Når mange af FOAs medlemmer føler sig oversete og pressede på tid og løn, skyldes det ikke bare fine fornemmelser.
Læs også: "Hvis jeg var velfærdsminister, ville jeg bekæmpe social ulighed"
Det mener samfundsdebattør Lars Olsen, der er forfatter til en række bøger om det moderne klassesamfund. Han forstår de frustrationer, som FOAs medlemmer giver udtryk for, og peger på tre afgørende årsager til dem:
”Øget utryghed, der er opstået gennem de seneste ti år i kølvandet på såkaldte politiske ’reformer’, er en vigtig årsag til, at danskerne har rekordhøj mistillid til politikerne. En anden årsag er den stigende djøfisering i vores samfund, hvor der bliver ansat flere akademikere og færre af dem, der skal udføre arbejdet. Det betyder, at der er et ekstra lag mellem befolkning og politikere, og at magten dermed er flyttet opad i systemet,” siger Lars Olsen.
Læs også: Hvad kæmper vi for? Visionerne for fremtiden står i kø på FOAs kongres
Dermed er der flere lag af embedsmænd, der skal forceres, før man som almindelig dansker når politikerne.
Den tredje årsag til frustration er økonomi.”Der er færre penge til opgaverne, fordi bevillingerne til de offentlige opgaver siden finanskrisen ikke er fulgt med den generelle velfærdsstigning. Lars Løkke Rasmussen har sagt, at det offentlige skal køre længere på literen. Og dét gør det offentlige i høj grad,” understreger Lars Olsen.
Rød og blå er ikke ét fedt
Mange oplever, at det er ét fedt, om de røde eller de blå har regeringsmagten, fordi ingen af dem har begreb om, hvordan en hverdag ser ud for en almindelig arbejder. Alle politikere ønsker, at de offentligt ansatte skal rende hurtigere, lyder forudsigelsen.Læs også: Så kom dine arbejdsforhold ind i valgkampen
Det er Lars Olsen uenig i. Han peger på væsentlige politiske forskelle, når det gælder velfærd, og vurderer, at offentlige bevillinger og demografi som eksempelvis det faktum, at der bliver flere ældre – vil få en plads i den kommende valgkamp.
”Sidste gang, vi fik en socialdemokratisk ledet regering, lagde den sig op ad den borgerlige VK-regerings økonomiske linje. Denne gang vil vi se diskussioner mellem venstrefløjen og Socialdemokratiet på den ene side og regeringen på den anden, om hvorvidt de offentlige bevillinger skal følge demografien. Der er reelt et politisk valg denne gang,” siger han.