Annonce

Handicappet føler med sine hjælpere: “Jeg ved, de er underbetalte”

En timeløn på under 100 kroner. Det er virkeligheden for handicaphjælper John Mølgaard. Det skyldes, at Ankestyrelsens vejledninger giver kommuner carte blanche til at undlade at udmåle tillæg for tilkald i rådighedstimer. 

Annonce

I fire år har John og Erik kendt hinanden. Og deres indbyrdes gode forhold er en væsentlig grund til, at John bliver i jobbet som handicaphjælper for Erik, selvom han ikke får tillæg, når Erik har brug for hans hjælp om natten. Tor Birk Trads

Af Joachim Ploug Hansen
Journalist

Annonce

Når handicaphjælper John Mølgaard viser sin lønseddel frem, står der en timeløn på 98,86 kroner fra klokken 22 om aftenen til klokken 7 næste morgen. Også selvom han bliver tilkaldt to-tre gange i løbet af natten for at hjælpe Erik Christensen med at gå på toilettet. Også selvom tilkaldene, og hjælpen, er blevet en fast rutine, fordi Erik lider af muskelsvind og er på vanddrivende medicin. 

Timelønnen på lidt under 100 kroner, som er cirka 75 procent af Johns normale grundløn, skyldes, at Erik i den periode har fået bevilget rådighedstimer af Randers Kommune. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen kun undtagelsesvis udfører aktiviteter for borgeren, lyder det ifølge serviceloven. 

Hverken John eller Erik vil dog mene, at hjælpen om natten er undtagelsesvis:

”Det er hver nat, jeg skal have hjælp,” siger 66-årige Erik, der både har arbejdet som slagter og pædagog, inden han blev diagnosticeret med muskelsvind for 11 år siden.

”Og jeg har det dårligt med at skulle kalde på mine hjælpere, fordi jeg ved, at de er underbetalte.” 

Læs også: Så kom de: Nye retningslinjer om brug af mundbind, maske og visir

Fra FTR til løndumping

Hvis John havde været klar over, hvordan han ville blive lønnet for sine aktive rådighedstimer, så havde han formentlig ikke taget jobbet, indrømmer han. Førhen var han BPA-hjælper i Skanderborg Kommune, hvor borgeren ikke havde rådighedstimer i sin handicaphjælperordning. Og inden var han portør på Silkeborg Sygehus og værkstedsassistent på Teknisk Skole Silkeborg, hvor han var fællestillidsrepræsentant.

Tillidsrepræsentanten John Mølgaard er dog gået på pension, siger han:

”Der var så meget palaver på mit sidste arbejdssted, hvor overenskomsten heller ikke blev fulgt, så jeg gik ned med stress. Det vil jeg ikke rammes af en gang mere, for jeg kan ikke slippe det, når jeg først går i gang. Det er alt eller intet.”

Alligevel er han dog klar og tydelig over sit eget lønmæssige arbejdsforhold:

”Det er jo direkte løndumping,” siger John, der er 63 år, og påpeger, at som portør var det en selvfølgelighed, at man fik tillæg for tilkald i rådighedstimer.

Han bliver dog i jobbet på grund af sit forhold til Erik, som han mødte for første gang for fire år siden til et BPA-netværksmøde. Dengang spurgte Erik, om John ikke ville komme og arbejde hos ham, hvis han nogensinde fik en BPA-ordning. Og i januar blev John ansat.

”Vores forhold er fantastisk,” lyder det enstemmigt fra dem begge.

For John er det helt uvant ikke at få tillæg, når han hjælper Erik Christensen om natten. I sin tid som portør var det en selvfølgelighed, at man fik tillæg for tilkald i rådighedstimer Tor Birk Trads

Hul i lovgivningen

I Erik Christensens handicaphjælperordning (BPA) er det virksomheden Handicapformidlingen, der påtager sig arbejdsgiverrollen. Her nævner juridisk konsulent Magnus Fristrup, der også arbejder med Eriks bevilling, at de manglende tillæg ved aktive rådighedstimer er set i flere kommuner. Fagbladet FOA har også tidligere dækket en lignende sag i Københavns Kommune.

Magnus Fristrup kalder det ”usmageligt”, at kommuner kan fortolke lovgivningen således, at de kan undgå at betale tillæg for aktive rådighedstimer. Han henviser til udmålingsbekendtgørelsen, der hævder, at lønforhold skal udmåles efter en sammenlignelig faggruppe, hvilket ofte er social- og sundhedspersonale:

”Og det er underligt, at det ikke altid virker til at være gældende med rådighedstimer,” siger han og fortsætter:

”Det kan simpelthen ikke være rimeligt, at vi i et samfund, som det danske, kan acceptere, at der er et hul i lovgivningen, som nogle kommunerne virker til at udnytte. Det er ikke værdigt, at gode medarbejdere skal arbejde aktivt i en nattetime til en timeløn, der er langt under almindelig grundløn.”

Læs også: Overlæge: Coronaudbrud har intet med kultur at gøre. Det handler om ulighed

Hver nat skal Erik have hjælp. Blandt andet til at komme på toilettet. Han har haft muskelsvind i 11 år og får blandt andet vanddrivende medicin.  Tor Birk Trads

Randers Kommune: Følger Ankestyrelsens vejledninger 

Fagbladet FOA har søgt aktindsigt i Randers Kommunes udmåling af rådighedstimer i handicaphjælperordninger. Heraf fremgår det, at kommunen tidligere på året allerede har været i kontakt med Ankestyrelsen. Her svarer kommunen i en mail:

”Randers Kommune har været i kontakt med Ankestyrelsen den 22. februar 2021 for at afklare de nærmere juridiske rammer for aflønning under rådighedstimer, da der var kommet en anden henvendelse om honorering af tilkald til aktiv tjeneste i en planlagt rådighedstime (…) Efter Ankestyrelsens opfattelse havde det ikke været hensigten med rådighedstimer, at der skulle gælde forskellige lønforhold afhængig af, om hjælperen var til rådighed eller undtagelsesvis udfører en aktivitet for borgeren.”

Randers Kommune betaler altså ikke tillæg for tilkald i rådighedstimer, og indtil videre honorerer de rådighedstimer med to tredjedele af grundlønnen. Begge lønforhold ligger under niveau for SOSU-overenskomsten, som kommunen ellers følger på BPA-området. Her står der, at en rådighedsvagt skal honoreres med tre fjerdedele af grundlønnen, og tilkald i en rådighedstime skal honoreres med fuld løn plus 50 procent i tillæg. 

Runa Steenfeldt, der er centerleder for Voksenhandicap i Randers Kommune, vil kun oplyse, at kommunen afventer om Ankestyrelsen vil ændre praksis i form af en principafgørelse:

”Vi har fået oplyst, at Ankestyrelsen ser på området nu. Vi vil gerne gøre det rigtige og gøre det på en ordentlig måde. Vi følger derfor, om Ankestyrelsen ændrer praksis på området,” siger Runa Steenfeldt, der ikke vil kommentere på enkelte handicaphjælperordninger.

Det skal koste et tillæg hver gang

Igen er spørgsmålet dog, om en hjælp er undtagelsesvis, hvis den bliver udført hver nat i Erik Christensens rådighedstimer. Magnus Fristrup påpeger, at en opstramning af lovgivningen og et økonomisk incitament vil kunne være med til at løse problemet:

”Den ene del vil være at præcisere i udmålingsbekendtgørelsen, at tillæg ved rådighedstimer også skal følge sammenlignelige faggrupper, ”siger Magnus Fristrup og fortsætter:

”Og så vil antallet af rådighedstimer altid kræve et skøn fra en sagsbehandlers side. For at balancere det skøn, så kan Folketinget lovgivningsmæssigt beslutte, at det skal koste et tillæg, hver gang en hjælper bliver aktiv i en rådighedstime. På den måde skaber man et økonomisk incitament for sagsbehandleren i at være objektiv i det skøn.”

Han tilføjer, at en principafgørelse fra Ankestyrelsen er vigtig, så selve tolkningen af rådighedstimerne kan ændres.

Tor Birk Trads

FOA i brev til ministeren: Grib ind over for Ankestyrelsen

FOAs forbundsformand Mona Striib har for nylig sendt social- og ældreminister Astrid Krag (S) et brev, hvori hun beder Social- og Ældreministeriet om at skærpe over for Ankestyrelsen, at styrelsen skal afholde sig fra at vejlede kommuner om fortolkning af overenskomstbestemmelser.

I brevet står også, at Ankestyrelsen har afvist dialog med FOA, og har afvist adgang til aktindsigter i den vejledning, som Ankestyrelsen giver til kommuner vedrørende rådighedstimer:

”Det er efter FOAs opfattelse et markant brud med selve den danske arbejdsmodel, når en statslig styrelse direkte fortolker, endog reelt underkender, aftalerne på det danske arbejdsmarked, herunder basale aftaler om medarbejderens ret til løn for udført arbejde,” lyder det fra Mona Striib.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at svare på kritikken fra FOA eller på Fagbladet FOAs øvrige spørgsmål.

Folketingets Social- og Ældreudvalg har desuden kaldt Astrid Krag i åbent samråd i slutningen af maj om anvendelse af rådighedstimer i BPA-ordninger. Udvalget har blandt andet spurgt ministeren, hvad hun vil gøre for, at borgere med handicap, der har behov for en BPA-ordning, kan leve et liv på lige fod med andre.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev