43-årige Daniel Kunz begyndte i 2002 som portør på Vejle Sygehus, men i 2011 skiftede han for at arbejde som obduktionstekniker.
Det kræver ikke en uddannelse at blive ansat som obduktionstekniker. Det er kun, hvis man for eksempel vil udsendes, at det kan kræve et certificering.
”Jeg blev spurgt, om jeg ville med til Afghanistan, hvor jeg skulle stå for håndteringen af de døde soldater, der kom ind. I begyndelsen var det amerikanske soldater, der tog sig af den opgave. Men det var jo deres kammerater, så det var synd. Derfor blev det en dansk virksomhed, der fik opgaven. Og jeg blev så spurgt, om jeg ville afsted. Det ville jeg gerne, men jeg havde ikke papirer på det, og det var et krav,” fortæller han.
Daniel Kunz kom derfor ikke med på det hold til Afghanistan.
”Et par år senere kom jeg på et kursus i Norge. Så i dag er jeg certificeret obduktionstekniker,” fortæller han.
”At være ansat som obduktionstekniker i Danmark kræver kun, at man er ansat på et sygehus og har fået oplæring i faget. D
e mennesker, jeg lærer op, kommer fra portør-jobbet. Men det kunne lige så godt være en sygeplejerske eller en social- og sundhedsmedhjælper eller -assistent,”
forklarer Daniel Kunz.”Man går under at være ufaglært, kan man vel sige.”
Men det betyder ikke, at der er mange ansatte i faget.
”Vi er nok i omegnen af 25 mennesker. Det er et fag med flere navne, så vi bliver også kaldt retsmedicinske teknikere. Og så er jeg for eksempel kapelassistent ved siden af. I virkeligheden er obduktionen en meget lille del af mit job," fortæller Daniel Kunz.
Første gang. ”Hamrede derudaf. Jeg kunne mærke varmen stige og brede sige op ad halsen, bag ørene, i hele hovedet. Hvad nu hvis den afdøde patient under lagnet på sygehussengen pludselig rejste sig op der i elevatoren?” Daniel Kunz husker tydeligt, hvilke tanker der fløj rundt i hans hoved første gang, han transporterede en afdød fra sygehuset til kølerummet ved kapellet. ”Det var som at være med i ”Nattevagten” eller sådan noget.”
Rasmus Hargaard Breum
Kølerum. Omkring 700 døde personer om året overnatter i Daniel Kunz’ kælderkølerum ved Vejle Sygehus’ kapel. Der er to kølerum – et stort til de fleste og et lidt mindre til kraftigt lugtende lig, som er gået i tidlig forrådnelse. Når han møder om morgenen, ved han ikke, hvad der ligger i kølerummet. Ofte er der kommet nye lig ind fra sygehuset i løbet af natten. Mange års erfaring betyder, at Daniel Kunz ved, hvad han skal kigge efter, når et dødsfald skal forklares. Ligpletter, dødsstivhed og forrådnelse kan give nogle svar, allerede inden en obduktion går i gang.
Rasmus Hargaard Breum
Pårørende. Som eneste mand i kapellet har Daniel Kunz mange forskellige arbejdsopgaver. Udover at være med, når der skal obduceres, fylder kontakten med de pårørende meget. Når de ringer og siger, at de gerne vil se deres afdøde familiemedlem, finder obduktionsteknikeren en faglig stolthed i at vide, at den afdøde er velsoigneret og ligger pænt i rent tøj og rene lagner. Nogle gange er han dog nødt til at fraråde de pårørende at se deres familiemedlem, hvis personen er meget medtaget efter en alvorlig ulykke, eller forrådnelsesprocessen er fremskreden. ”Men det meste kan faktisk klares med vand og sæbe.”
Rasmus Hargaard Breum