Mindre skældud, mere fysisk nærvær samt et godt samspil i personalegruppen, der inkluderer alle faggrupper.
Det er noget af det, der kendetegner de dagtilbud, som lykkes med at mindske uligheden for børn i udsatte positioner. Sådan lyder det i et nyt forskningsprojekt finansieret af Fremfærd Børn i samarbejde med FOA, BUPL og KL.
I projektet indgår 20 dagtilbud, som alle er kendetegnet ved at ligge i relativt belastede boligområder med relativt mange børn i udsatte positioner. Samtidig er dagtilbuddene udpeget af forvaltning og forskere som værende særligt virkningsfulde. Det er professor Charlotte Ringsmose fra Aalborg Universitet og lektor Lone Svinth fra Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen.
Læs også: Dagplejer får alle med i legen
Hvert femte barn er udsat
”Børn i udsatte positioner har nogle helt særlige behov. De har i udpræget grad brug for at blive set og rummet, at der altid er en voksen tilgængelig, og at de har medbestemmelse samt mulighed for at deltage i fællesskabet,” forklarer Lone Svinth.
Hun understreger, at det virkningsfulde pædagogiske arbejde kan gavne alle typer af børn, men særligt er frugtbar for børn i udsatte positioner. Omkring hvert femte barn i Danmark vokser op i omstændigheder, der påvirker deres udviklingsmuligheder og gør det vanskeligt for dem at klare sig i skole- og uddannelsessystemet.
En undersøgelse, som Bureau 2000 har lavet for FOA viser, at den fjerdedel af daginstitutionerne, som har flest udsatte børn, rummer over halvdelen af de udsatte børn. Samtidig får den mest udsatte tiendedel af daginstitutionerne en beskeden ekstra bemanding på fem procent svarende til 27 ugentlige timer i gennemsnit.
Samarbejdet er afgørende
Ifølge det nye forskningsprojekt er parametre som normering dog ikke i sig selv afgørende for den pædagogiske kvalitet.
”Uddannelse og normering afgør ikke kvaliteten alene. For eksempel betyder det også meget, hvor engagerede og nærværende de voksne er,” siger Charlotte Ringsmose.
Ifølge formand for Pædagogisk Sektor i FOA Mogens Bech Madsen springer det i øjnene, at samarbejdet i personalegruppen omkring pædagogisk udvikling er vigtigt.
"Forskningsprojektet viser, at samarbejdet i personalegruppen omkring pædagogisk og faglig udvikling er alfa og omega. Der er ingen tvivl om, at den kultur skal kunne findes i alle danske dagtilbud, hvis vi skal lykkes med den pædagogiske opgave i vores dagtilbud," siger Mogens Bech Madsen.
Læs også: FOA: Regeringen overser dagplejen i nyt udspil
Udfordringer i en travl hverdag
Men hvordan skaber man så det virkningsfulde nærvær i en travl hverdag, som ofte er fyldt med mange forskellige opgaver? Ifølge forskerne handler det blandt andet om fysisk nærvær – at komme ned på gulvet i øjenhøjde med barnet, at være tilgængelig, så barnet mærker tryghed. At nedbringe antallet af regler og dermed antallet af potentielle konflikter og irettesættelser i dagligdagen samt at rumme barnets svære følelser og være nysgerrig på, hvad det er optaget af.
”Nogle af vores konklusioner kan måske virke indlysende. Men ofte er de indlysende råd nogle af de sværeste at efterleve, når travlheden sætter ind. Blandt andet derfor er det vigtigt, at vi konstant kigger på selve kvaliteten i dagtilbuddene,” tilføjer Charlotte Ringsmose.
Har du lyst til at møde forskerne og høre mere om forskningsprojektet kan du finde arrangementer her. Du kan også bestille pjecen om forskningen 'Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud.'
5 råd til at inkludere sårbare børn
1) Vær fysisk, mentalt og emotionelt nærværende. Kom ned på gulvet i øjenhøjde med barnet. Sid enten i nærheden af barnet, mens det leger eller deltag i legen, hvis du bliver inviteret. Forsøg at bevare fokus på barnet på trods af udefrakommende forstyrrelser. Børn i udsatte positioner har særligt brug for at mærke tryghed og nærvær fra en kendt voksen. Børnene har brug for at vide, at den voksne er tilgængelig.
2) Skab masser af dialog med udgangspunkt i børnenes verden. Iagttag barnet og spørg ind til, hvad barnet er optaget af her og nu. Er barnet ked af det, kunne et spørgsmål lyde: “Jeg synes, du ser ud til at være ked af det, Mads. Er det rigtigt?” Eller “Æv, Johan, du kunne også godt tænke dig den cykel?” Eller “Du vil også gerne være med i legen, Jasmin?” Børn i udsatte positioner har særligt brug for at blive set og rummet.
3) Giv børnene medbestemmelse og indflydelse. Hvis den voksne eksempelvis har bedt børnene om at tegne planter, og et barn hellere vil tegne en bil, så giv ham lov til det. Eller hvis en gruppe børn gerne vil bruge tid i legekøkkenet i stedet for at male, så giv dem mulighed for det. Når den voksne tager udgangspunkt i det enkelte barns interesser og engagementer, skaber det deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner.
4) Skab relationer mellem børnene. Nogle børn i udsatte positioner har svært ved at relatere til andre børn og indgå i fællesskaber. Dette kan man imødekomme ved aktivt og vedvarende at guide og støtte barnet i at indgå i fællesskaber. Eksempelvis ved at lege et barn ind i fællesskabet eller opfordre børnene til at hjælpe hinanden og at spørge andre børn om hjælp. Den voksne kan også bruge sin viden om børnene til at skabe bånd mellem dem.
5) Tag et kritisk blik på omfanget af regler. Bliver et sårbart barn udsat for mange regler og irettesættelser, kan det være med til at udskamme barnet og få det til at føle sig forkert. Overvej, om det er muligt at være mere fleksibel på visse områder og dermed nedbringe antallet af regler, irettesættelser og konflikter. Overvej i øvrigt, hvordan konflikter håndteres. Uønsket adfærd kan adresseres, uden at barnet føler sig ekskluderet. Eksempelvis kan man imødekomme en dreng, der råber højt, ved stille og roligt at sige: “Det var en høj lyd, der var i dig,” mens man stryger ham op og ned ad ryggen.
Kilde: Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth.