Et smil fra den ældre kvinde i sengen. Et kram fra den lille i vuggestuen. Et highfive fra den unge på botilbuddet. Det er situationer som disse, der gør, at mange af FOAs medlemmer går glade hjem, når de har fyraften. Det er derfor, de har valgt faget.
Men det billede viser kun den ene side af mønten. Den anden handler om systemer, som FOAs medlemmer oplever som så rigide, at personalets omfattende viden og erfaring ikke bliver udnyttet til borgernes bedste. Værst går det ud over de dårligst stillede i samfundet.
Og dem bliver der flere og flere af, siger de medlemmer, som kommer i familiernes hjem. Helt grundlæggende handler det om, hvordan vi forvalter ‘velfærdssamfundet’.
Det spørgsmål er hele tiden til debat, men det får ikke mindre styrke i år, hvor vi skal vælge et nyt Folketing. Den debat tager Fagbladet FOA hul på ved at stille 18 medlemmer udfordringen “Hvis jeg var velfærdsminister …”
Svarene afslører, at det er den mørke side af mønten, der fylder mest. De 18 svar fortæller om medlemmer, som er kede af, at vilkår for både ansatte og borgere forringes, når politikere uden forståelse og forstand på virkeligheden beskærer og barberer.
Deres bekymringer handler også om øget tempo og udsigten til at skulle belaste kroppen ekstra med tunge løft, skuren og skrubben, indtil de bliver sidst i 60’erne.
Men de 18 FOA-medlemmer er i særdeleshed bekymrede for, at deres bekymring hverken ses eller anerkendes på Christiansborg. Det ville de gøre, hvis de havde posten som velfærdsminister.
Fire af medlemmernes svar bringer vi under artiklen her. Du kan læse flere i det trykte fagblad eller følge med på Fagbladetfoa.dk de næste par uger.
Hvad ville du gøre, hvis du var velfærdsminister?
Kirsten Brunse Pedersen, 62 år, social- og sundhedsassistent på botilbud for psykisk syge i Odense: "Jeg ville give tilliden tilbage til de varme hænder. Det er nyttigt at beskrive afvigelser og ændringer hos en borger, men det er unyttigt at dokumentere, at jeg har udført mit arbejde efter planen. Jeg føler, at jeg svigter beboerne og bruger tid på at taste noget, som ingen læser. "
Privat
Ossango Bruun, 46 år, rengøringsassistent, Glostrup Kommune: "Jeg ville sørge for flere hænder til ældre-og børneområdet. Jeg er rengøringsassistent i daginstitutioner og skoler, og vi er ganske enkelt ikke folk nok. Hvis en kollega bliver syg, er der ingen vikarer. Vi kan dårligt nok nå det område, vi hver især skal gøre rent, og mangler vi en kollega, skal vi også tage hans eller hendes område. Det er nærmest kaos. Derfor bliver folk syge og stressede. Så vi skal ansætte flere – så vil rengøringen også blive bedre."
Privat