Folkeskolen i ’23 er bedre end den i ’97, da den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye selv gik ud af den danske folkeskole, siger han.

Der er kommet en skoleleder i stedet for en skoleinspektør, der leder i stedet for at inspicere. Der er kommet en ny, engagereret generation af folkeskolelærere, ordblinde børn får langt bedre hjælp, forældre, der engagerer sig og langt mindre mobning.

Og så har vi fået pædagoger ind i skolen siden, understregede ministeren, da han i morges stod i et fysiklokale i Mosede-skolen i Greve og præsenterede regeringens 35 forslag til en ny folkeskole.

”Vi har fået pædagoger ind i skolen siden. De er fremragende for børns trivsel,” sagde Mattias Tesfaye, der selv om han havde forsvoret, at han ikke ville vende tilbage til folkeskolen, da han gik ud af den, har haft mange positive oplevelser, siden han kom tilbage. Denne gang som minister.

”En af de positive oplevelser er, hvordan pædagogerne i dag spiller en langt større rolle i skolen. Der er mellem 15 og 20-tusind pædagogiske personaler i skolen, og de har stor betydning for trivslen. Særligt for de mindste børn spiller pædagogerne en langt større rolle, end jeg egentlig troede,” sagde han, da han præsenterede det udspil, der skal give mere frihed, en mere praktisk skole, kortere skoledage og mere ro i klassen.

Læs også: Minister holder fast: Elever på sosu-uddannelserne skal have løn

Regeringens udspil ’Frihed og fordybelse’ der blandt andet foreslår at forkorte skoledagen, indføre mulighed for endnu et valgfag i udskolingen og indføre juniormesterlære, hvor elever kan gå en mere erhvervsrettet vej allerede fra 7. klasse, kommer ovenpå den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksens tale til Folketingets åbning i sidste uge, hvor hun fokuserede på den danske folkeskole og de mange mål, lærere og elever er bundet af.

Og dem skal der gøres op med, sagde Mattias Tesfaye om de 35 forslag, hvoraf nogle allerede kan træde i kraft, når skoleåret starter i august 2024, mens andre først bliver implementeret i 2025. Folkeskoleområdet skal tilføres 800 millioner kroner årligt fra centralt hold efter fuld indfasning, bedyrede Mattias Tesfaye, der også lovede at regeringen ville prioritere 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler på folkeskolerne, så skolerne har de nødvendige faciliteter til at understøtte særligt de praktisk/musiske valgfag.

Men hvordan sikrer man kvaliteten i SFO’en, når der fjernes skoletimer og børnene derfor kommer til at gå længere tid i SFO, lød spørgsmålet fra salen.

”Vi lader netop ressourcerne blive hos børnene,” svarede Mattias Tesfaye og understregede, at kommunerne ikke bare kunne bruge ressourcerne på andre områder, men at de skulle blive på skolerne.

”Det er nyt, og det er godt for SFO’erne. Jeg har fuld tillid til, at man på den enkelte skole selv kan vurdere, hvordan pengene skal bruges,” sagde han og understregede, at man på den enkelte skole kunne vælge at lade pengene gå over i SFO’en i stedet for at blive i klasselokalet.

Læs også: Ny børneminister: Vi skal have gjort noget ved fritidspædagogikken

Her understregede han også, at han syntes den model, mange skoler allerede bruger til især de mindste klasser med to voksne i klasselokalet, er en god idé. Skolerne, mente han, kunne med fordel bruge nogle af de penge, de sparer ved at forkorte skoledagen, her.

Men kan SFO’erne og det personale, der er her også bidrage mere på skolernes værkstedsfag, blev der spurgt.

”Det korte svar er ja. Der er dygtigt personale og gode faciliteter. Det ville være naturligt, fordi SFO’erne ligger fysisk på skole eller i tilknytning til skole, og derfor er det oplagt, at værkstedsfaciliteterne kan integreres i undervisningen.”

På Christiansborg er folkeskoleområdet forligsbelagt. Det indebærer, at regeringen skal have opbakning fra alle partier bag folkeskoleforliget til udspillet.

Med i folkeskoleforliget er Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Du kan læse hele udspillet ved at følge dette link.