Annonce

pressefoto

Nødudgang til de nedslidte er en nødvendighed


Mulighed for tidlig tilbagetrækning til dem, med de hårdeste arbejdsliv er afgørende. Både for de nedslidte selv, de unge, der skal ind på arbejdsmarkedet og for befolkningens opbakning til en højere pensionsalder, siger direktør for AE-Rådet. 

Annonce

Der skal være mulighed for en værdig og tidlig tilbagetrækning, der giver nogle gode år på pension til de, der har knoklet hårdest og i længst tid, mener Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

De, der har været på arbejdsmarkedet længe og er slidte, skal også have mulighed for at gå tidligere. 

Sådan lyder appellen fra Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, forud for den pensionsreform, regeringen vil præsentere efter sommerferien.  

”Der er brug for en nødudgang til dem, der er mest slidte, og jo hurtigere det bliver sat i gang, jo bedre,” siger Lars Andersen. 

To fluer med et smæk

For en pensionsordning til de slidte er også en håndsrækning til de unge, som lige nu på grund af coronakrisen har sværere ved at finde plads på arbejdsmarkedet. 

I april var 5,4 procent af arbejdsstyrken ramt af ledighed - et tal der næsten er på højde med arbejdsløsheden under finanskrisen - og ledigheden rammer især de unge hårdt. 

Læs også: Sosu: Jeg frygter at gå ind i mit otium med rollator

”Lige nu vil være et godt tidspunkt. Vi står i en situation, hvor vi må forudse, at der i de næste to år vil være en høj arbejdsløshed,” siger han og understreger, at en ordning til de slidte vil være at slå to fluer med et smæk.  

De, der har haft det hårdeste arbejdsliv og været længst tid på arbejdsmarkedet, får lov til at trække sig tilbage og få nogle gode år på pension, samtidig med at de unge, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet får mulighed for at komme hurtigt i gang.  

”Det er lige som da man fik skabt noget omrøring på arbejdsmarkedet og skabte jobåbninger ved hjælp af orlovsordninger i 90’erne, hvor vi også havde en høj arbejdsløshed.”

Seniorpension og efterløn

De nuværende ordninger for tidligere tilbagetrækning er ikke tilstrækkelige, lyder det fra Lars Andersen. Seniorpensionen er kun en mulighed for de få, og efterlønnen er så forringet, at den de facto er afskaffet. 

”Da man lavede Velfærdsforliget i 2006 var forudsætningen for en gradvis forhøjelse af pensionsalderen at vi havde efterlønsordningen. Og da den teknisk set blev afskaffet i 2011, var det i princippet et brud på velfærdsforliget,” siger Lars Andersen. 

Læs også: Professor: Pensionsproblem skal løses

Deltidsarbejde og barselsorlov

Men det er ikke en ny efterlønsordning, Lars Andersen efterlyser. I stedet taler han om en reel differentieret pensionsalder, der tager højde for, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet, så de, der har knoklet for samfundet i årevis får mulighed for en værdig tilbagetrækning. En stor objektiv ordning, der vel at mærke ikke stiller kvinder dårligere, fordi de har haft barselsorlov, og som ikke straffer dem, der har haft deltidsarbejde. 

”Hvis ikke der kommer en mulighed for en tidligere tilbagetrækning for dem, der har haft et hårdt arbejdsliv og har brug for at forlade arbejdsmarkedet, så vil den folkelige opbakning til en forhøjet pensionsalder forsvinde." 

Så længe skal du arbejde

  • Regeringen vil efter sigende fremlægge sit forslag til en reform af pension og tidlig tilbagetrækning efter sommerferien. 
  • Folkepensionsalderen forhøjes gradvist på grundlag af udviklingen i levetiden. I 2020 er folkepensionsalderen 66 år, hvis du er født efter 1. juli 1954, i 2021 er den 66,5 år for personer født efter 1. januar 1955 og i 2022 stiger den til 67 år, hvis du er født 1. juli 1955. Folkepensionsalderen er vedtaget frem til 2030, hvor den vil være 68 år. Fra 2035 er folkepensionsalderen endnu ikke vedtaget af Folketinget, men skønnes blive 73 år i 2060 og 74,5 år i 2070. 
  • En kommission nedsat af den tidligere regering er ved at se på konsekvenserne af en stigende pensionsalder. 
  • De Radikales leder Morten Østergaard sagde forleden, at han ikke mener, at pensionsalderen kan blive ved med at følge danskernes stigende levetid, men at danskernes pensionsalder skal stoppes ved 70 år. Til gengæld bakker han ifølge ritzau ikke bakker op omkring en tidlig pensionering, men at seniorpensionen har løst de problemer, der måtte være.  

 Kilde: ritzau og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev