Flere kollegaer har samlet sig udenfor ved rygestationen. De har plejehjemmets facade i ryggen.

Der bliver talt og brokket sig på rygestationen.

For kan det virkelig passe, at aftenholdet endnu en gang ikke har gjort som aftalt? Og hvorfor skaber de pårørende sig altid så meget?

Vi har dem alle sammen; følelser. Men vi skal lære at kende forskel på brok til kollegaerne og de følelser, som muligvis har skabt brokken. For de fleste af os kender godt de følelser, som sætter sig i maven, når vi oplever, at noget er svært eller frustrerende. Næste step er så at lære at italesætte de følelser, så de ikke kun får plads på rygestationen.

Sådan lyder budskabet fra psykolog Jacob Thorsen. Han har netop skrevet bogen Arbejdslivets svære følelser – om håndtering af stærke kræfter i organisationer, der arbejder med mennesker. Bogen tager udgangspunkt i konkrete og virkelige cases fra plejehjem, opholdssteder og andre institutioner, hvor det har været svært at rumme og håndtere de følelser, som arbejdet har skabt hos medarbejderne.

For hvis man på arbejdspladsen blandt kollegaerne får et sprog for at tale om følelser, så undgår man også mange misforståelser og konflikter, der udfordrer trivslen og sammenholdet. Men før det er muligt, så skal vi udvide vores forståelse af følelser, forklarer Jacob.

”Vi har som mennesker brug for at ventilere og komme af med de følelser, vi får fra arbejdet,” siger han.

For udover supervision af medarbejdere findes en anden let metode, der kan bruges på alle arbejdspladser, nemlig at der bliver indlagt tid og skabt formelle rum til at tale om følelser eksempelvis på personalemødet.

”Her er det altafgørende, at samtalen er tidsangivet, fordi en medarbejdergruppe skal vide, hvornår de skal tale om følelser, og hvor længe. Men det skal også være tydeligt, at det kræver øvelse og tale om følelser. Det kan eksempelvis være de sidste 15 minutter af mødet, hvor der bliver spurgt ud til deltagerne: Er der noget, som skal italesættes, eller er det noget, som vi særligt skal vende i dag?,” siger han.

Jacob Thorsen er godt klar over, at det ikke er en quickfix løsning, men det er det, som virker, forklarer han. For det handler om at træne sin evne til at kunne italesætte de følelser, man oplever på sit arbejde. Og vigtigst handler det om at finde mod til at tale om de ting, som er svære.

De 15 minutter skal ikke kun prioriteres på arbejdspladser, hvor man har problemer, mener Jacob. Det er helt afgørende er, at alle arbejdspladser på deres egen måde får systematiseret, hvordan medarbejderne sammen med lederne kan tale om de følelser som arbejdet vækker.

Men en afgørende pointe som Jacob Thorsen fremhæver er, at tiltag som, at man bruger 15 minutter på at tale om følelser på et personalemøde, kun er brugbart for medarbejderne, hvis de altid kan forvente, at tiden er afsat til emnet. For effekten af at tale om følelser kommer først over tid, fordi mange først skal lære at tale om det, der kan føles svært og have mod til åbne op over for kollegaer.

Vi står med et klart modsætningsforhold

Alle er efterhånden godt klar over, at man mange steder i vores velfærdssystem eksempelvis i ældreplejen er presset på tid, kollegaer og økonomi, og derfor kan det virke helt tosset, at man skal prioritere tid til at tale om følelser.

”Men det er helt nødvendigt. For selvom, det kan opleves som modsætningsfyldt at bruge tid på at tale om de følelser, som opstår i forbindelse med arbejdet, når ens arbejdsplads er presset, så er det afgørende for trivsel og arbejdsmiljø. For essensen er, at hvis alle har en viden om at arbejdet vækker følelser, så behøver følelser ikke at være tabuiseret – og kan give et sammenhold fremfor en forråelseskultur,” siger Jacob.

”Fordi, hvis man som medarbejder, ikke føler, at man kan dele de svære følelser med sine kollegaer eller leder, så risikerer man at blive følelsesmæssigt udmattet og træt af sit arbejde. Og derfor er det særligt vigtigt, at der etableres støttende strukturer, hvor man som medarbejder eller medarbejdergruppe kan ventilere for følelser og tanker, som er svære.”

Han fortsætter.

”Men det skal ikke kun ligge hos medarbejderne. At tale om følelser er på mange arbejdspladser i sig selv en kulturændring og indebærer, at alle – også lederen skal bevæge sig væk fra at gøre det lette, eksempelvis at dele de svære følelser på rygestationen. I stedet skal vi begynde at gøre det svære, nemlig, at vi får talt om det svære i et formelt rum eller med lederen, fordi det gør tingene lettere i fremtiden. Der er behov for den her ændring, hvis vi skal have en sund arbejdskultur,” siger Jacob.

Jacob Thorsen opfordrer til, at alle arbejdspladser får skemalagt tid til at tale om følelser. Du kan læse meget mere om svære følelser i den netop udgivet bog: Arbejdslivets svære følelser – om håndtering af stærke kræfter i organisationer, der arbejder med mennesker.