Annonce

hængekøke

Podcast

Hold ferie med Færdigt Arbejde i ørerne


Vejret er tvivlsomt, og touren er snart slut – så hvad skal man dog finde på i ferien? Du kan for eksempel lytte til Fagbladet FOAs podcast ’Færdigt Arbejde’.

Annonce

Om du er til faglige input om børns lur, sporskifte, vold på jobbet eller fire dages arbejdsuge kan du lytte med i podcasten Færdigt Arbejde fra Fagbladet FOA. Colourbox

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

I marts i år lancerede Fagbladet FOA sin podcast Færdigt Arbejde, og siden er i alt otte afsnit udkommet om alt fra lokalløn til trusler på jobbet og børns søvn.

Du kan passende bruge det ustadige danske sommervejr til at dase på sofaen og dykke ned i Færdigt Arbejdes bagkatalog.

Få et overblik over de forskellige emner her:

Må børn vækkes, når de sover til middag?

Dagplejer Jytte Jakobsen har ikke noget imod at vække sovende børn, så længe det er for barnets bedste.

Men FOAs undersøgelse viser, at middagsluren er kimen til uenigheder med forældre for mange af dem, der arbejder med små børn.

Med i studiet er to gæster, som gør os klogere på, hvordan vi undgår konflikten, og hvad forskningen afslører om vores syn på børns søvn.

Afsnittets gæster er sundhedsplejerske og stifter af Center for Børn og Unges Søvn Sine Ditlev Bihlet og vuggestueleder Sarah Aaby.


Boost din lokalløn

Heidi Hansen har på egen lønseddel mærket, hvordan lokalløn kan sikre flere kroner på kontoen hver måned. Hvis du kunne tænke dig det samme, så skal du lytte med i dette afsnit.

Formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Nordsjælland, Anne Mette Linsaa og undervisningskonsulent i FOA, Johnny Sørensen giver dig deres bedste tips til, hvordan du også kan få del i pengepuljen, der er afsat netop til lokale lønforhandlinger.


Få opskriften på større arbejdsglæde og mere faglighed

Linda Højland har fået mere arbejdsglæde ind i sin hverdag, efter de er begyndt at arbejde i små tværfaglige teams i hjemmeplejen i Smørum. Den nye arbejdsgang har også skabt mere faglig stolthed og mindre sygefravær andre steder i ældreplejen.

Så lyt med, når gæsterne – konsulent i FOA Maria Hjortsø Pedersen og Anne Skov-Hansen, som er sygeplejerske og pædagogisk psykologisk konsulent – gør os klogere på, hvordan beslutningerne i ældreplejen kan komme væk fra skrivebordet og ud i hænderne på plejepersonalet til de ældres gavn.

Lyt til afsnittet på Spotify her.

Lyt til afsnittet på Apple Podcast her.

Hvad er den gode oplæringsvejledning?

Mette Faldberg hænger i på social- og sundhedshjælperuddannelsen, og det skyldes især hendes oplæringsvejleders arbejde.

Lyt med i programmet, hvor gæsterne fortæller om, hvordan man med den gode vejledning kan mindske frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne, så vi kan sikre flere fagligt dygtige kollegaer i fremtiden.

Med i programmet er uddannelseskonsulent Maj-Britt Andreasen og oplæringsvejleder Henriette Bjørn.


Skru op for frihed og fleksibilitet i dit arbejdsliv

For Cecilie Nielsen skabte fleksible mødetider mere frihed i hverdagen og mere arbejdsglæde i jobbet som pædagogisk assistent. Flere kommuner forsøger netop nu at skabe grobund for mere fleksibilitet på de offentlige arbejdspladser.

Chef for Sundhed og Omsorg i Egedal Kommune Tina Wils og pædagogisk leder Paula Guerrero Mieres samler gode råd til dig, der er nysgerrig på, hvordan du kan få mere frihed og medbestemmelse, når du går på arbejde.


Truet eller slået på jobbet? Sådan kommer du videre

Social- og sundhedsassistenten Louise Wiborg har ligesom knap hvert tredje FOA-medlem været udsat for trusler eller fysisk vold på sin arbejdsplads.

Rikke Sørensen, som er psykolog hos Institut for Belastningspsykolog med speciale i psykiske belastninger relateret til arbejdet med mennesker, kommer sammen med socialpædagog Lene Reinseth med de bedste råd og erfaringer til, hvordan vi sammen bedst kommer videre fra de voldsomme episoder, så konflikterne med borgerne forhåbentligt ikke opstår i første omgang.

Lyt til afsnittet på Spotify her.

Lyt til afsnittet på Apple Podcast her.

Sådan fik Christian aflivet sine fordomme om sosu’er

Christian Dam er en af dem, der skiftede sit job ud med en uddannelse til social- og sundhedsassistent, fordi arbejdet i ældreplejen fyldte ham med faglig stolthed og mening i hverdagen.

Hvis du er nysgerrig på et karriereskifte som Christians, så er det netop dig afsnittets huskeliste er skræddersyet til.

Men afsnittets gæster – Uddannelsesleder på SOSU H, Mathilde de Kruiff og Centerleder af akutpleje og rehabilitering i Roskilde, Christel Damgaard – samler også gode råd til alle jer, der skal tage godt imod de nye kolleger med al livserfaringen, men uden den store faglige erfaring, så I sammen får det bedst mulige arbejdsliv.


Hjælp, vi mangler uddannede kolleger

Dagtilbuddene tørster efter uddannede pædagoger, men ofte besættes stillinger af personer uden pædagogisk uddannelse. Det stiller store krav til de færre og færre pædagoger i dagtilbuddene.

Hør med, når Charlotte Ringsmose professor ved Aalborg Universitet og en af landets førende forskere i kvalitet i dagtilbud, og Gorm Sylvestersen, pædagogisk leder af Idrætsinstitutionen Enghave Remise, gør os klogere på, hvordan vi kan opretholde den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene, selv om der mangler uddannet personale.


færdigt arbejde
Grafisk team, FOA Kommunikation

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev