Venøfærgens skibsfører Jan Rønn Lillelund fik en øjenåbner, da han i november tog på tredages kursus i Stockholm hos Trafikverket.
Et hold på otte danskere blev i en simulator sat til at sejle en dobbeltender-færge på en overfart, der tager seks minutter. De skulle først sejle helt normalt, og derefter lærte de at sejle færgen klimavenligt.
”Vi sparede uhyggelig meget brændstof ved at give mindre gas ved afgang og ankomst, og turen blev kun under et minut længere,” siger Jan Rønn Lillelund, der sparede 40-50 procent brændstof i simulatoren.
Besparelserne har givet genlyd hos kommunerne, der ejer de fleste småfærger. Det forklarer Lars Hansen, næstformand i Småøernes Færgeselskaber. Han fik idéen om at sende danske navigatører på kursus, da han i 2017 var på seminar hos den svenske vejmyndighed Trafikverket, der også driver landets 68 vejfærger. Siden har han sendt 48 navigatører eller knap hver sjette skibsfører på de danske småfærger af sted.
Lars Hansen mener, at småfærgerne kan spare meget CO2. Orøfærgen i Holbæk Fjord, hvor Lars Hansen er overfartsleder, sparede fem procent dieselolie i 2019, efter at de ni skibsførere kom på kursus. Det svarer til ca. 10.000 liter eller op mod 30 ton CO2 om året.
På kurset lærer de at bryde med gamle vaner, forklarer Lars Hansen.
”Vi er normalt oplært i at sejle hurtigt væk fra kajen for at undgå skader. Og når vi lægger til, skal vi helst hurtigt ind, så vi ikke ligger og driver. Men vi sejler i beskyttede farvande, så vi kan nøjes med meget mindre kraft.”
Han uddyber med, at de fleste småfærger er bygget i en tid, hvor man gik mere op i at have kraft nok til at manøvrere i hårdt vejr end at spare på CO2. Derfor udleder mange ældre færger mere CO2 end nødvendigt. Medmindre skibsføreren sejler økonomisk.
”Det gælder om at tage farten lige så stille af, så man kun bakker en smule. Jo mindre vi manøvrerer, desto mindre brændstof bruger vi.”
Sparer på akselgenerator
Ud over at overfartsleder Lars Hansen fik ideen til at sende navigatørerne på kursus, var det også ham, der opdagede, hvordan Orøfærgen kunne spare både penge og CO2, da færgens to hjælpemotorer skulle renoveres i 2018.
De to motorer, der laver strøm, blev erstattet med en akselgenerator, og dermed sparede man 15 procent dieselolie og CO2.
”En akselgenerator svarer til at sætte et par magneter på skibets skrueaksel, som så producerer strømmen. Vi byggede maskinrummet om, men det kostede kun det halve af at udskifte hjælpemotorerne,” siger Lars Hansen.
Hjælpemotorerne gav over 100 kW strøm, men skibet brugte kun 15-18 kW. Dermed gik 85 procent til spilde som varme og udstødning. Ifølge Lars Hansen sparer Orøfærgen 50.000 liter diesel om året på de to tiltag – generatoren og klimasejladsen. Det svarer til godt 130 tons CO2.
”Det kan virkelig mærkes, også økonomisk. I runde tal sparer vi 200.000 kroner om året.”
Også Endelavefærgen har ifølge overfartsleder Anders B. Frandsen en plan om en akselgenerator.
Hver dansker udleder i snit 17 tons CO2 ifølge tænketanken Concito. Tallet omfatter køb af varer, som produceres i andre lande. Uden dem er det cirka halvdelen.
FOAs kilder tør ikke komme med et troværdigt bud på, hvor meget CO2 skøn de danske småfærger samlet kan spare ved klimavenlig sejlads.