Langt de fleste kandidater til kommunalvalget tirsdag den 16. november vil gerne afsætte flere penge til ældre- og børneområdet og til udsatte børn og unge. Hvis ellers økonomien er til det. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).
"Uanset hvilken partibog, de har, går de fleste kandidater til valg på, at der skal sikres bedre velfærd for børn og unge, ældre og udsatte grupper," siger Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab ved VIVE.
Dermed kunne man mene, at mange ansatte i FOAs store faggrupper med sindsro kan sætte deres kryds uden særlig meget skelen til ideologi og værdier, hvis de bare gerne vil styrke deres job og fag. De kan oveni i købet finde støtte i forskning, der viser, at valgresultatet ikke er afgørende for, hvor mange penge der bruges på velfærdsområderne.
"Når man tager højde for befolkningssammensætning, kommunestørrelse og kommunens velstand (rig eller fattig kommune), betyder det stort set ingenting for hverken skat eller udgifter, hvilken partifarve borgmesteren har, eller hvilke partier der dominerer kommunalbestyrelsen," siger Kurt Houlberg.
Læs også: Hvis jeg var borgmester
Uenighed om udlicitering
-Men er det så ikke fuldstændig ligegyldigt, hvem man stemmer på?
"Selv om det ikke har betydning for økonomien, kan det godt have betydning for, hvordan servicen bliver tilrettelagt lokalt. Man lytter meget til borgernes konkrete behov," vurderer Kurt Houlberg, og han mener, at man som vælger er nødt til at forholde sig til, hvilke konkrete bud og visioner, de enkelte kandidater har.
På et enkelt punkt kan forskeren dog få øje på ideologiske forskelle i lokalpolitikken.
"I borgerligt dominerede kommuner lægger man mere vægt på at bruge private leverandører på velfærdsområderne. Mens der ikke er ideologiske forskelle på kommunerne, når det drejer sig om udlicitering på de tekniske områder," siger Kurt Houlberg.
Læs også: Pædagogmedhjælper: ”Det gode børneliv kræver gode normeringer”
Flere stemmer personligt
Ulrik Kjær, der er professor i offentlig forvaltning ved Syddansk Universitet, har heller ikke bemærket de store ideologiske sværdslag i den lokale valgkamp.
"Det er jo ikke sådan, at der står en venstremand og råber på mere marked, en konservativ, der vil have mere fokus på familien og en socialdemokrat, som ønsker, at mere skal være fælles i kommunen. Derfor skal man som vælger ikke basere sin stemme på det landspolitiske, men helt specifikt på den kommune, man bor i. Og kigge efter personer, der har samme dagsordener, som én selv. Vi stemmer meget mere personligt ved lokale valg end ved folketingsvalg," siger Ulrik Kjær.
Han peger også på, at selv om der er gennemgående emner i valgkampen, så skal man holde øje med, hvad der fylder i netop ens egen kommune.
"Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvad man diskuterer i den kommunale hverdag og her under valgkampen. Men på ældreområdet er det store emne, hvordan presset fra to sider klares: flere ældre og færre til at passe dem. Flere borgmestre har for eksempel været på banen med krav om, at familierne påtog sig en del af plejen. På dagtilbudsområdet handler det meget om balancen mellem uddannede og ikke-uddannede i personalegruppen. Og det varierer fra kommune til kommune, hvem der mener det ene og det andet."
Læs også: Nul minutter til at give piller: ”Det er provokerende”
Masser af indflydelse i kommunerne
Ulrik Kjær slår fast, at der ligger rigtig meget indflydelse i kommunerne og på de enkelte institutioner i forhold til serviceområderne. For det er her de konkrete beslutninger om alle detaljer bliver taget.
"Der er masser af muligheder for at præge ældreplejen eller børnepasningen i kommunerne. Masser. Men omvendt er det klart, at hvis lovgiverne stiller krav om for eksempel minimumsnormeringer, kan det være gift for det kommunale selvstyre. Det er jo lidt det samme som at sige, at de ikke stoler på kommunernes evne til at sikre børn og ældre ordentlige forhold," siger Ulrik Kjær.
Folketinget styrer også i vist omfang kommunernes økonomi, blandt andet med loft på drifts- og anlægsudgifter.
"Men hvis skatten blev sat fri, kunne kommunerne jo ikke bare hæve den med 5-6 procent, for så ville nogle borgere jo protestere. Så ville det selvfølgelig blive en politisk diskussion, og det kunne være meget sundt. Men Folketinget skal jo også holde øje med samfundsøkonomien."
Mindre selvstyre i regionerne
Regionerne kan ikke selv opkræve skat, de forhandler deres økonomi med regeringen. Og selvstyre er ikke så relevant i regionerne som i kommunerne, for opgaveløsningen er anderledes, mener Ulrik Kjær.
"Som borgere er vi ikke så meget for variation i sundhedsvæsenet. Hvis du skal have dit knæ opereret, er du ikke nødvendigvis interesseret i den nordjyske eller den sjællandske variation. Du vil egentlig bare gerne have den måde, vi opererer knæ på," siger han.