Der er stadig alt for få unge, der vælger en erhvervsuddannelse, og det skal der gøres noget ved. Sådan lød budskabet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) torsdag præsenterede regeringens erhvervsskoleudspil ’Fra folkeskolen til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden’ fra - netop - en erhvervsskole i Nykøbing Mors. 

Læs også: Sådan får vi flere faglærte

Udspillet peger på 55 initiativer fordelt på 12 områder samt en pose penge på knapt to milliarder kroner over fire år, der igen skal få de unge til at søge ind på de erhvervsfaglige uddannelser.

”Håndværk, pleje, omsorg, handel, service, teknik er også vigtig faglighed,” sagde undervisningsminister Merete Riisager, da hun præsenterede udspillet, der især peger på en tidlig indsats i folkeskolerne, en indsats i 10. klasse og i vejledning af de unge, kommunernes indsats og indhold og kvalitet i erhvervsuddannelserne. 

”Folkeskolen skal i højere grad nære håndværkerdrømmene. Vi vil invitere lærere fra erhvervsskolerne indenfor og gøre prøven i praktiske og musiske fag obligatorisk.” 

Kun hver femte

De senere år er det nemlig gået den helt forkerte vej med rekrutteringen til erhvervsskolerne. Ifølge prognoser fra Danske Regioner vil der i 2020 mangle 30.000 faglærte, men fra 2014 til 2017 er 27 procent færre elever begyndt på en erhvervsfaglig uddannelse. 

I den seneste reform fra 2015 var ambitionen ellers, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse, men i dag søger kun hver femte folkeskoleelev en uddannelse til faglært, mens knap tre ud af fire elever søger en gymnasial uddannelse. 

Mangler konkrete bud

Udfordringerne med rekrutteringen på social- og sundhedsområdet kommer ikke til at blive afhjulpet af regeringens udspil, lyder det fra Torben K. Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA i en pressemeddelelse. 

Læs også: Her er jeres forslag: Sådan får vi flere sosu’er

"Regeringen kunne vise ambitioner og indføre praktikpladsgaranti og sikre, at der blev oprettet flere praktikpladser på sygehusene - med udspillet her går desværre i den modsatte retning," lyder det fra Torben K. Hollmann, der peger på, at der i udspillet lægges op til en forsøgsordning, hvor en større del af praktikken på social- og sundhedsuddannelserne skal foregå i kommunerne og mindre i regionerne.

"Der mangler konkrete bud på rekrutteringsudfordringen, der kun bliver større i fremtiden, og de bud, regeringen nævner, gør mere skade end gavn."

Gymnasiet først

Sofie Hjort-Hansen, der er social- og sundhedsassistentelev ved Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, synes, den tidlige indsats i folkeskolerne er en god ide.

”Det er alletiders, hvis man ikke kun bliver stimuleret bogligt, men også praktisk allerede i folkeskolen. Det kan gøre, at unge blev langt bedre til at vurdere, hvad de egentlig ville,” siger Sofie Hjort-Hansen, der til gengæld ikke forstår regeringens fokus på at fravælge gymnasiet. Hun har selv gået på HTX, inden hun begyndte på sosu-assistentuddannelsen. 

Læs også: Tjek om din kommune uddanner for få sosu'er

”Det vil jeg anbefale alle,” siger hun. 

”Det giver langt flere muligheder i fremtiden, det giver en faglig ballast, og jeg havde heller ikke været moden nok til at tage denne her uddannelse, hvis ikke jeg havde taget gymnasiet først,” siger Sofie Hjort-Hansen, der efter gymnasiet vidste, at hun ville have med mennesker at gøre. 

”Jeg ville lære mere om mennesker, og jeg ville yde omsorg.”

Mere anerkendelse

Og det er lige præcis her, hun mener, der skal en holdningsændring til i samfundet, hvis man vil have flere til at tage en erhvervsskoleuddannelse.

”Lad være med at se ned på det. Da jeg selv var i folkeskolen og talte med min uddannelsesvejleder, var meldingen, at hvis du ikke kan blive andet, så kan du altid blive sosu. Det er det virkelige problem i forhold til at få flere til at vælge det her fag. Det, der virkelig skal til, er anerkendelse,” siger hun. 

Indsats i folkeskolen er ikke nok

”Jeg synes der er mange gode takter i udspillet,” siger Elsebeth Melgaard, der er direktør i Social og Sundhedsuddannelses Centeret, der ligger i Storkøbenhavn. 

Læs også: Se hvor stor sosu-manglen bliver i din kommune

”Vi hilser alle gode initiativer, som foregår i folkeskolen og i overgangen til erhvervsskolerne velkommen. At man får indsigt i, hvad man laver på erhvervsskolerne allerede i folkeskolen er en god ide,” siger Elsebeth Melgaard. 

Men social- og sundhedsuddannelserne er traditionelt set voksenuddannelser, lyder det fra Elsebeth Meldgaard. Og her er det ikke nok at sætte ind i folkeskolen. 

SU er en hindring 

”Vi rekrutterer fra de ældre grupper, og det at få rekrutteret unge og voksne til vores uddannelser kræver noget andet,” siger hun og peger på punkt 11 i regeringens udspil, der handler om at social- og sundhedsuddannelserne skal appellere til flere. Samtidig foreslår man en lønrefusion til praktikvirksomheder i overgangen mellem grund- og hovedforløbet.

”Vores opfattelse er, at der er en række unge voksne, der ikke vælger vores uddannelser som starter på grundforløb 2, fordi de skal på SU. Løn igennem hele uddannelsen tror jeg, vil have en meget stor effekt for rekrutteringen,” siger Elsebeth Melgaard og understreger, at sosu-eleverne typisk ikke kommer direkte fra folkeskolen. 

”Dem, vi rekrutterer, har været vant til at tjene penge, og de har måske familie. De er traditionelt set en god elevgruppe og en god arbejdskraft inden for vores social- og sundhedsområde, som vi i den grad har brug for og står og mangler i tre ud af fire kommuner," siger hun.