Annonce

Stresset kvinde

Når du arbejder med mennesker, arbejder du med følelser: Sådan undgår du at blive stresset af det 


Hvis man ikke er opmærksom på, at arbejde med høje følelsesmæssige krav kommer med en risiko for medarbejdernes helbred, kan det resultere i dårligt arbejdsmiljø og langtidssygemeldinger. Denne overseelse vil arbejdstilsynet komme til livs i ny kampagne.

Annonce

Hvis man ikke får arbejdet med de følelser, der kan opstå, når man arbejder med mennesker, kan man blive påvirket psykisk. Læs her i artiklen, hvordan de høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke bliver et problem. Colourbox

Af Simone Kjølbye-Dam
Journalist

Annonce

Mennesker i mistrivsel eller misbrug. Mennesker i krise. Mennesker, som kan være udadreagerende, grænseoverskridende og utilregnelige.
 
Mange af FOAs medlemmer – helt præcist hvert fjerde medlem – oplever i høj- eller meget høj grad at arbejde med borgere, der har det svært, og at den kontakt, de har med denne type borger, kan være vanskelig at være i og ofte stiller høje følelsesmæssige krav til dem.
 
På trods af det bliver medarbejderne ikke altid grebet, når uheldet er ude, hvilket kan have konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre langvarig stress.

Derfor har Arbejdstilsynet netop lanceret en kampagne, der stiller skarpt på at forebygge stress ved arbejde med høje følelsesmæssige krav.
 

FOA: Et godt udgangspunkt

Tilbage i maj måned udarbejdede Arbejdstilsynet dermed en ny AT-vejledning, som skal fungere som et redskab, der skal være med til at understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø og mindske risikoen for sygdom blandt medarbejdere, der arbejder med mennesker.
 
Det glæder Maria Klingsholm, der er forbundssekretær i FOA med fokus på arbejdsmiljø.
 
”Det er supergodt, at Arbejdstilsynet gør opmærksom på vigtigheden af at have et sundt psykisk arbejdsmiljø. For man bliver naturligvis påvirket følelsesmæssigt, når man arbejder med mennesker. Det er menneskeligt. Men hvis man bliver ved med at stå i følelsesmæssige belastende situationer uden muligheden for at ventilere, sparre med sine kolleger eller få hjælp oppefra til at håndtere det, så holder man ikke i længden.”

”Derfor er den nye vejledning et godt skridt imod at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og få bremset en kedelig tendens på arbejdspladserne, som bunder i travlhed og ressourcemangel,” siger Maria Klingsholm, der også opfordrer alle ledere i den borgernære velfærd til at implementere Arbejdstilsynets råd.

Hvad er høje følelsesmæssige krav?

I bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø defineres høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker som arbejde, der indebærer direkte eller indirekte kontakt med mennesker, herunder borgere og kunder, og hvor kontakten stiller høje krav til at:

  • sætte sig ind i, rumme eller håndtere disse menneskers tænkning, følelser eller adfærd,
  • håndtere eller skjule egne tanker eller følelser eller
  • tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, der arbejdes med.
Kilde: Arbejdstilsynet
+
Arbejdsgivers ansvar
Ofte er arbejdet med mennesker givende, men der medfølger også en risiko for medarbejdernes sikkerhed, trivsel og sundhed.

Det skyldes, at de høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker kan føre til 
både mental og fysisk udmattelse og søvnløshed – for bare at nævne et par stykker. Desuden kan det også medvirke til arbejdsulykker, der ellers kunne have været undgået.

Det er dog altid arbejdsgivers ansvar, at der er sikret et godt psykisk arbejdsmiljø.

Her kommer alligevel tre gode råd til, hvad du selv kan gøre for at bidrage til, at høje følelsesmæssige krav ikke bliver et problem for dig og dine kollegaer:

Vær opmærksom på dig selv

Hold øje med, om du har mulighed for at håndtere de følelsesmæssige krav, der er i dit arbejde med mennesker.

Herunder kan du se, hvilke tegn der kan være på, at der er problemer med høje følelsesmæssige krav på din arbejdsplads. Det kan både være konsekvenser for arbejdet og for dig som medarbejder:
 

Mulige konsekvenser for arbejdet

  • Der er konflikter med de mennesker, som medarbejderne arbejder med eller kritik og klager over det udførte arbejde fra dem.
  • Der er mangel på engagement i arbejdet.
  • Der er medarbejdere, som distancerer sig fra de mennesker, de arbejder med, for eksempel ved at have en kynisk tilgang til dem.
  • Der er medarbejdere, som involverer sig for meget i de mennesker, de arbejder med.
  • Der er konflikter eller samarbejdsproblemer internt i virksomheden eller kritik af medarbejdernes arbejde fra ledelse eller kollegaer.
  • Der er højt sygefravær eller høj omsætning af personale.

Mulige konsekvenser for berørte medarbejdere

  • Søvnproblemer eller udmattelse (mentalt eller fysisk).
  • Let til tårer, nedsat humør eller øget irritabilitet.
  • Svært ved at slippe tanker om arbejdet uden for arbejde.
  • I konstant alarmberedskab.
  • Hukommelsesproblemer eller koncentrationsbesvær.
  • Oplevelse af faglig utilstrækkelighed eller afmagt.
  • Tendens til at isolere sig socialt.
  • Ligegyldighed eller følelsesløshed.
  • Langvarig stress.
  • Angst og depression.

Vær opsøgende og lyt

Spørg og lyt til, hvordan dine kollegaer har det med deres arbejde.

Er der for eksempel nogen, der har behov for at tale om svære situationer i arbejdet med mennesker?

Det er altid sundt at få luft for sine frustrationer eller ting, som man finder svært.

Sig det højt

På lige fod, skal du også selv sige til, hvis du og/eller dine kollegaer har problemer med høje følelsesmæssige krav. 
 
Du kan eksempelvis tale med din leder eller din arbejdsmiljørepræsentant om, hvordan I kan få støtte og sparring fra ledelse og kolleger til at håndtere de følelsesmæssige belastninger i arbejdet.
 
Her nævner Arbejdstilsynet selv tre vigtige tiltag, du kan snakke med din leder om:

  • Afklar, hvordan I bedst hjælper de mennesker, I arbejder med, samtidig med, at I passer på jer selv. Det er vigtigt, I finder en fælles tilgang til, hvordan I går til opgaverne.
  • Afklar, om du og dine kolleger har de nødvendige kompetencer og tiden til at løse de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssig indsats.
  • Få skabt rum til, at kolleger kan tale med lederen og med hinanden om de følelsesmæssige belastninger, I oplever i hverdagen, eksempelvis ved møder, supervision eller overlap mellem vagter.
Kilde: Arbejdstilsynet

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev