31-årige Camilla var én blandt mange omsorgs- og plejepersonaler, der i forårsmånederne i år valgte at lade sig vaccinere mod covid-19 med AstraZeneca.
Som pædagogisk assistent på et bosted for udviklingshæmmede, var hun blevet tilbudt vaccinen, som lige var kommet på markedet. Og trods tvivl om vaccinen og bekymring for bivirkninger efter stikket, lod hun sig vaccinere 2. marts.
Få måneder efter blev AstraZeneca taget ud af vaccinationsprogrammet, da tre danskere fik den nye sygdom, VITT, der blandt andet giver blodpropper og et lavt antal blodplader.
En af dem var Camilla. Hun blev indlagt med migrænelignende symptomer, som var taget til efter vaccinationen. Og efter adskillige prøver på hospitalet opdagede de den første blodprop i leveren og senere den i hovedet.
Hun var heldig, at blodpropperne blev opdaget så hurtigt. Det var ikke tilfældet for de to andre, som ikke overlevede.
Der er sidenhen fundet en direkte sammenhæng mellem VITT og AstraZeneca-vaccinen.
Camilla er i dag stadig påvirket af de mange gener, hun har fået i forbindelse med blodpropperne og den sjældne sygdom, som hun dagligt skal tage medicin mod.
Lange udsigter
Da Camilla fik vaccinen som et led i sit arbejde i frontlinjen på et bosted, har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) nu anerkendt, at Camilla blev vaccineret i arbejdsøjemed. Hun kan nu derfor endelig sige, at hendes VITT-bivirkninger skyldes en arbejdsskade og kan se frem til en erstatning fra AES.
“Jeg er glad for, at AES nu har anerkendt min arbejdsskade, det er jo det vigtigste trods alt. Men jeg er godt nok lidt træt af, at sagen hele tiden udskydes,” fortæller Camilla.
Hun skulle oprindeligt have haft svar fra AES tilbage i august måned. Og den afklaring, hun troede, hun ville få, kom ikke. For hvor stor erstatning, Camilla får for de mange bivirkninger, som hun har pådraget sig af sygdommen VITT, vides ikke endnu. Og som det ser ud nu, har det lange udsigter.
“AES har udskudt den igen. Så jeg vil tidligst få svar fra dem i juli 2022 om hvilken størrelse udbetaling, jeg kan se frem.”
“Jeg er helt med på, at AES skal vurdere, hvor meget skade jeg har taget af det, men samtidig synes jeg jo, at jeg har taget rigeligt skade indtil videre. Så jeg er lidt i tvivl om, hvad det er, de skal vurdere.”
Mangler pengene nu
Camilla troede, hun med anerkendelsen også ville få erstatningen i samme hug. Derfor er hun skuffet over, at hun endnu må vente lidt længere, for at få økonomisk kompensation.
“Det er lige nu, jeg bruger mange penge på medicin, på hospitalsbesøg og på alt muligt andet. Jeg har ikke brug for en erstatning om 10 år. Men nu,” understreger Camilla.
Hun blev tilbage i maj i år tilkendt en erstatning af patienterstatningen på 4132 kroner for svie og smerte, men de penge får hurtigt ben at gå på.
“Jeg bruger mange hundrede kroner om måneden på blodfortyndende medicin. Og det er som minimum. Det er jo alt efter, hvad priserne ligger på de forskellige måneder,” fortæller hun.
Prøver at finde ro i uddannelse
Camilla arbejdede 12 timer om ugen, da hun kom tilbage efter sin sygemelding. Hun har sidenhen indset, at hun ikke kunne opretholde det.
“Jeg fik hovedpine og blev træt og ked af det - ked af at hele min verden kunne bryde sammen i flere dage, hvis der skete noget pludseligt og uventet,” fortæller hun.
Hun har siden, hun fik de to blodpropper, været generet af træthed. Hovedpinen er heldigvis blevet mildere, men hun følte sig nødsaget til at stoppe på sit arbejde for at få det bedre.
“Det er en presset branche, og det er ikke så nemt at være i en presset branche, når man ikke er helt på dupperne.”
“Det glæder jeg mig til. Jeg er blevet inspireret af dem, som har taget sig af mig på hospitalet, til at videreuddanne mig. Jeg synes, vi mangler noget sundhedsfagligt personale på bostederne. Så jeg håber, det kan hjælpe mig videre.”
Ikke den eneste
Camilla er ikke det eneste tilfælde, der har fået anerkendt sin arbejdsskade i forbindelse med corona. I alt har AES modtaget 10.869 sager omkring arbejdsskader relateret til covid-19, og af en ugentlig rapport fra AES fremgår det, at 78 personer har fået anerkendt arbejdsskade relateret til coronavaccination.
AES kommenterer ikke på enkeltsager, men i et skriftligt svar fra Lisbet Dyerberg, kundecenterdirektør ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forklarer hun den samlede situation med de mange arbejdsskader relateret til covid-19.
“Vi står med en ny sygdom, hvor man ikke har haft lægelig viden om eventuelle følgevirkninger. Derfor har vi valgt at udsætte afgørelsen om varigt mén i de sager, hvor borgeren stadig har gener, i et år. Det har vi gjort for at vurdere, om der stadig er gener på det tidspunkt, og om generne kan berettige en godtgørelse eller en erstatning. Vi er i øjeblikket ved at samle lægelig dokumentation for varige følger i de enkelte sager. Herefter vurderer vi sagerne sammen med vores lægekonsulenter,” siger hun.
FOA: Systemet virker
Forbundssekretær i FOA, Maria Melchiorsen, står med et ben i hver lejr, da hun kan sætte sig ind i begge parters bevæggrund.
“AES' svar giver god mening, da vi endnu ikke har set den fulde konsekvens af covid-19. Men omvendt ser vi fra FOA også frem til, at der kommer nogle afgørelser, så vores medlemmer kan få en erstatning for de gener og de mén, som de har fået af vaccinen såvel som sygdommen selv.”
Det positive ved situationen, siger Maria Melchiorsen, er, at systemet virker. Man har i de seneste par uger kunnet se, at antallet af anerkendte arbejdsskader relateret til corona er støt stigende.
“Men at medlemmerne kan mene, at det går lidt langsomt med at få et konkret beløb på erstatningen, det har jeg fuld forståelse for,” siger Maria Melchiorsen og fortsætter:
“For vores medlemmer er det et plaster på et sår, som de helt sikkert hellere ville have været foruden. Og med de sager, som vi indimellem ser i FOA, så håber jeg, at vores medlemmer får en stor og retfærdig erstatning, da de har stået forrest i en helt uretfærdig situation.”
Camilla ønsker ikke at oplyse sit fulde navn, men redaktionen er bekendt med hendes identitet.