Det er dejligt, når de medlemmer, der arbejder på bosteder blandt psykisk sårbare mennesker, også indgår i arbejdet med dem – og ikke kun laver mad og gør rent.

Vi har jo gennem de senere år hørt frygtelige historier fra bosteder om medarbejdere, der bliver truet, overfaldet og i værste fald dræbt af beboerne. 

Heldigvis er der kommet mere opmærksomhed på uddannelse i at undgå vold, nedtrappe konflikter og agere på den rigtige måde, når beboerne mister selvkontrollen. 

Desværre har vi hørt fra mange af sektorens medlemmer, at kun pædagoger, plejepersonale og andre specialister bliver tilbudt disse kurser, mens køkken- og rengøringspersonalet er blevet overset. 

Og det selvom de også arbejder blandt beboerne og bliver udsat for samme risiko som kollegerne.

Det gør mig både forundret og vred, for hvorfor skal vores medlemmer ikke have samme beredskab og mulighed for at se, hvis en trussel er på vej?  

Netop køkken- og rengøringspersonalet oplever jo tit at være alene med borgerne, så det er urimeligt, at de ikke på det punkt anses som ligeværdige kolleger, der skal kunne tale en syg borger til ro. 

Derfor er jeg glad for at høre, at man nogle steder – helt selvfølgeligt – inddrager køkken- og rengøringspersonalet i efteruddannelsen og i øvrigt har fokus på, at deres snak og samvær med beboere er meget værdifuldt, fordi de taler med dem på en anden måde samtidig med, at de passer deres øvrige opgaver.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.