Ilse Christensen er social- og sundhedshjælper og nattevagt på et plejecenter i Silkeborg. Men fordi hun er ’oppe i alderen’ – hun er 68 år og en af dem i faget, man skal passe på – er hun nu på nedsat tid og kører i et fast rul, hvor fire vagter afløses af ti fridage.
Den model lyder ret enkel. Men det er den ikke, afslørede Ilse Christensen, da hun tirsdag fortalte sin historie på det medlemsmøde om arbejdsvilkår i social- og sundhedssektoren, som FOAs afdeling i Silkeborg-Skanderborg havde inviteret til.
”Sådan har det faktisk været i længere tid. Jeg har selv flere gange oplevet at få en vagt forlænget med flere timer, og man får ondt i maven, når man ikke ved, om man har fri. Jeg synes, det er hårde betingelser.”
Sveskeposen eksploderede
Den lokale FOA-afdeling havde indkaldt til mødet, fordi flere tillidsrepræsentanter på det seneste har henvendt sig med lignende historier fra arbejdspladserne. Og den fornemmelse fik ekstra næring, da et af afdelingens medlemmer, social- og sundhedsassistent Charlotte Marie Høj, for to uger siden stiftede Facebookgruppen ’Sosu-assistenter og sosu-hjælpere støtter sygeplejerskerne’, som siden har aktiveret kollegerne over hele landet i et fælles krav om bedre arbejdsvilkår.
”Nu vil vi altså gerne høre, hvordan I oplever det. Vi skal have svesken på disken,” sagde Lone Smedegaard, der er formand for sosu-sektoren i Silkeborg-Skanderborg, i sin velkomst.
Ud over Ilse Christensen rejste Jeanette, Pia, Tina, Alice, Gitte, Elisabeth og 17 andre social- sundhedsansatte FOA-medlemmer sig op og berettede om problemer med alt for mange ufaglærte, manglende tid til at dokumentere, alt for stramme kørelister og tilfælde, hvor en medarbejder bliver bedt om at tage en Panodil i stedet for at sygemelde sig.
En af dem, der også tog ordet, var Charlotte Marie Høj, der til daglig er ansat i et vikarbureau og arbejder forskellige steder i Silkeborgs hjemmepleje.
”Vi har længe talt om alle de her ting i de små grupper, vi arbejder i. Nu er vi nødt til at få det længere ud. Vi er her, så FOA kan lytte og tage de her historier med til politikerne. Det er bare så skide vigtigt,” understregede stifteren af Facebook-gruppen.
Den værste sommer nogensinde
I sin velkomst hæftede sektorformand Lone Smedegaard sig ved, at Silkeborg kommunes seneste tilfredshedsundersøgelse – den blev offentliggjort for få måneder siden – ikke viste tegn på problemer blandt de social- og sundhedsansatte. Tværtimod var der fin tilfredshed.
”Men der kan selvfølgelig ske meget hen over en sommer,” vurderede sektorformanden, og den opfattelse blev grebet af to af de få mænd, der deltog i mødet.
”Det har simpelt hen været den værste sommer nogensinde,” sagde Morten Vejen Grøndal, 53 år, og Jørn Falbe Hansen, 63 år, da Fagbladet FOA i pausen talte med de to social- og sundhedsassistenter fra hjemmeplejen.
”For det første har kommunen nedlagt 23 aflastningspladser, og for det andet var der sygeplejerskernes strejke. Det har betydet, at vi har passet borgere, der slet ikke burde være derhjemme. I nogle tilfælde har det grænset til det uforsvarlige. For eksempel var der en borger, der var døende, men ikke kunne komme på hospice, fordi ægtefællen var dement og ikke kunne få aflastningsplads,” fortalte de to team-kolleger og tilføjede:
”Man får lyst til at banke nogen.”
Ramt på vores empati
Forinden havde Morten Vejen Grøndal været blandt dem, der havde taget ordet. Han ironiserede over, at Silkeborg er en af de kommuner i landet, der oplever størst vækst, men alligevel har sparet over 100 millioner kroner på ældreområdet de seneste to år.
”Det dur jo ikke,” understregede han i pausen, da han fortalte Fagbladet FOA, at det faktisk var første gang, han deltog i et fagforeningsmøde.
- Hvorfor er du kommet?
”Fordi vi nu må sige fra og se noget vildskab. Vi er normalt et folkefærd, der holder kæft, og vi går på arbejde, fordi vi har evnen til at udføre de her opgaver. Men det rammer vores empati, når vi ser, at de mennesker, vi arbejder med, bliver svigtet,” siger Morten Vejen Grøndal, mens Jørn Falbe Hansen nikker.
- Er I glade for jeres arbejde?
”Ja, for pokker. Meget glade. Og vi har lyst til at rose alle vores kolleger. Men vi må også sige, at det ikke længere er nok bare at stå sammen. Vi er ombord på et skib, som vi lapper, mens det synker.”
Misforstået solidaritet
Ulla Gram, formand for FOA Silkeborg-Skanderborg, gjorde præcis dét, Charlotte Marie Høj havde bedt om. Hun lyttede og lyttede og lyttede. Når hun altså ikke spurtede rundt mellem de 103 gæster med mikrofonen. Og bagefter var hendes konklusion klar:
”Det er tydeligt, at arbejdsmiljøet ikke har det godt, og at der er et stort pres på de uddannede. Det er også tydeligt, at de er solidariske med hinanden, men her i 2021 kan man godt kalde det misforstået solidaritet, at de ikke siger fra,” konstaterede Ulla Gram, da hun efter mødet gjorde status.
”Men det er jo så også det, de gør nu ved at fortælle deres historier. I FOA samler vi nu indtrykkene og ser på, hvordan vi kan holde fast i debatten. Nogle af forholdene skal løses lokalt på arbejdspladserne, andre skal vi som organisation bringe videre til kommunen. Og det er i hvert fald sikkert. Vi gør vores for at gøre det her til et tema i valgkampen.”
FOA Silkeborg-Skanderborg vil nu holde tilsvarende møder med medlemmerne i Skanderborg og på Regionshospitalet. Samtidig er folkene bag Facebook-gruppen i gang med at arrangere demonstrationer i København, Aarhus og Odense.