”Jeg kan mærke, når en dør er ved at gå i stykker. Det er den måde, den føles på, når man åbner den, den måde, den lyder. Min kone plejer at sige, at hun ser alt det grønne, og jeg ser alt det, der skal repareres. Jeg er kontoruddannet, men det er meget sjovere at sætte skruer i væggen. Det er noget helt andet at bruge hænderne.
Jeg er født på Frederiksværk Sygehus. Dengang hed jeg Poul, men mine adoptivforældre døbte mig Michael efter radioværten Michael Juul Sørensen, fordi min mor gjorde rent for hans forældre. Han var sådan en sød dreng, sagde de.
Læs også: Jimmy kom på fuld tid: Jeg er ham, der kom ud af førtidspensionen
Jeg har stået i Magasins lampeafdeling, i en boghandel, alt muligt. Da jeg fik arbejde i Kødbyens Maskincentral, lærte min makker mig at bruge smedenes værktøj. Vi vedligeholdt elevatorer, reparerede toiletter.
Et af mine bedste job var som teknisk serviceleder på en skole. Jeg kendte børnene, vidste, hvem der havde det skidt. Dem gav jeg udfordringer, så de følte, de kunne bruges. Når jeg arbejder, kigger jeg ikke på uret, til gengæld vil jeg kunne gå en time før dagen efter. Der skal være tillid. Når den mangler, siger jeg tak for nu.