Det hele menneske. Social- og sundhedsassistent Ida Nygård har arbejdet på Slottet i halvandet år. Hun lever sammen med en kvinde, og sammen har de en dreng på ni måneder. ”Min baggrund giver mig en forståelse for de af beboerne, der måske har skullet springe ud. Jeg kan lære meget af deres erfaringer, og jeg bliver rørt og ked af det, når jeg hører, hvad nogle af dem har været igennem.” Det er et mindretal af beboerne, der ser sig som LGBT+, og det meste af arbejdet er som på andre plejehjem: ”Det handler ikke blot om seksualitet, men om at se hele mennesket. Beboerne ved, at de ikke behøver at gemme sig væk her. Det er en tryghed for dem.”

Forståelse. Henrik har arbejdet på Slottet i knap tre år som social- og sundhedsassistent. ”Jeg er trans. Det er et godt sted at være, og jeg er glad for det. Her er en større forståelse for, at man kan være anderledes.”

30 nationaliteter. Forskellighed handler om andet end køn og seksualitet. Der er for eksempel 30 nationaliteter blandt de ansatte og beboerne. ”Jeg er overrasket over, hvor godt blandingen af mennesker fungerer her. Uanset hvor vi kommer fra, accepterer vi hinanden,” siger Ida Nygård.

Verdensmand. Peter Bo er 74 år. Han fortæller, at han blev udlært scenograf i New York og arbejdede på Det Kongelige Teater. Han fortæller også, at Dronning Margrethe, efter at hun havde set forestillingen ’En Skærsommernatsdrøm’ i 1975, indkaldte ham til audiens, roste hans arbejde og kaldte ham ’meget talentfuld’.

Ikke helt tilfreds. Bruno på 69 år er halvsidigt lammet efter en blodprop, og har været på Slottet i 2,5 år. Han har været politisk aktiv – ’dengang vi kæmpede’. Han valgte Slottet på grund af regnbueprofilen: ”Jeg er skuffet over stedet. Her er for få regnbuearrangementer. Og for mange vikarer, der spørger, om man har været gift, og hvor mange børn man har.”