Annonce

Direktør for styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-MArie Vangsted. Foto presse

Tema: Coronavirus

Tilsynsmyndighed til sundhedspersoner: Frygten for fejl må ikke afholde jer fra at bidrage 


Styrelsen for Patientsikkerhed understreger over for sundhedspersoner, at ansatte i sundhedsvæsenet ikke må afholde sig fra at bidrage i behandlinger af frygt for at begå fejl

Annonce

Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, anerkender, at mange sundhedspersoner den kommende tid vil stå i situationer, de ikke har prøvet før, men det må ikke afholde dem fra at handle. Pressefoto

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

Mange sundhedspersoner forventes i den kommende tid at komme til at løse opgaver, de ikke normalt løser.
Og det har fået Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, som er tilsynsmyndighed i sundhedsvæsenet, til at komme med en klar besked:

“I den kommende tid vil mange sundhedspersoner desværre komme til at stå i situationer, der er meget langt fra dem, de kender i dag. Det kan for eksempel blive nødvendigt at tilpasse kvaliteten af behandlingen til den forhåndenværende kapacitet, eller der kan blive behov for at arbejde i meget lange perioder uden pauser og under meget stort pres. Det vil indebære risiko for fejl,” skriver hun på styrelsens hjemmeside og fortsætter:

Læs også: Sundhedspersonale kan testes hurtigt for corona

“Men det er i denne situation meget vigtigt at understrege, at vi som tilsynsmyndighed er fuldstændig klar over den helt ekstraordinære situation, vi alle befinder os i. Der er brug for alle gode kræfter, og frygten for at begå fejl må ikke afholde sundhedspersoner fra at bidrage, også selv om man bidrager på et felt, der ikke lige svarer til ens spidskompetencer,” skriver Anne-Marie Vangsted.

Hellere handle end ikke at handle

Hun tilføjer, at selv om autorisationsloven og sundhedsloven stadig gælder, vil der blive taget højde for den ekstraordinære situation i eventuelle efterfølgende vurderinger. 

Udmeldingen fra styrelsen glæder Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Læs også: Nye retningslinjer: Disse kritiske opgaver skal opretholdes under corona-krisen

“Det er en god melding at komme med fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Folk kan stå i en ny situation, hvor de skal løse opgaver, de ikke har prøvet - eller kun har prøvet få gange før. Og så er det bedre at handle end ikke at handle,” siger Torben Hollmann.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev