Valgplakaterne står på række langs væggen, og på bordene flyder brochurer med smilende politikere og diverse partilogoer. Der er inviteret til valgmøde i Silkeborg, hvor omkring 100 medarbejdere fra ældre- , social- og skoleområdet er mødt op for at gå i debat med lokalpolitikere fra kommunen, inden der den 16. november er kommunalvalg.

Sammenlagt er de i hendes hjemmeplejegruppe omkring 35 medarbejdere i dag- og aftenvagten. Men inden for de seneste tre uger har syv sagt op, fortæller Kirsten Sørensen til Fagbladet FOA.

 

”Og vi kan ikke ansætte nogle. Jeg er blevet fortalt, at der er kommet lige præcis nul ansøgninger til stillingerne. Hvem skal så dække deres vagter? Det bliver os, og det betyder, at der igen bliver skåret i tiden til borgerne, og at folk har ondt i maven, når de møder ind, for ingen ved, hvad der venter,” siger social- og sundhedsassistenten og tilføjer:

 

”Det påvirker mig at se kolleger komme grædende på arbejde, fordi de kan se, at de ikke kan nå opgaverne på deres køreliste, allerede før de er mødt ind.”

Derfor bliver Kirsten Sørensen med egne ord provokeret, da borgmester Steen Vindum (V) fra talerstolen fortæller, at der faktisk er kommet flere medarbejdere til ældreplejen.

 

”Borgmesteren glemmer jo meget belejligt at fortælle, hvor mange flere ældre og ufaglærte, der også er kommet. Så for mig er det bare valgflæsk som sædvanlig,” siger Kirsten Sørensen.

Læs også: Sosu’er om arbejdsvilkår: ”Vi lapper et skib, mens det synker”

I salen er bordene opdelt efter velfærdsområde, og så kan byrådskandidaterne ellers fordele sig, som de har lyst. I løbet af aftenen kommer en håndfuld politikere forbi ’social- og sundheds’-bordet. Her sidder en overvægt af social- og sundhedsassistenter klar til at gøre kandidaterne klogere på en lang række udfordringer i ældreplejen.

Talelysten ved bordet er stor. Flere udtrykker ligesom Kirsten Sørensen harme over borgmesterens bemærkning om, at der er kommet flere hænder i ældreplejen. Oplevelsen er det modsatte, og én fortæller, hvordan hun i sine 20 år i hjemmeplejen har oplevet besparelse på besparelse.

”Det er ikke ligefrem noget, der opmuntrer os,” bemærker hun.

Social- og sundhedsassistenten Malene Johansen tager ordet:

”Jeg vil gerne vide, om I egentlig ved, hvad en rød dag er,” spørger hun de tre politikere, der har taget plads ved bordet.

Ingen af dem kender svaret, så Malene Johansen forklarer, hvordan dagene på plejecentre er delt ind i grøn, gul og rød afhængig af, hvor mange sygemeldinger, der er blandt personalet. De røde dage er dem med flest sygemeldinger, og de bliver mere og mere almindelige, fortæller Malene Johansen. 

”Nogle dage er endda rød med rød på. Det vil sige en klud i hovedet, en klud for neden, noget at spise og så nogle piller. Det er det. Og det er jo ikke derfor, at vi har taget uddannelser på flere år for at knalde noget mad og nogle piller i hovedet på gamle mennesker. Og det er jo heller ikke det, de ældre og pårørende mener er værdig ældrepleje i kommunen,” lyder det fra Malene Johansen, der de seneste 16 år har arbejdet på Lysbro Plejecenter.

Læs også: Sosu-assistent: ”Sygeplejerskerne har lavet en bølge, men vi vil være med til at lave en orkan”

Til Fagbladet FOA ytrer hun ønske om, at politikerne hører hendes og kollegernes opråb.

”Politikerne skal have tillid til, at når vi medarbejdere siger, at den er helt gal, så er det ikke noget, vi bare finder på,” siger hun. Og hvis ikke politikerne ser skriften på væggen, ’havner vi i ragnarok’, lyder det fra Malene Johansen.

”Det har været en nedadgående bakke de seneste år, og nu er det for alvor ved at ramle. Folk flygter fra faget, og andre er langtidssygemeldte med stress. Medarbejdere sidder derhjemme og græder, inden de skal møde ind. De græder, når de kommer hjem, og de græder, mens de er på arbejde. Vi har hele tiden en følelse af, at være bagefter med opgaverne,” fortæller hun.

Kirsten Sørensen deler samme håb om mere tillid og forståelse fra politikerne. Men det er ikke en følelse af fortrøstning, som fylder i hende, da valgmødet ved 2,5 timers debat er forbi. Hun savner langt større ærlighed fra politikerne, når snakken falder på den service, som borgere og pårørende i Silkeborg Kommune kan forvente.

”Det største problem er jo, at vi mangler hænder. Og så synes jeg, at politikerne skal have modet til at sige sige højt, at borgerne ikke kan forvente en ligeså høj service, for der er simpelthen for få ressourcer. Men det er der jo ingen af dem, der siger,” siger Kirsten Sørensen og fortsætter:

”I stedet er det os, der står for skud, fordi borgere og pårørende har nogle forventninger, som vi ikke kan leve op til. Men det er ikke min opgave at få en skideballe. Det er kommunens opgave at sørge for, at borgerne ved, hvad de kan forvente.”