Det er blevet markant vanskeligere at få vagtplanerne i sundhedsvæsnet til at gå op. Med kort varsel bliver vagter byttet rundt, og medarbejdere arbejder over for at få kabalen til at gå op.
Det viser beregninger fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Tallene viser blandt andet, at udbetaling af tillæg for ekstra timer og ændrede vagtplaner er steget voldsomt de seneste år.
For eksempel har social- og sundhedsassistenterne på det regionale område haft 355.000 ekstra timer i form af overarbejde og frivilligt ekstraarbejde det seneste år. Det er mere end en fordobling sammenlignet med to år tidligere.
Stort arbejdspres
Ifølge Heino Knudsen (S), formand for Region Sjælland og for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, skal der ikke herske tvivl om, at arbejdspresset i flere områder af sygehusvæsnet har vokset sig stort. Han peger på coronakrisen og sygeplejerskernes konflikt som to forklaringer på, at medarbejderne flere steder må løbe stærkt.
”Men den helt store udfordring er at rekruttere og fastholde medarbejdere, for vi har mangel på personale,” siger han og pointerer, at det har været ’guld værd’, at medarbejdere har taget frivilligt ekstraarbejde for at afvikle de pukler, som konflikten og pandemien har skabt. Med frivilligt ekstraarbejde er der tale om arbejde, som er frivilligt, om man vil påtage sig, og honoreringen aftales lokalt.
Medarbejdere er pressede
Det øgede arbejdspres har en pris. Det understreger klinisk psykolog Lene Bech Jeppesen, der de seneste 14 år har arbejdet på arbejdsmedicinske klinikker. Hun er i dag ansat på Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup, hvor de tydeligt mærker en stigning i antallet af patienter, der arbejder på sygehuse og i ældreplejen, og som slås med stresssymptomer.
”Det er i særlig grad social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og serviceassistenter, som er pressede. De døjer typisk med søvnbesvær, tankemylder og konstant uro i kroppen, og så får de ikke den nødvendige restitution. De risikerer derfor at miste overblikket og lave fejl i arbejdet,” siger Lene Bech Jeppesen.
Isoleret set er overarbejde ikke et problem. Det opstår først, hvis et stort arbejdspres står på i længere tid, uden at der er ’lys for enden af tunnelen’, påpeger psykologen:
”Men hvis man konstant arbejder under pressede og uforudsigelige vilkår med personalemangel, overarbejde eller ekstra vagter uden eller med kort varsel, så får man ikke den nødvendige søvn, restitution, ro og tid til at pleje sig selv og sit øvrige sociale liv. Derfor er det bekymrende, at rekrutteringsudfordringerne ser ud til at fortsætte,” siger Lene Bech Jeppesen.
Sygeplejersker forsvinder
I 2019 afsatte den dengang nye S-regering penge til at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker. Men siden er der – fra maj 2019 til maj i år – kommet 567 færre sygeplejersker, viser regionernes løndata.
Det er ifølge Heino Knudsen udtryk for et arbejdsmarked med enorm kamp om medarbejderne. Og i Region Sjælland bliver medarbejderne også spurgt om, hvad der skal til for at fastholde dem i deres job.
”Og de svarer, at arbejdspresset skal mindskes,” siger regionens formand.
Han nævner også, at man fra regionernes side blandt andet kigger på, om social- og sundhedshjælpere kan aflaste social- og sundhedsassistenter.
”Det er hele tiden et mål at rekruttere de nødvendige medarbejdere for at mindske arbejdspresset så meget som muligt. Det er afgørende for den kvalitet, som vi ønsker at levere,” noterer Heino Knudsen og siger, at ’højere løn’ også er en del af løsningen – uden at konkretisere det budskab.
Vil se reelle resultater
Hvis sundhedsvæsenet og den offentlige sektor som helhed skal fungere, kræver det bedre løn, arbejdsvilkår og uddannelsesmuligheder. Det siger Mona Striib, forbundsformand i FOA, der ikke er bleg for at kalde sundhedsvæsenet for ’mere presset end nogensinde’.
“Sådan har det faktisk været længe,” siger hun.
Til gengæld taler den store stigning i overarbejde sit eget tydelige, omend dystre sprog. Og dét er med til, at forbundsformanden oplever en anden lydhørhed fra politikerne for at skabe reel forandring.
“Det giver tiltro til, at skuden vendes. Men der er intet quick fix, og det er et langt sejt træk, men vi skal se resultater,” fastslår Mona Striib og uddyber:
“Vi skal se, at der er tid til kerneopgaven, hvor der bruges mindre tid på registreringer og dokumentation. Mere medindflydelse og flere medarbejdere tæt på borgerne. Og at der ikke bruges penge på eksterne vikarbureauer, men at man i stedet satser på at give de faste medarbejdere flere timer og bedre arbejdsvilkår, så man ikke løber skrigende bort fra sit fag.”