Allerede nu oplever portør Jan Trangeled på Aalborg
Universitetshospital en stigende ventetid for patienterne.
”Ja, faktisk på alt der ikke er livstruende,” siger Jan
Trangeled, der også er fællestillidsrepræsentant.
Han frygter, hvordan det bliver efter den store sparerunde,
hvor Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Nordjylland tilsammen skal
finde besparelser for 304 millioner.
”Vores ventetider er allerede nu fuldstændig eksploderet. Hvordan
det bliver bagefter, tør jeg kun gisne om,” siger Jan Trangeled om de i alt 230
stillinger, der skal nedlægges på de to hospitaler.
Læs også: Fællestillidsrepræsentant rystet: Kæmpe fyringsrunde på Aalborg Universitetshospital
24 stillinger ud af 150
Region Nordjylland oplyser i en pressemeddelelse mandag, at 186 af de 230 stillinger er
vakante, da hospitalerne har haft ansættelsesstop. 44 medarbejdere vil enten
blive omplaceret eller opsagt. Man er stadig i gang med at forhandle, præcis
hvordan stillingsnedlæggelserne fordeler sig på afdelinger og faggrupper. Noget, vi formentlig bliver klogere på i næste uge.
Men de ubesatte stillinger presser allerede nu personalet,
fortæller Jan Trangeled.
Alene i hans afdeling på Aalborg Universitetshospital,
der består af 150 medarbejdere, har ansættelsesstoppet betydet 24 vakante
stillinger, hvilket har øget sygefraværet hos de øvrige.
Læs også: Fire ud af fem regioner har ansættelsesstop: Sådan rammer det hos dig
Bundskift i stedet for toiletbesøg
”Vi mangler dem hver eneste dag,” siger Jan Trangeled.
”For eksempel er en af vores kerneopgaver forflytning, når patienter
eksempelvis skal på toilettet. Men på det seneste har vi ikke kunnet nå det i
tide. Det betyder, at vi i stedet for at hjælpe patienter på toilettet må lave
det, vi kalder bundskift,” siger Jan Trangeled og uddyber, hvad det betyder.
Nemlig, at alt – lagner, undertøj, det hele skal skiftes.
”Det er enormt nedværdigende for alle, når vi ikke når det,”
siger han.
Det sker oftere og oftere nu, lyder hans vurdering. Og somme
tider går plejepersonalet selv i gang med at skifte alt sengetøjet, fordi ventetiden
er så lang.
”Det skriger til himlen, når ressourcerne bliver brugt på
den måde. Og det er en forfærdelig følelse for os, selv om vi ved, det ikke er
vores skyld, at det i virkeligheden er besparelserne, men vi tager det på os
alligevel. For i bund og grund er det min ventetid, der har gjort, at patienten
ikke har nået at komme på toilettet,” siger han.
Læs også: Sundhedsøkonom om besparelser i regionerne: Vi kommer til at se fyringer
Frygter forråelse
Selv frygter han, at den forråelse, der er blevet afsløret i
tv-dokumentarer i ældreplejen og på bosteder, vil komme snigende på hospitalerne
også. For det er ikke kun Nordjylland, der står foran voldsomme besparelser.
”På et tidspunkt kan jeg frygte, at følelserne forsvinder. For
det, der er så afgørende for os er, at vi hver dag går på arbejde for mennesker
i deres livs kriser. Hvis vi ikke formår at hjælpe dem i det … ja, det er
ganske forfærdeligt. Det er forfærdeligt ikke at kunne yde den service.”
Færre prøver og færre kontrolscanninger
I Region Nordjyllands pressemeddelelse bliver der beskrevet, hvad besparelserne konkret kan komme til at betyde. For eksempel, at
ambulante patienter ikke længere kan tilbydes et helt måltid, at der kommer et
lavere niveau for rengøring, der ikke har betydning for patientbehandling, og
at man ser på undersøgelser, der ikke er nødvendige, kan fjernes.
260 af de 304 millioner skal spares på Aalborg
Universitetshospital, mens 44 millioner skal findes på Regionshospitalet Nordjylland
i Hjørring. Begge hospitaler forventer at kunne spare 40 millioner samlet på det,
de kalder kloge valg.
”Kloge valg dækker over, at vi skal tage færre prøver, lave
færre kontrolscanninger og man har tidligere fulgt nogle regimer – både for
kræftforløb men også andre forløb,” siger hospitalsdirektør på Aalborg
Universitetshospital Per Christiansen til Nordjyske, der også siger:
”Jeg tror, at nordjyderne kommer til at mærke længere
ventetider i akutmodtagelsen, i almen praksis og længere ventetider ved
ortopædkirurgi (hofte-/knæoperationer, red.). Idet hele taget færre kontroller
og scanninger,” siger Per Christiansen og uddyber, at der bliver skåret ned på
de områder, der ikke er livstruende.
Desuden vil man se på, om flere patienter kan indlægges derhjemme.
”Vi kommer til at kigge på patientflowet. Især på det medicinske område kan det give mening, at flere patienter lader sig indlægge derhjemme,” siger Henrik Larsen til Nordjyske.