Procedurer. Protokoller. Utilsigtede hændelser. Suk.

Bare ordene kan efterhånden få de fleste ansatte i velfærdsfag til at rulle med øjnene i frustration.

”I virkeligheden bør man bare stole på de ansattes dybe faglighed,” siger Dennis Nørmark, debattør og antropolog, da Fagbladet FOA taler med ham i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog ”Ufrihedens Pris”.

Han er ikke i tvivl: Der er alt for mange regler på de danske arbejdspladser. Og regler kvæler folks lyst til at arbejde, selvom de er kompetente og fagligt dygtige.

”Regler signalerer mistillid fra lederne, og de undergraver arbejdernes faglige dedikation. FOAs medlemmer arbejder ofte ud fra en tanke om, at de gerne vil gøre noget godt for andre mennesker. Men den tanke bliver udfordret, når velfærdsstaten omgiver dem med regler og procedurer,” siger Dennis Nørmark.

I ”Ufrihedens Pris” interviewer Dennis Nørmark ansatte i både den offentlige og private sektor. Det gør han for at undersøge, hvordan medarbejderes frihed er blevet undergravet på grund af stadig flere meningsløse regler.

En pædagog fortæller i bogen om, hvordan hun i 80’erne sprang rundt i badetøj med børnene i sommervarmen og drak øl med forældrene, når de hentede om fredagen. Det administrative dengang var ikke en større opgave, end at lederen selv kunne tage sig af det. Som årene gik, kom der flere dokumentationskrav, og tiden med børnene blev erstattet med tid foran computeren.

Dennis Nørmark peger på lederne som en del af problemet.

”I dag er ledere folk, der uddannes på akademiske institutioner, uden de nødvendigvis er eksperter inden for det område, de styrer. De forstår ikke kvaliteten hos de mennesker, de leder, og derfor får de behov for at kontrollere og måle dem,” siger Dennis Nørmark.

”Det er en løjerlig forestilling, at bare fordi man har en uddannelse indenfor statskundskab eller økonomi, så er man en bedre leder end alle mulige andre.”

Ved bedst selv

Unødvendigt bureaukrati er et emne, der er til evig diskussion. Vi har hørt om det mange gange før – oftest op til folketingsvalg. Men spørger man Dennis Nørmark, er der endelig ved at ske noget.

”Vi er ved at udfordre styret og bevæge os væk fra den floskel om at bekæmpe bureaukrati. Men vi skal have nogle konkrete tiltag, som politikerne kan holdes ansvarlige for. Vi er i en stærk position til at skabe forandringer nu,” siger Dennis Nørmark.

Som et eksempel peger han på Mette Frederiksen, der i sin tale til Folketingets åbning tidligere på måneden argumenterede for, at man bør droppe de mange læringsmål i folkeskolen. Ifølge Dennis Nørmark et det et konkret bevis på, at kampen om at genvinde friheden på arbejdsmarkedet er begyndt. Han peger også på, at der er gode resultater hos små, selvstyrende teams, hvor ledelsen træder i baggrunden og medarbejderne får mere ansvar.

”Vi får langsomt øjnene op for, at man er mere produktiv under frihed. Man har større arbejdsglæde og mindre stress. Men vi realiserer ikke de fordele, fordi vi er bange for at lave fejl. Når vi er det, så glemmer vi, at langt de fleste ansatte er skidedygtige, og passer deres arbejde ordentligt. Det skal de have friheden til at gøre.”

”Der skal selvfølgelig være nogle regler, men vi skal kigge på deres detaljeringsgrad. I dag skal mange pædagoger nedskrive, hvor lang tid om dagen de er udenfor, eller hvor ofte de laver en udviklingsdag. Det handler ikke længere om regler for at opnå bedre resultater, men en indblanding i måden, de ansatte udfører deres arbejde. Og de ansatte ved oftest bedst selv,” siger Dennis Nørmark.

Hvad er så alternativet, der kan give os mere frihed? Et af Dennis Nørmarks bud er, at man på arbejdspladserne bør stole mere på det, han kalder naturlig autoritet. Altså, at man lærer af dem på afdelingen, der har mest erfaring. Han mener, at arbejdspladserne skal give mere plads til de ældre medarbejdere.

”Hvis vi nu lod naturlige autoriteter lede os i stedet for ligegyldige procedurer og protokoller, så tror jeg faktisk, at vi kan komme langt,” siger Dennis Nørmark.