Opdateret 3. september 2020.
"Du har hovedet hele vejen oppe i røven på sygeplejersken. Tror du, du er bedre
end os. Hvis du ikke kan lifte alene, er det nok ikke her, du skal blive.”
For godt to år siden var det sådan, nye medarbejdere på Plejecenter Plushøj
i Rødvig på Stevns risikerede at blive mødt af deres kolleger. Dengang var Plushøj truet af lukning – og der herskede en mobbekultur med bagtaleri, onde kommentarer og ignorering.
Det hele kulminerede i sommeren 2018. 1. juni blev der budt velkommen
til fire nye medarbejdere. To måneder senere havde tre af dem fået nok og sagde op. På grund af mobning.
Social- og sundhedsassistent Margit Lippert har arbejdet på plejecentret
i 10 år. Hun lægger ikke skjul på, at det var en forfærdelig tid.
”Jeg havde hele tiden den der fornemmelse af, at der blev snakket om mig. Jeg følte mig holdt udenfor og var meget alene med arbejdsopgaverne. Til sidst følte jeg, at det var mig, der var noget galt med, og jeg måtte søge psykologhjælp,” siger Margit Lippert.
"Da mobberiet var værst, blev jeg ofte ked af det. Adskillige gange kunne jeg læse på Facebook, at mine kolleger havde været sammen under private former uden at invitere mig og enkelte andre. De takkede hinanden for en hyggelig aften og sørgede for, at vi andre kunne se det," siger Margit Lippert.
Mobning i det skjulte
Sommeren 2018 markerede dog også et vendepunkt. Det blev besluttet at bevare Plushøj, og 1. juli blev Yvonne Herzberg ansat som leder. En af hendes første opgaver var at hjælpe de tre nyansatte, der var bukket under for mobningen og var på vej væk fra arbejdspladsen. Derefter kunne hun danne sig sit eget overblik.
”Jeg var overrasket over det lave faglige niveau, den rå tone blandt medarbejderne og den måde, der blev talt ned til borgerne på,” siger Yvonne Herzberg.
Med hjælp fra FOA Køge lavede hun en APV (arbejdspladsvurdering, red.), der kastede lys over den mobbekultur, der kom til udtryk ved grupperinger og konflikter mellem faggrupperne.
Yvonne Herzberg kunne se, at det hovedsageligt udspillede sig blandt en gruppe på fem af de i alt 20 medarbejdere på Plushøj.
”Jeg havde først en forventningssnak med alle medarbejderne og var forstående
over for, at de i lang tid havde gået uden en daglig leder i huset,” siger Yvonne
Herzberg med henvisning til, at hendes forgænger også havde stået for ledelsen
på et andet plejehjem, mens Plushøj var truet af lukning.
”Hun havde altså ikke været til stede på Plushøj i dagligdagen og havde ikke set, hvad der foregik. Men da mobningen fortsatte, fortalte jeg, at de fem måtte ændre adfærd eller kraftigt overveje at finde et andet arbejde,” fortæller Yvonne Herzberg.
Styrket samarbejde
Et par stykker valgte at sige op, og herefter begyndte arbejdet med at genopbygge
det psykiske arbejdsmiljø for alvor. Den indsats lykkedes – og det er social- og sundhedshjælper Erna Maruf glad for. Hun er den eneste af de fire, der blev ansat i juni 2018, der ’overlevede’ den barske velkomst.
”Det var svært at være ny, og jeg havde det som en lus mellem to negle. Men det
ændrede sig heldigvis,” siger Erna Maruf, som netop er begyndt at læse til assistent.
Ifølge arbejdsmiljørepræsentanten, social- og sundhedsassistent Trina Nissen,
skyldes det ikke mindst, at der er sat fokus på samarbejdet.
”Vi er blevet opmærksomme på, hvor der er brug for ekstra hjælp. Før i tiden
havde man sin egen gruppe, og så kunne de andre sejle deres egen sø. Nu rokerer
vi på afdelingerne og arbejder sammen, fordi vi har tydeliggjort opgaver og ansvarsområder, sat fagligheden i højsædet og arbejdet målrettet med respekt
for den enkelte kollega og beboer,” siger Trina Nissen.
Nu hviler jeg i mig selv
Endelig er der skabt en kultur med plads til faglig kritik. Og i modsætning til mobbeperioden behøver man ikke længere tage kritikken personligt – ligesom man heller ikke behøver at være bange for at såre kollegerne.
Det har betydet, at social- og sundhedsassistent Margit Lippert nu har genfundet
sin sikkerhed og faglighed i sit arbejde og for første gang i flere år nu glæder sig til
at gå på arbejde.
”Jeg hviler mere i mig selv nu,” siger hun.
Opdatering 3. september 2020:
Efter offentliggørelse af denne artikel har en gruppe bestående af fem personer kontaktet Fagbladet FOA og meddelt, at de har en ’diametralt anden opfattelse af forholdene og begivenhederne på Plushøj, både hvad angår arbejdsindsats, faglighed og kollegialitet hos medarbejderen der fremstår i artiklen, og ikke mindst hos den omhandlede leder, der som minimum havde en alternativ tilgang til begrebet personalepleje.’
I henvendelsen til Fagbladet FOA antager de fem personer, at de er identiske med de fem i artiklen anonymiserede medarbejdere, og de kritiserer, at Fagbladet FOA offentliggør historien ’med de uimodsagte beskyldninger uden som minimum at have søgt at verificere disse’. Det er ikke korrekt, at der som udgangspunkt er sammenfald mellem de to grupper af personer. Ved en senere henvendelse (modtaget på Fagbladet FOA 29. september) tilføjes, at utilfredsheden gælder dele af aftenholdet.
Fagbladet FOAs udgangspunkt for artiklen er den arbejdspladsvurdering, der lægges til grund for arbejdsmiljøindsatsen på Plushøj. Da vi besøgte arbejdspladsen, havde en af de medarbejdere, der angiveligt havde bidraget til at skabe den dårlige arbejdskultur, på Fagbladet FOAs opfordring, sagt ja til at deltage i artiklen.
Det tilsagn fortrød vedkommende imidlertid og ønskede ikke at medvirke i artiklen. Den omstændighed burde vi have nævnt, da vi publicerede artiklen.
Guide: Plushøjs 7 råd til et godt psykisk arbejdsmiljø
1. Grib ind ved den mindste mislyd
2. Vis gensidig respekt for din kollega
3. Respekt mellem faggrupperne og løsning af opgaverne
4. Hav tillid til, at din kollega løser opgaven
5. Faglig sparring i stedet for kritik
6. Der skal være en klar opgavefordeling, så ingen er i tvivl
7. Her faggruppe har sine ansvarsområder, og alle ansvarsområder er lige vigtige.
Kilder: Leder Yvonne Herzberg og AMR Trina Nissen.