Livet stod sjældent stille for 48-årige Heidi Hviid Nørgaard for få år tilbage. Tre døtre, et stort hus, fuldtidsjob – og lidt til. Hun var med egne ord en ’bestemt dame, der altid har arbejdet en vis legemsdel ud af bukserne’ på sit job som social- og sundhedsassistent.

Hun har været ansvarshavende på et plejecenter i Aarhus, medicinansvarlig på et bosted for handicappede, og så har hun taget en overbygning i ledelse. Travl og med gang i karrieren. Lige indtil 6. september i 2019, hvor et voldsomt biluheld satte det hele på pause.

Uheldet kostede hende to diskusprolapser i nakken, en i ryggen og en 8 millimeter forskudt lændehvirvel.

”Jeg mistede mit job, min identitet og gik ned med flaget. Og oveni det blev jeg skilt,” fortæller Heidi.

Omkring et år efter ulykken besluttede Randers Kommune at stoppe for Heidis sygedagpenge. Hun skulle i jobafklaringsforløb, lød det, og derfor skulle hun flyttes til den noget mindre ydelse, ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen er på 15.570 kroner per måned, hvor sygedagpengesatsen er cirka 19.000 kroner om måneden.

”De mente, at jeg skulle jobafklares, men jeg var slet ikke udredt og gik stadig til genoptræning og stod foran en stor rygoperation,” siger Heidi, som klagede over afgørelsen og kontaktede FOA Randers, som overtog sagen.

Og rigtigt nok. Heidi havde ret til sine sygedagpenge, og det havde hun haft hele tiden, fastslog Ankestyrelsen. Hun havde derfor krav på at få en efterbetaling af den højere ydelse for den tid, hun havde været på ressourceforløbsydelse.

Kommunen foretog derfor en udregning. Først udbetalte de sygedagpengebeløbet, de skyldte Heidi, i nettokroner – altså fratrukket skat. Derefter krævede de ressourceforløbsydelsen tilbagebetalt i bruttokroner – altså før skat.

Så pludselig stod Heidi med en regning på 70.200 kroner, selvom hun havde haft krav på en højere ydelse.

Men den efterreguleringspraksis er forkert. Det vidste Heidis sagsbehandler i FOA Randers, Diana Dittmer, godt. For hun havde nemlig et par år forinden haft en lignende sag i Norddjurs Kommune. Dengang fik Diana med hjælp fra chefkonsulent i FOA Nanna Mørch råbt den daværende borgmester og beskæftigelsesminister op. Ministeren kunne godt se urimeligheden i at stå med en regning, når man egentlig havde vundet en sag. Derfor blev loven ændret, og det blev koordineret med skatteministeriet. Lovændringen betyder, at man nu skal regne bruttobeløb mod bruttobeløb i den her slags sager.

”Derfor tænkte jeg, at Heidis sag ville være piece of cake,” fortæller Diana Dittmer. 

Men det skulle vise sig ikke at være tilfældet. 

Diana ankede kommunens afgørelse. Men selvom lovændringen, som FOA havde været med til at få sat gang i, trådte i kraft i 2019, stadfæstede Ankestyrelsen Randers Kommunes forkerte regnemetode. Derfor bad Diana Dittmer både mundtligt og skriftligt Ankestyrelsen om at genbehandle sagen uden held. Sammen med chefkonsulent i FOA, Nanna Mørch, kontaktede Diana Dittmer derfor Ombudsmanden og beskæftigelsesministeren for at råbe op om Ankestyrelsens forkerte praksis. 

Ministeren kontaktede STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som satte Ankestyrelsen på plads. Det fik styrelsen til at vende på en tallerken.

Heidi skulle ikke straffes økonomisk for at vinde sin sag. Hun skulle – som loven foreskriver – modregnes brutto mod brutto og derfor have penge tilbage, lød det nu fra Ankestyrelsen. Randers Kommune skulle derfor udbetale et beløb for de manglende sygedagpenge og ikke opkræve 70.200 kroner. 

Den afgørelse faldt den 1. marts 2022.

Men den 9. september – over et halvt år efter afgørelsen – havde Heidi stadig ikke modtaget sine penge trods fire rykkere fra FOA. Formand for FOA Randers Lene Hartmann Hansen og Diana Dittmer henvendte sig derfor til arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, Helene Bækmark.

Hvis ikke kommunen inden mandag den 26. september havde udbetalt Heidis penge, ville FOA bede Ankestyrelsen om at lade tilsynet gå ind i sagen. Tilsynet kan i sidste instans udskrive dagbøder til byrådsmedlemmer i Randers, indtil pengene bliver udbetalt. Og så skete der noget. Den 16. september stod så 13.200 kroner på Heidis konto i stedet for en regning på 70.200 kroner. 

Randers Kommune undskyldte den lange sagsbehandlingstid med ’systemtekniske udfordringer’. Ifølge Anita Henneberg Laursen, som er afdelingsleder af ydelseskontoret i Randers Kommune, har kommunen haft problemer med sit udbetalingssystem siden september 2020. Helt frem til 2022 er der løbende kommet opdateringer, og den sidste rettelse kom den 8. september i år, hvor det blev muligt at behandle afskrivninger på krav. Før det har det ikke været muligt for kommunen at udbetale penge i sager med efterreguleringer af ydelser, lyder det fra afdelingslederen.

”Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men overordnet set er jeg ærgerlig over forløbet. Vi tilstræber altid en høj grad af kommunikation med vores borgere, så de føler sig inddragede og orienterede i processen. Men så må vi erkende, at der er sager, hvor vi ikke lykkes med at leve op til det. Her har vi bare ikke været gode nok,” siger hun.

”Vi har været ved at rykke hårene af os selv over det her problem, men nu er vi der, hvor det skulle være løst, så ingen bliver fanget i systemet fremover,” siger Anita Henneberg Laursen.

At pengene endelig er kommet, er rart, siger Heidi Hviid Nørgaard. De giver plads til en stor fødselsdagsgave til hendes yngste datter, som fylder 11 år næste måned. Men forløbet har været ’dybt godnat’.

”Jeg kan ikke sige det pænere, end at det er til at lukke op og skide i. Det er som at slå i en dyne. Havde sagen været omvendt, og det var mig, der skyldte penge, så havde jeg fået lov at betale ved kasse 1 med det samme. Men kommunen har syltet den i et halvt år. Jeg kan kun ryste på hovedet. Kommunen gør sig selv til grin, og man mister al tro på, at hele systemet virker,” siger Heidi. 

Hos FOA Randers, som har kørt sagen, og som også initierede lovændringen tilbage i 2019, er formand Lene Hartmann Hansen glad for sagens udfald. Men hun er stærkt bekymret for borgernes generelle retssikkerhed, når hun ser på måden, Ankestyrelsen har forvaltet sin rolle i sagen, forklarer hun.

”Vi har en grundlæggende tillid til, at vores retssystem behandler os fair. Var FOA ikke med sin faglighed gået ind i den her sag, havde Ankestyrelsen kunnet fortsætte sin forkerte praksis. Det er jo bekymrende,” siger hun.

”Hvis man ikke har en fagforening bag sig, så vil man være tabt i systemet,” siger Lene Hartmann Hansen.

Det har ikke været muligt at få et interview med Ankestyrelsen i denne sag. Presseafdelingen skriver via mail til Fagbladet FOA, at styrelsen overfor FOA har beklaget forløbet og herunder den lange sagsbehandlingstid. 

Biluheldet, som Heidi Hviid Nørgaard var involveret i, ændrede hendes liv. Oveni de fysiske skavanker kom en skilsmisse, en flytning, en sag med systemet og en helt ny tilværelse uden fuldtidsarbejde. Det har krævet psykologhjælp at sluge den kamel.

I dag er Heidi stadig plaget af kroniske smerter. Dem får hun nok ikke bugt med. Hun er stadig på sygedagpenge, men drømmer om at komme i fleksjob, når hun er færdigudredt. 

”Det kan godt være, at jeg ikke kan klare mere end 9 eller 12 timer, men jeg vil gerne ud og bidrage blandt andre mennesker. Jeg vil kunne hjælpe med at dosere medicin, sygeplejefagligt arbejde med skifte kateter og sådan nogle ting. Det vil jeg gerne.”

”Jeg er kommet dertil, at jeg er nødt til at vende det hele til noget positivt. Vi mangler intet herhjemme, men det er hårdt. Identitetskrisen har været svær. Jeg følte virkelig, jeg mistede en del af mig selv. Men jeg piber ikke over mine smerter, selvom jeg nogle dage ikke kan stå eller gå. Jeg har hylet under dynen, men jeg er nødt til at få det bedst mulige ud af den situation, jeg er havnet i,” siger Heidi, som er taknemmelig for den hjælp, hun har fået af Diana Dittmer og resten af FOA.

”Havde jeg ikke haft den hjælp, havde jeg ikke gjort noget ved det, for det her system er så frustrerende og forvirrende at sidde fast i. Er man ikke syg, bliver man det i mødet med systemet,” siger Heidi Hviid Nørgaard.