Hvordan har lønstrukturen og lønudviklingen været i den offentlige sektor? Og hvordan er det muligt at udvikle løndannelsen på det offentlige arbejdsmarked i respekt for den danske model?
Det var i korte træk opgaven for Lønstrukturkomitéen, der på et
pressemøde tirsdag offentliggjorde sin rapport og sine analyser.
Her understregede komitéens formand, økonomiprofessor Torben M. Andersen, flere gange, at man ikke har kigget på, hvorvidt lønnen for den enkelte faggruppe er korrekt, rimelig eller retfærdig.
”Rapporten kan og skal ikke læses som en facitliste. Det er alene op til arbejdsmarkedets parter at tage stilling til vores konklusioner og resultater,” sagde Torben M. Andersen.
Her er en oversigt over en række af de vigtige nedslag i komitéens hovedkonklusioner:
Nej. Det har ikke været komitéens opgave.
Men den siger en masse om, hvem der har en løn, der er lavere end andre med tilsvarende uddannelse, erfaring og lederansvar. Ifølge rapporten er der 22 grupper, der har en løn, der er lavere end andre med tilsvarende uddannelse, erfaring og ansvar.
Halvdelen af de 22 er faggrupper, som FOA organiserer helt eller delvist. Det gælder pædagogmedhjælpere, rengørings- og husassistenter, dagplejere, serviceassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, socialpædagoger, tekniske servicemedarbejdere, omsorgs- og pædagogmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere og sygehusportører.
De fortæller først og fremmest om eksempelvis social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagogmedhjælpere får en løn, der matcher deres ledelsesansvar, anciennitet og uddannelsesniveau. Om deres løn er større eller mindre end andre personalegrupper med tilsvarende ansvar, anciennitet og uddannelse.
Komitéen blev også bedt om at undersøge, om de forskellige personalegruppers løn matcher værdien af de opgaver, de løser. Men det har komitéen ikke undersøgt. Det skyldes, at det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt dækkende data til at belyse dette spørgsmål.
Komitéen skulle også have analyseret, hvordan indholdet af arbejdsopgaverne og det medfølgende ansvar over for borgeren har betydning for lønningerne for de forskellige personalegrupper, men der har ikke været brugbare data til den del af undersøgelsen.
Ja.
De betyder nemlig, at grupper som sosu-ansatte, portører, serviceassistenter og sygeplejersker på papiret ligger på et højere niveau, end de bør gøre, når de sammenlignes med grupper med samme uddannelsesmæssige baggrund, som ikke har aften-, nat- og weekendarbejde.
Komitéen har dog lavet en beregning, hvor genetillæggene er fjernet – men de er ikke med til at danne baggrund for konklusionerne.
Lønstrukturkomitéen har valgt den model, fordi den er identisk med Danmarks Statistik, der regner med en ’timeløn med det hele’.
Du kan læse mere om lønstrukturkomitéen på
foa.dk.
På
Lønstrukturkomitéens hjemmeside kan du gå på opdagelse i alle beregningerne og finde din egen faggruppe.