Karin Busk-Jepsen får mindre i løn, når hun arbejder om natten. Hun har gennem 13 år været handicaphjælper for den samme borger, som skal have hjælp døgnet rundt. Men sidste år satte Esbjerg Kommune, som betaler hendes løn, betalingen for arbejde om natten ned.  

”Kommunen ændrede 6½ time om natten til rådighedstimer. Men jeg arbejder, for min borger skal have hjælp flere gange i nattens løb. Han er lam, han har tit kramper, og han skal have medicin og have tømt pose,” siger Karin Busk-Jepsen til Fagbladet FOA.

Siden er det lykkedes at få forhandlet antallet af rådighedstimer om natten ned til tre, og Dansk Handicapformidling, som borgeren har valgt som formidler, er stadig i forhandling med kommunen.

”Jeg kæmper for at få min løn tilbage. Det er ikke rimeligt kun at få omkring 80 kroner i timen for rådighedstimerne,” siger Karin Busk-Jepsen.

Kommunalt løntrykkeri

I FOAs overenskomstafdeling er problemet velkendt:

”Det er kommunalt løntrykkeri, og vi hører tit om det. Men vi har ikke statistik på, hvor mange kommuner, der laver handicaphjælpernes timer om til rådighedstimer,” siger konsulent Mumme Thing til Fagbladet FOA.

”Kommunerne bruger begrebet rådighedstjeneste, som er kendt fra f.eks. døgninstitutioner, hvor det betyder, at man tilkaldes i ekstraordinære situationer. Men for handicaphjælperne er der tale om planlagt arbejde,” konstaterer han.

Kommunerne trykker os

”Det er typisk, at når kommunerne skal spare, så trykker de os. Men at blive sat ned i løn i nogle arbejdstimer svarer til, at man på et værksted blev sat ned i løn, hvis der var mindre at lave. Hvem ville finde sig i det?” Spørger handicaphjælper Hans Dahl, der sidder i handicaphjælpernes faglige udvalg i FOA.

Han arbejder i Svendborg Kommune og har ikke personligt været ude for at få timer ændret til rådighedstimer.

”Vi må stritte imod og argumentere for, at det er arbejde hele døgnet, for det er helt forkert, at de sætter os ned i løn,” fastslår Hans Dahl.