Tryk, vrid, tryk, vrid. Flere hundrede gange om dagen.

Forestil dig dagligt at bruge flere timer af din arbejdsdag på at poppe piller ud af deres hårde blisterpakker af plastik og folie. Du skal lægge kræfter i, for at hver enkelt pille bryder forseglingen. Især tommel-, pege- og langefingrenes led værker, når du har gentaget den samme slidsomme bevægelse igen og igen.

De problemer kæmper mange social- og sundhedsassistenter og -hjælpere med i deres hverdag. Halvdelen af de sosu-assistenter og -hjælpere, der trykker tabletter ud af blisterpakker, oplever smerter eller andre fysiske gener i forbindelse med arbejdsopgaven. Det viser en undersøgelse, som FOA lavede i november 2023.

Samtidig viser undersøgelsen, at to tredjedele af sosu-hjælperne og -assistenterne trykker tabletter ud af blisterpakker som en del af deres arbejde.

En af dem er social- og sundhedsassistent Naja Damgaard Christiansen.

”I går havde jeg en borger, der får 28 piller om dagen. Jeg skulle dispensere vedkommendes medicin for de næste 14 dage, så det er næsten 400 piller. Det er mange, og det mærker jeg i dag. Det gør rigtig, rigtig ondt i min hånd,” siger hun.

Sosu-assistenten mærker dagligt, hvilke konsekvenser det kan have ofte at dispensere medicin. På en normal arbejdsdag i det socialpsykiatriske team i Gladsaxe Kommunes hjemmepleje bruger Naja Damgaard Christiansen typisk halvanden time om dagen på at poppe borgeres piller ud af pilleark.

”Jeg er virkelig generet af det, for når jeg har presset alle de her piller ud, gør det så ondt i min hånd, at jeg kan have svært ved helt normale ting som at holde på et cykelstyr. Det betyder, at jeg ikke kan passe min cykeltræning, som jeg plejer,” siger Naja Damgaard Christiansen.

Siden 2006 har hun arbejdet i den kommunale hjemmepleje, og de mange timer, hun i årevis har brugt på at trykke piller ud af blisterpakker, har sat sig i hendes højre hånd som en smertefuld seneskedehindebetændelse og sidenhen en nedsat føleevne.

”For et års tid siden begyndte jeg at få rigtig ondt i mine fingre, og jeg begyndte at tabe ting. Jeg kunne for eksempel ikke rigtig holde på mit kaffekrus, og hele situationen generede mig enormt meget,” siger Naja Damgaard Christiansen, der fortæller, at kimen til smerterne i hænderne opstod for ti år siden, da hun begyndte at dosere medicin, men at tilstanden er blevet værre de seneste år.

Det var dog først, da hun for et år siden begyndte at få konsultationer hos en ortopædkirurg, at hun fik en faglig vurdering af, at smerterne kunne være et resultat af de mange timer, hun havde brugt på at dispensere medicin og at give medicinske indsprøjtninger til borgerne på hendes arbejde.

”Jeg blev rigtig ked af det, da jeg fik at vide, at det nok var mine arbejdsopgaver, der var skyld i, at jeg havde det sådan. Jeg kan jo ikke undvære mine hænder i det her fag. Faktisk har jeg haft perioder, hvor jeg har været bange for, om jeg kan holde til det,” siger hun.

Dog understreger sosu-assistenten, at kollegaerne i hendes team er gode til at hjælpe hinanden, hvis nogen har for ondt i fingrene til at kunne trykke piller ud af emballagen.

Desuden giver det hende håb, at hendes leder er i gang med at undersøge, hvilke muligheder der er for at få hjælpemidler til at trykke piller ud af blisterpakkerne.

Da blisterpakkerne gjorde indtog, kom smerterne

En anden, der gennem sit arbejdsliv har mærket på egen krop, hvordan medicindoseringen skader fingrene, er Pernille Møller. Hun har fået konstateret svær slidgigt i sine tommelfingre, højest sandsynligt som følge af sit arbejde som social- og sundhedsassistent. Det betyder, at hun sågar har svært ved at trykke to Panodil ud til sig selv, hvis hun har hovedpine.

Pernille Møller husker, hvordan medicinen blev pakket i store pilleglas, dengang hun begyndte i faget i 1996, men at blisterpakkerne så småt vandt frem i løbet af 00’erne.

Blisterpakkerne var praktiske for privatpersoner, fordi pillerne blev ekstra beskyttet mod fugt og bakterier, hvilket var godt for deres holdbarhed. Derimod var pakkerne en forhindring for sundhedspersonalet, der nu skulle bruge længere tid og flere fingerkræfter på at dosere medicin, mener hun.

”Vi var jo godt klar over, at blisterpakkerne ville være belastende for vores fingre på sigt. Når vi havde doseret det længe nok, fik vi jo ondt i fingrene, selv da jeg var yngre,” siger sosu-assistenten, der i en lang årrække arbejdede i Ishøj Hjemmepleje.

Kæmpede en sej kamp med kollegaerne

Efterhånden som det blev umuligt at undgå medicin i blisterpakker, prøvede Pernille Møller og hendes kollegaer at kæmpe for at komme blisterpakkerne til livs ved at få de lokale læger til at notere på deres recepter, at medicinen til hjemmeplejens borgere skulle udleveres i pilleglas frem for blisterpakker. Men uden held. Deres dialog med regionen og medicinalproducenter om valget af emballage førte heller ikke nogen ændringer med sig.

Hun har også gennem tiden prøvet forskellige hjælpemidler til at få pillerne ud af blisterpakker. For eksempel brugte hun på et tidspunkt en maskine, der automatisk prikkede pillerne ud af pakkerne. Men maskinen viste sig at arbejde for langsomt.

”I løbet af de 15 år, hvor jeg har arbejdet med medicin, og hvor blisterpakkerne er blevet almindelige, har jeg set uhyggeligt mange kollegaer med ondt i hænderne. Og den type skader havde mine gamle kollegaer altså ikke, da jeg begyndte at arbejde som sosu-assistent – før blisterpakken kom til,” understreger hun.

Det overrasker ikke Tanja Nielsen, der er formand for FOAs sosu-sektor, at halvdelen af alle sosu-hjælpere og -assistenter får ondt i hænderne af at trykke piller ud af blisterpakker.
Ifølge sektorformanden har problematikken nemlig været kendt i plejesektoren i mange år.

”Det er for dårligt, at det står så slemt til, og at så mange får smerter af at gå på arbejde. Når der endda findes en nem løsning på problemet, kan det simpelthen kun gå for langsomt med, at flere får glæde af den,” mener Tanja Nielsen og uddyber, at de praktiserende læger (PLO) og Danske Regioner i foråret indgik en aftale, der skal sætte skub i udbredelsen af dosispakket medicin.

Dosispakket medicin er medicin, der er pakket i små poser. Poserne sidder sammen i en såkaldt dosisrulle. Hver pose indeholder en portion medicin, som man skal tage på et bestemt tidspunkt på dagen. Det er apotekerne, der via maskiner dispenserer medicinen i dosisruller, og i én rulle er der nok til 14 dages medicinforbrug.

”Selvom hensigten med aftalen er god, nytter det dog ikke noget, hvis ikke den følges op med handling. Det er tid til, at lægerne i højere grad skal begynde at få flere af de borgere, der har et stabilt medicinforbrug, over på dosispakket medicin,” understreger Tanja Nielsen.

Hun fortæller, at KL og Danske Regioner estimerer, at det er realistisk at øge antallet af modtagere af dosispakket medicin med 40.000. Der er med andre ord et stort potentiale for at øge udbredelsen, mener Tanja Nielsen.