Coronatravlheden har været at mærke på Rehabiliteringscenteret Furesø, hvor de både genoptræner covid-19-patienter og har haft et større smitteudbrud. Derfor har der været brug for en ekstra indsats fra medarbejderne. Men social- og sundhedsassistent Stine Nordlund har frustreret og ked af det måttet sige nej til ekstravagter flere gange.
Det er nemlig gået ud over familiens økonomi, hvis Stine har arbejdet ekstra. Det skyldes reglen om gensidig forsørgerpligt. Stines kone Kirsten er førtidspensionist, og for hver 100 kroner Stine tjener ekstra, trækker staten 30 kroner i Kirstens pension.
“Det har føltes så uretfærdigt. Jeg vil rigtig gerne hjælpe, hvor jeg kan, så det har været mega svært, at jeg ikke har kunnet træde til og være den gode kollega. Jeg har følt, at jeg har måttet overlade lorten til andre, for at vi ikke ville blive straffet økonomisk,” siger 46-årige Stine Nordlund.
Læs også: Kommune indgår aftale om corona-honorar
Heldigvis bliver der nu lavet om på det. En ny bred politisk aftale betyder, at pensionister og førtidspensionister ikke vil blive modregnet i deres pension, hvis de selv eller deres ægtefælle eller samlever har haft en øget indtægt på grund af ekstra arbejde, der relaterer sig til covid-19. Og det vækker glæde hos Stine Nordlund.
“Selvfølgelig synes jeg, det er fedt. Nu skal den bare have fuld gas på arbejdet – jeg har skrevet til min chef, at hun bare kan sende alle ekstravagter i min retning,” siger hun.
Tvunget til at afspadsere
Det er ikke nyt, at Stine ikke har kunnet arbejde ekstra. Faktisk kan hun maks. arbejde 32 timer om ugen, uden at det rammer familien – som udover Stine og Kirsten består af to børn – økonomisk. Og selvom hun flere gange under corona-pandemien har måttet sige nej til ekstra timer, er hun alligevel trådt til, når det har været allermest presset.
“Jeg har jo rigtig gerne villet være en del af det. En dag blev flere testet positive ved en kviktest, da de mødte ind, så der havde jeg en dobbeltvagt på 16 timer. Men alle de timer, jeg har arbejdet ekstra, har jeg været nødt til at afspadsere i stedet for at få dem udbetalt – indtil nu. Og det er da vildt frustrerende,” siger Stine.
“Så kunne jeg sagtens have hjulpet mere til uden at frygte for vores økonomi. Det er da ærgerligt, når situationen har været så presset,” siger hun.
Jubel og armene over hovedet
Hos FOA kan forbundssekretær Maria Melchiorsen godt forstå, at det har været frustrerende for alle de medarbejdere, der under corona-pandemien har stået i samme situation som Stine Nordlund. Derfor er det ifølge hende “helt fantastisk,” at indtægter fra corona-arbejde ikke længere modregnes i pensionen.
“Vi har medlemmer, som har stået i problemer – og det er ikke rimeligt, at man skal straffes økonomisk for at tage en ekstra tørn i en vanskelig tid. Mange arbejdspladser har jo været nødt til at sende medarbejdere hjem, og så har andre skullet yde ekstra,” siger hun og fortsætter:
“Derfor er det er en aftale, vi er rigtig, rigtig glade for. Det er jubel og armene oppe over hovedet herfra.”
“Der er ingen tvivl om, at mange danskere har ydet en ekstra indsats under corona for at bekæmpe virus eller holde gang i virksomheder og samfund generelt, og vi på den måde er mindre hårdt ramt. Det vil vi gerne anerkende, og derfor skal de heller ikke opleve at få en økonomisk lussing ved at miste noget af deres pension, hvis de selv eller deres ægtefælle eller samlever har taget en ekstra tørn,”
siger han i en pressemeddelelse.
Kampen er ikke slut
Den økonomiske lussing vil dog ramme igen. For reglen er ikke ændret permanent, så når Stine Nordlunds ekstra arbejde ikke længere er relateret til covid-19, vil det igen gå ud over familiens økonomi, hvis hun arbejder mere end 32 timer om ugen. Selvom hun er glad for, at aftalen gør det muligt for hende at yde en ekstra corona-indsats, ser hun den derfor kun som et skridt på vejen.
“Det er selvfølgelig godt, at corona har skabt fornyet opmærksomhed på problemet. Samtidig synes jeg, det er vanvittigt, at det skal helt herud, før der er nogen, som reagerer på det. For problemet har jo været der længe,” siger hun og fortsætter:
“Derfor er kampen heller ikke slut endnu. Det allerbedste ville jo være, at reglen om gensidig forsørgerpligt blev afskaffet permanent.”
At hun under normale omstændigheder ikke kan tjene ekstra rammer nemlig familien økonomisk. De kan ikke spare sammen, og Stine føler, at de bliver tvunget ud på grænsen af fattigdom, selvom hun gerne vil arbejde mere, end hun kan. Derudover tærer det også på hende både personligt og fagligt.
“Jeg føler hele tiden, at jeg bliver begrænset i mit arbejde og min karriere, fordi jeg er gift med Kirsten. Jeg har lige videreuddannet mig fra social- og sundhedshjælper til assistent, og vil jo rigtig gerne ud og bruge min uddannelse og arbejde noget mere. Det kan jeg bare ikke, og det er jo helt urimeligt,” siger hun.