Alle i Mejsebo i Vallensbæk var glade, da børnenes minister (i midten) og byens borgmester (til højre) dukkede op for at deltage i fejringen af den årlige maddag. Men det var dog på en bund af surdej. Næste år bliver maden dyrere for børnene i vuggestuen.
Thorleif Ravnbak/Kost og Ernæringsforbundet
Af
Morten Bruun
Journalist
Vi er i Mejsebo i Vallensbæk. En integreret daginstitution,
med plads til 114 børn – 38 i vuggestuen og 76 i børnehaven – fordelt på rød
stue, blå stue, grøn stue, gul stue og lilla stue.
Og så er der køkkenet, der er placeret helt centralt i
hjertet af Mejsebo med åben front ud mod et fællesrum og med fri adgang til et overflødighedshorn af dufte.
Herfra forkæler ernæringsassistent Michella Viholt og
køkkenmedhjælper Julijana Andonovska hver dag børnene med en let
formiddagsservering, et sundt frokostmåltid og en klokken 14-delikatesse.
I dag står den blandt andet på gulerodshummus, rødbedecreme,
hjemmebagt brød og butternutsquash-suppe, og Michella Viholt vil som sædvanligt
lægge billeder op på Instagram, så forældrene kan følge med.
På et enkelt punkt er der stor forskel på de to grupper. I
vuggestuen til højre for køkkenet indgår maden som en del af ydelsen. I
børnehaven til venstre for køkkenet betaler forældrene separat for maden. Et
beløb tæt på 750 kroner om måneden.
Forældre kritiserer sparekurs
Sådan er det nu. Men fra nytår kan forældrene i vuggestuen
se frem til en ekstra månedlig udgift på cirka 600 kroner, når de også skal
betale særskilt for børnenes mad.
Den ændring er i hvert fald indeholdt i kommunens budgetforslag, som vedtages i næste måned. Reelt er beslutningen taget. Der er nemlig politisk enighed om at fjerne maden som en del af ydelsen i vuggestuerne, og forældrebestyrelserne er blevet orienteret.
Det er dagtilbudsloven, der gør denne manøvre mulig. Ifølge den kan kommunerne vælge, at maden automatisk indgår som en obligatorisk del af pakken. Eller de kan vælge, at forældrene betaler separat for madordningen og hvert andet år stemmer om, hvorvidt de vil blive ved med det eller spare pengene og selv give børnene madpakker med.
De fleste kommuner kører med den sidste mulighed, men en del har dog obligatorisk mad i vuggestuerne. Nu er der flere af dem, der ligesom Vallensbæk sender regningen til forældrene (se faktaboks under artiklen, red.).
”Den udvikling er et kæmpe problem. Den presser flere familier på økonomien, og det giver øget risiko for, at flere derfor vælger den sunde mad fra,” siger Signe Nielsen, der er formand for Forældrenes Landsorganisation (FOLA).
Vallensbæk kommune har prioriteret børnenes mad og brugt flere millioner på moderne produktionskøkkener. Men det ligger i baghovedet på borgmester Henrik Rasmussen, at forældrene hvert andet år kan stemme nej til madordningen og efterlade kommunen med dyre, men tomme faciliteter.
Thorleif Ravnbak/Kost og Ernæringsforbundet
Tjener syv millioner på børnemad
I Vallensbæk er der udsigt til, at manøvren sikrer kommunen en ekstraindtægt på knap syv millioner kroner over de næste fire år. Og det huer faktisk ikke den konservative borgmester Henrik Rasmussen.
”Men vi er så pressede på økonomien, at der ikke er andet at gøre. Det bliver dyrere for forældrene, men børnene vil stadig få god og sund mad, og det går vi faktisk meget op i. Hos os er mad en del af børnenes dannelse,” siger Henrik Rasmussen.
Han er også til stede i Mejsebo denne dag. Ligesom over 300 dagtilbud i resten af landet markerer man nemlig Årets Maddag, og her i Vallensbæk er den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye såmænd også med til fejringen.
Han ankommer, netop som han har afleveret som egen datter i en daginstitution i nabokommunen Albertslund, og over for Fagbladet FOA understreger han, at han ikke vil blande sig i, hvordan kommunerne lander deres budgetter og bruger deres penge.
Men han lytter interesseret til de pædagogiske og ernæringsmæssige lovprisninger af sund mad, som både Mejsebos leder Karin Gudbergsen og køkkenlederen Michella Viholt disker op med. Det handler blandt andet om forebyggelse af overvægt, om kulinariske ahaoplevelser og om, at mætte og glade børn fungerer bedst.
Bange for de stemmer nej
Når forældrene først har stemt ja, bliver de ved med at stemme ja, og sådan er billedet også i Vallensbæk. Og efter nytår er det altså forældre til både vuggestue- og børnehavebørn, der skal deltage i disse madvalg.
”Vi har investeret flere millioner i at bygge køkkener i vores dagtilbud, så børnene kan få mad, der laves på stedet – ligesom her i Mejsebo. Det prioriterer vi. Det er det bedste. Men det ligger i baghovedet, at forældrene pludselig stemmer nej, og så står vi med en række fine faciliteter, vi ikke kan bruge til noget,” siger borgmesteren til ministeren og afslører, at han aldrig har været fan af lige netop den del af dagtilbudsloven.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil ikke blande sig i, hvordan kommunerne prioriterer deres penge. Og han ved ikke, om han vil regulere dagtilbudsloven og kommunernes pligt til at gennemføre madvalg: "Det er jeg ikke klar til at svare på endnu," sagde han under besøget i Mejsebo.
Thorleif Ravnbak/Kost og Ernæringsforbundet
Nogle skal finde ekstra penge
Gæsternes snak afbrydes, da en far dukker op med sin søn. Mattias Tesfaye kender familien og inviterer faderen med i debatten. Det viser sig, at det er det socialdemokratiske byrådsmedlem Martin Nielson, der til næste kommunalvalg debuterer som partiets spidskandidat i Vallensbæk:
”Det er sikkert fint nok at spørge forældrene om madordninger, men jeg tænker mest på, at der nu er nogle forældre inde i vuggestuen, der pludselig skal finde 600-700 kroner ekstra i budgettet fra nytår,” siger Tesfayes partifælle, der i øvrigt er far til tre og helst er fri for produktion af madpakker som en fast del af morgenrutinen.
Det er Mattias Tesfaye også. Han er også far til tre og har også så travlt om morgenen, at han er ’villig til at betale sig fra hvad som helst’, som han udtrykker det.
”Men jeg ved godt, det ikke gælder alle,” tilføjer han.
Uholdbart over for de ansatte
Formanden for FOAs Kost og Servicesektor, Pia Heidi Nielsen, er også med i selskabet, og hun udfordrer også ministeren. Hun mener, at regeringen simpelthen bør garantere alle børn – også gerne dem i skolerne – sund mad hver dag. Og så kalder hun det ’uholdbart og forkert’, at de køkkenansatte reelt er på valg hvert andet år.
”Nogle steder stilles der en papkasse op lige ved siden af køkkenet, og her skal forældrene så aflevere deres stemmeseddel. Det er ikke i orden,” erklærer Pia Heidi Nielsen.
Det kommer bag på Mattias Tesfaye, at det kan foregå så konkret. Det var han ikke klar over. Men det er uvist, om han har fået noget at tænke over.
”Det ved jeg ikke,” siger han, da Fagbladet FOA spørger, om han vil gå hjem og fjerne afsnittet om madvalg fra loven og overlade det til den enkelte kommune og den enkelte forældrebestyrelse selv at administrere forældrenes indflydelse.
”Det er jeg ikke klar til at svare på endnu,” tilføjer han.
Her sparer de også
Gladsaxe, Ishøj, Roskilde og Helsingør er eksempler på andre kommuner, der er i gang med præcis samme manøvre som i Vallensbæk. Det viser de stikprøver af de kommunale budgetforslag, Fagbladet FOA har foretaget.
I Ishøj har de faktisk været i gang i to år. I budgettet for 2023 fjernede man det sunde frokostmåltid fra børnehavebørnene, og i 2024 er der udsigt til, at heller ikke skal være en del af ydelsen i vuggestuerne.
”Samlet har vi måske udsigt til en årlig besparelse på 2,5 millioner kroner. Det beløb kunne være større, men vi har valgt stadig at give et mindre kommunalt tilskud til maden,” siger den socialdemokratiske formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Kasper Søby Jensen og beklager, der ikke er penge til at fortsætte som hidtil.
I Helsingør Kommune var maden i vuggestuerne en del af ydelsen indtil 31. juli i år. Men så blev den også her forældrebetalt ligesom i børnehaverne. Og i en anden domkirkeby, Roskilde, lægges der op til en årlig kommunal merindtægt på fem millioner kroner, når madordningerne bliver forældrebetalte i 2024. Samtidig reduceres institutionernes åbningstid i øvrigt med en halv time hver dag.
”Maden bliver dyrere for forældrene, men vi fastholder serviceniveauet og kan stadig til byde sund mad i vores dagtilbud. Alternativet til den besparelse kunne have været flere lukkedage,” siger Bent Jørgensen, Venstre, der er formand for Skole- og Børneudvalget.
I Gladsaxe har maden været en del af ydelsen i både vuggestuer og børnehaver, siden dagtilbudsloven trådte i kraft i 2010. Nu skal det kun gælde vuggestuerne ifølge budgetforslaget.
”Vi har i årenes løb haft et serviceniveau, der var højere end andre kommuner. Når vi kan forsvare omlægningen, handler det for mig om, at vi har en super god madordning, som jeg er ret sikker på, at forældrene gerne vil fortsætte med. Og så spiller det også ind, at prisen nedsættes forholdsmæssigt for forældre med friplads og søskenderabat,” siger borgmester Trine Græse fra Socialdemokratiet.
- Hvorfor skal det ikke gælde for vuggestuerne?
”Det kunne man også godt argumentere for. Men hvis forældrene vælger ordningen fra, er det noget sværere at lave madpakker til et vuggestuebarn.”