bælgfrugter rækker til mange retter. En klassisk opskrift inden for bælgfrugt-verdenen er denne Beluga Bolognese.

Vi har på Fagbladet FOA tidligere beskrevet, hvordan bælgfrugter har hjulpet på madbudgettet.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev