En del af reformen skal gøre op med det arbejdspres og hårde arbejdsmiljø, der findes mange steder i sundhedsvæsenet. Og derfor er der fokus på at fastholde og passe på personalet.

”Aftalepartierne er enige om, at sundheds- og plejepersonalet er sundhedsvæsenets allervigtigste ressource. Uden tilstrækkeligt med personale er der ingen plads til god omsorg, pleje og behandling,” står der i aftalen. 

Derfor er partierne enige om at nedsætte en kommission, som skal hedde Kommissionen for Robusthed og får Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i spidsen.

Kommissionen skal komme med anbefalinger til løsninger på problemer såsom mangel på personale, fastholdelse af medarbejdere, tilrettelæggelse af videreuddannelse og udbrændthed blandt ansatte. Og så skal kommissionen komme med bud på, hvordan man nedbringer bureaukrati, og hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres for at fastholde medarbejdere.

”Vi skal sikre mere ro på i hverdagen, og vi har brug for, at flere har lyst til at arbejde på fuld tid. Det gør man ved blandt andet ved at se på, om man kan skabe nogle mere ordentlige arbejdsvilkår for sundhedspersonalet. De arbejder jo ikke 7-15 i hverdagen. De arbejder 24/7 – også i weekenderne – så derfor skal vi se på, om vi kan skabe mere fokus på frihed – eksempelvis retten til at vide, om man skal arbejde juleaften tidligere end fire uger før,” sagde hun.

Kommissionen skal ikke forholde sig til løn-, ansættelses- eller andre overenskomstforhold. Kommissionens første anbefalinger skal præsenteres for regeringen i starten af 2023, og de samlede anbefalinger skal være klar ved udgangen af 2023. 

Der skal også ses på, hvordan social- og sundhedshjælperes og ufaglærtes kompetencer i højere grad kan komme i spil i det nære sundhedsvæsen. 

I aftalen står, at Kommissionen for Robusthed skal se på: 

”Mulighederne for i højere grad at inddrage kortuddannede og andre personalegrupper end autoriserede sundhedspersoner i sundhedsfaglige kliniske opgaver, herunder også unge og ufaglærte, som måske senere ønsker at uddanne sig inden for sundhedsfagene.”

Der står videre, at kommissionen skal ”vurdere muligheden for at autorisere eller på anden vis registrere social- og sundhedshjælpere, som har gennemført en uddannelse som social- og sundhedshjælper (hovedforløb) på en SOSU-skole, herunder ift. betydningen for patientsikkerhed, smidig arbejdstilrettelæggelse og fastholdelse af medarbejdere.”

Da regeringen præsenterede sit udspil i marts, var der lagt op til, at der skulle være 20 nærhospitaler. 

Nu er partierne i stedet blevet enig om, at der skal være 25 nærhospitaler, hvor der blandt andet kan gennemføres ukomplicerede undersøgelser herunder røntgenbilleder, blodprøver, ambulant opfølgning, jordemoderkonsultationer, genoptræning og misbrugsbehandling.

Da regeringen præsenterede sit udspil i marts, udtrykte formanden for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann, ønske om, at social- og sundhedsassistenter og -hjælpere kommer til at spille en stor rolle på de kommende nærhospitaler:

”Her kan vores kompetencer virkelig spille en bærende rolle. Vi ser borgerne på både en sundhedsfaglig, psykisk og fysisk måde, og vi kender både kommuner og regioner. På nærhospitalerne kan vi virkelig komme ulighed i sundhed til livs,” sagde han dengang til Fagbladet FOA. 

Der er for stor forskel på, hvilke sundhedstilbud man får, afhængigt af hvilken kommune man bor i. Et ’postnummerlotteri’, kaldte sundhedsministeren problemet, som han og aftalepartierne nu vil gøre noget ved.

I aftalen står der således, at der vil blive fremsat et lovforslag om en national kvalitetsplan, der skal sikre ensartet tilbud og kvalitet med konkrete krav og anbefalinger til kommunerne. Målet er at reducere antallet af genindlæggelser.