Maria Hartmann Christophersen savner sine vuggestuebørn.
"Jeg får sådan nogle små glimt fra det sidste barn, der bare løb hen imod mig," fortæller hun.
Under coronakrisen er Maria i kæde B i sin afdelings nødberedskab. Det vil sige, at hun siden mandag ikke har kunnet gå på arbejde, som hun normalt ville. I stedet er hun derhjemme og sidder klar ved telefonen, i tilfælde af at en af hendes kolleger bliver syge.
Det betyder dog ikke, at Maria kun sidder klar ved telefonen. Tværtimod.
"Det der med at sidde og glo, det tror jeg altså ikke, at der er nogen, der gør," siger hun.
Tid til at gennemgå hvert enkelt barn
Maria forbereder forældresamtaler, handleplaner for hvert enkelt barn og pædagogiske indsatser alt sammen via telefonmøder og mailkorrespondancer med hendes kolleger. Det kan ikke gøres alene, siger hun.
"Det kræver fælles refleksioner, fordi vi hver især gør os forskellige iagttagelser i løbet af dagen. Derfor er det vigtigt, at vi får korrigeret en fælles indsats for barnet," siger Maria og tilføjer, at det er nu, de har den nødvendige tid til at dykke ned i hvert enkelt barns handlingsplan.
De har stuemøde hver torsdag i hendes team. Den ene uge skal de planlægge pædagogiske aktiviteter, og den næste uge gennemgår de børnenes trivsel. Problemet er bare, at møderne varer 40 minutter, og de skal nå igennem 12 børn.
"Det er vigtigt at sige, at de her refleksioner går man med hele tiden. Man overvejer hele tiden, hvad er den bedste metode til at nå det enkelte barn. Vi har bare aldrig rigtig tid til at få snakket om dem. Hverken i dagligdagen eller på stuemøderne," siger Maria.
Endnu mere nærværende
Det er det positive ved at være sendt hjem, erkender hun. Netop at de nu kommer helt i dybden med det enkelte barn. Det tror hun også kommer til at gavne børnene, når coronakrisen er ovre, og arbejdsdagene er tilbage til det vante.
"Vores kerneopgave er børnene. Men alle de andre opgaver, som mine kolleger og jeg sidder med nu, har indflydelse på kerneopgaven. Og fordi vi nu kommer i mål med dem, og vi optimerer vores fælles forståelse for det enkelte barn, så kommer vi også til at være endnu mere nærværende for børnene," siger Maria - uden at skjule sit store ønske.
Hun vil bare gerne tilbage til børnene.