Annonce

person ser webinar på computer

Tema: Forråelse

2.000 tilmeldt til webinarer med Dorthe Birkmose - du kan stadig nå at tilmelde dig


For at sætte fokus på risikoen for forråelse og omsorgstræthed afholder FOA to webinarer med psykolog Dorthe Birkmose. Det er gratis for FOAs medlemmer at deltage, og du kan stadig nå at tilmelde dig webinar nummer to.

Annonce

Via et link kan du følge webinar om forråelse med psykolog Dorthe Birkmose. Anna Cathrine Leth Christiansen

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

Omkring 1.000 FOA-medlemmer deltog på første webinar onsdag med psykolog Dorthe Birkmose. Webinaret med titlen "Fem skridt på vej væk fra forråelse" var en introduktion til emnet forråelse, hvor Dorthe Birkmose blandt andet gav svar på, hvorfor forråelse, omsorgstræthed og moralsk stress opstår. 

Bemærk, at du nederst i artiklen kan se en optaget version af første webinar.

Næste webinar - "Vi kan ikke have prøvet alt - og noget må kunne hjælpe" - afholdes den 7. december. Her er der ligeledes 1.000 tilmeldinger, og du kan stadig nå at tilmelde dig.

Webinaret er til dig, der kender til begreberne om forråelse, omsorgstræthed, moralsk stress og psykologisk tryghed, men savner inspiration til samarbejdet med børn, borgere og pårørende – også når det er svært.

På webinaret introduceres du til det nødvendige perspektivskifte, der går forud for valget af metoder, og du får overblik over forskellige metode-paradigmer og lærer af andres eksempler.
 
Webinaret afholdes to gange den 7. december, og tilmeldingsfristen er 29. november.
 
 

Læs også: Gratis læring med psykolog Dorthe Birkmose: Sådan undgår vi svigt og taler om fejl

På begge webinarer introduceres deltagerne også til relevante værktøjer fra materialet "Sig det højt - Gør det fagligt", som FOA har udviklet. Materialet finder du på FOAs hjemmeside.
 
Hvis du ikke havde mulighed for at deltage på første webinar, kan du herunder se en optaget version.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev