Det kunne tydeligt ses på lønsedlen, da social- og sundhedsassistent Mille Lundtofte skiftede jobbet på plejehjem i Lyngby ud med et tilsvarende job i Greve.
“Jeg fik sammenlagt omkring 20.000 kroner i årlige tillæg i Lyngby-Taarbæk Kommune kontra ingenting i Greve Kommune,” fortæller hun.
Årsagen er lokalløn, og en nærmere forklaring følger her:
I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdede Mille Lundtofte på et skærmet demensafsnit på et plejehjem.
Siden hun blev færdiguddannet i 2014, har hun videreuddannet sig inden for personcentreret pleje og demens. De kvalifikationer honorerede kommunen med et tillæg på 662 kroner om måneden.
Dertil fik hun et tilsvarende tillæg for sin funktion som depotansvarlig samt et tillæg på 289 kroner, som alt social- og sundhedspersonale i kommunen får.
I alt 1.613 kroner om måneden i lokalløn - det svarer til 19.356 kroner om året.
Søgte nyt job
Ledelsesmæssige udfordringer betød imidlertid, at social- og sundhedsassistenten valgte at søge nyt job. Og da en veninde samtidig kunne fortælle, at de manglede personale i Greve, søgte Mille Lundtofte job dér, og startede i forsommeren 2020 på særligt plejehjem for mennesker med demens.
Her ventede en kedelig overraskelse.
“Da jeg blev ansat, blev det meget klart meldt ud, at man ikke giver særlige tillæg, selvom man for eksempel som jeg arbejdede på særligt plejehjem for mennesker med demens,” fortæller Mille Lundtofte og fortsætter:
“Så selvom jeg brugte alle de redskaber, jeg havde tilegnet mig via efteruddannelse, kurser og erfaring på området, så ville kommunen på ingen måde honorere mig eller mine kolleger for særlige kvalifikationer. Det er ikke i orden.”
Forundret over de store forskelle
Den markante forskel fremgår også tydeligt på Fagbladet FOAs danmarkskort over kommunale forskelle i lokalløn.
Her ses det, at en social- og sundhedsassistent i Lyngby-Taarbæk Kommune i gennemsnit får 15.648 kroner mere om året i lokalløn end kollegerne i Greve Kommune.
“Jeg har været i faget i 10 år og jeg kan se, at udviklingen på ingen måde går i den rigtige retning. Der er bare ikke ressourcer til at gøre de ting, der kræves med pleje og dokumentation,” siger Mille Lundtofte.
Hun har siden arbejdet som vaccinatør og starter snart op som social- og sundhedsassistent i privat lægepraksis.
De store kommunale lønforskelle i ældreplejen er hun stadig forundret over:
“Hvordan kan det være så stor forskel fra kommune til kommune? Hvordan kan det være, at man det ene sted bliver belønnet for at have dygtiggjort sig, men ikke gør det det andet sted? Svaret i Greve var, at det var en regel, og så var der ikke så meget at stille op.”
"Jeg har som uddannet assistent selvfølgelig den holdning, at man skal aflønnes bedst muligt, og at man får løn for ens kompetencer," siger Liselott Blixt, 1. viceborgmester i Greve Kommune.
Pressefoto, Greve Kommune
Viceborgmester vidste ikke, kommunen lå så lavt
Greve ligger helt i bund, når det kommer til at give lokale løntillæg til kommunens social- og sundhedspersonale.
Det vækker både ærgrelse og bekymring hos Liselott Blixt (uden for parti), der er 1. viceborgmester og formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Greve Kommune.
Hun siger, at hun ikke vidste, at kommunen lå helt bund, før hun så Fagbladet FOAs danmarkskort over lokale lønforskelle.
”Jeg så gerne, at vi lønnede bedre, men jeg ved også, at når jeg tager det op, så skal pengene findes et andet sted. Så vi skal diskutere, hvordan vi får økonomien til at hænge sammen. Men jeg mener, at vi skal lønne godt, især fordi vi står med et område, som har problemer og udfordringer. Og så kan jeg ikke lide, at vi ligger så lavt i Greve Kommune,” siger Liselott Blixt.
- Hvor meget mere skal der gives til personalet?
”Jeg vil have, at vi lønner dem bedst muligt, det er klart. Men jeg kender også udfordringen, når jeg tager det op i byrådet. Så vil der sidde nogle og spørge, hvor jeg vil skaffe pengene. Skal de så gå fra de ældre på en anden måde? Skal vi skære ned på personalet? Her må vi også kigge på, om vi faktisk har mere personale end andre, og dermed et bedre arbejdsmiljø og bedre normering? Det skal også tages med,” siger Liselott Blixt.
Vil lægge plan for lønudvikling
- Er du bekymret for, at det ikke bliver muligt at tiltrække det personale og de kompetencer, der er brug for, når I for eksempel ikke honorerer særlige kompetencer?
”Ja, jeg er bekymret. Og lønnen spiller en rolle, men normering og arbejdsmiljø spiller også en rolle. Jeg har selv arbejdet som både hjemmehjælper, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, og jeg ville hellere have en god arbejdsplads og mindre i løn, og derfor må vi kigge på de to ting sammenhængende.”
- Så hvad ville du som social- og sundhedsassistent sige til at tage et kursus, som gav dig særlige kompetencer at bidrage med, men som du ikke fik ekstra løn for?
”For mig var det ikke lønnen, men arbejdsmiljøet, gode kolleger og tid til borgeren, der betød noget. Arbejdsmiljøet spiller en utrolig stor rolle. Men jeg har som uddannet assistent selvfølgelig den holdning, at man skal aflønnes bedst muligt, og at man får løn for ens kompetencer,” siger Liselott Blixt.
Hun understreger, at hun nu vil arbejde for, at kommunen udarbejder en plan for, hvordan lønnen for kommunens social- og sundhedspersonale bliver løftet.
Ny forhåndsaftale på vej
I dén forbindelse forklarede Martin Nordentoft Rasmussen, centerchef for Sundhed og Pleje i Greve Kommune, at den tidligere forhåndsaftale betød, at den kommunale hjemmepleje ikke var konkurrencedygtig med private aktører.
”Den kommunale hjemmepleje var for dyr, fordi vi havde en meget gunstig forhåndsaftale, som blev lavet på et tidspunkt, hvor det var stort set umuligt at skaffe personale. Vi var nødt til at opsige aftalen for at kunne konkurrere med de private aktører og dermed også fremadrettet have en kommunal hjemmepleje,” sagde han.