Coronavirussen fylder rigtig meget. Lige nu er vi i nødberedskab, så vi er tre til fire medarbejdere mindre. Vi kører også kun ud til de borgere, der har allermest brug for det. Og nogle har endda selv afmeldt besøg, fordi de er bange for at blive smittet.

Det er selvfølgelig også vores største frygt. At smitte borgere. Derfor har det sværeste også været at vende sig til en ny hverdag, hvor der ikke længere er faste rutiner. Vi skal hele tiden være et skridt foran. Både hvad angår hygiejne og fordelingen af borgerne. For hvis jeg har været hos en borger, som er syg, så kan jeg ikke bare køre videre til den næste.

Jeg er glad for, at statsministeren sætter pris på det, jeg - og mine kolleger – laver. Jeg håber bare, at det bliver husket, efter vi er kommet ud på den anden side af denne her coronakrise. Førhen blev vi jo bare set som "røvvaskere" – men nu er det altså os, der virkelig er brug for.