Omkring 1.150 pladser til uddannelse af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere stod tomme i 2017. Det viser nye tal fra Danske SOSU-skoler.

Der er dog markante forskelle mellem kommunerne, hvor nogle har store problemer med at opfylde dimensioneringen, mens det går mere glat i andre. 

”En af forklaringerne kan være, at der mangler ansøgere, fordi der ikke er elever nok på grundforløbet. De fleste kommuner gør, hvad de kan for at får elevkontrakterne i hus,” siger Jeppe Rosengård Poulsen, formand for Danske SOSU-skoler.

For få ansøgere

Den udlægning kan Kim Maskell, der er Centerchef for Uddannelse og Arbejdsmiljø i Københavns Kommune, tilslutte sig.

”Vi har simpelthen ikke ansøgere nok, især på grund af et stort frafald på grundforløbet. Vi har ellers både praktikpladser og job til dem, så vi gør virkelig, hvad vi kan for at trække folk ind på disse uddannelser. Men i de større byer er der konkurrence om de unge, fordi udbuddet af uddannelser er stort. ”

Ifølge undersøgelsen fra Danske SOSU-skoler udnyttede Københavns Kommune kun 192 ud af 303 mulige pladser til uddannelse af social- og sundhedsassistenter, svarende til 63 procent. På social- og sundhedshjælper-området brugte kommunen 103 ud af 186 pladser, svarende til 55 procent.

Sosu-faget skal tales op

Jeppe Rosengård Poulsen mener, at der er massivt behov for at italesætte de mange gode sider af sosu-faget frem for de dårlige.

”Vi skal tale mere om de muligheder, uddannelsen giver. I en verden, hvor mennesker skriger på arbejde med mening, kan jeg næsten ikke finde noget mere oplagt end at tage sig af mennesker, der er blevet ældre, syge eller svage,” siger han.

Kim Maskell mener også, at uddannelserne skal have et bedre 'brand'. Derfor er der brug for oplysning om, at faget er en vigtig del af velfærden, og at det i stigende grad kræver høj faglighed og dygtige medarbejdere. Men mere klingende mønt til dem, der er under uddannelse, vil også kunne gøre en forskel.

”Hvis man har stiftet familie eller på anden måde forpligtet sig økonomisk, kan man have svært ved at klare sig, hvis man ikke får voksenelevløn. Så vi kunne i højere grad tiltrække denne gruppe af +25 årige, hvis de økonomiske vilkår blev forbedret,” siger Kim Maskell.

Det går godt i Vesthimmerland

Vesthimmerlands Kommune har i modsætning til København ikke nævneværdige problemer med at få uddannet det social- og sundhedspersonale, de har brug for. De opfylder deres dimensionering, endda med et lille plus på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

”Vi har sådan set bare besluttet os for, at det vil vi,” siger ældrechef Per Nielsen Elb. 

Han tilføjer dog, at særlige forhold i kommunen letter opgaven.

”Vi er en kommune med mange lokale, hvor man lader de positive historier flyde. Og vi er ikke en tilflytterkommune, så når folk har uddannet sig lokalt, bosætter de sig også lokalt. Vi har nærhed i kommunen,” siger han.

Nej tak til sundheds-kadetter

Karen Stæhr, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, glæder sig over, at der er kommet fokus på rekruttering til social- og sundhedsområdet, selv om hun synes, at arbejdsgiverne har været længe om at erkende problemerne.

”Men nu skal vi under overenskomstforhandlingerne diskutere den rekrutteringspulje, som kommunerne har foreslået. Udover bedre løn til de ansatte ser vi gerne, at flere kan få voksenelevløn under uddannelsen, for vi ved, at mange voksne gerne vil ind på den,” siger hun.

Karen Stæhr ser det som et stort problem, at så mange uddannelsespladser ikke udnyttes, men hun advarer mod panikløsninger, og hun vil for eksempel ikke give køb på adgangskrav og niveauet på social- og sundhedsuddannelserne.

”Vi vil ikke have sundheds-kadetter på området,” siger hun med henvisning til den korte uddannelse til politi-kadet, som er indført for at afhjælpe manglen på politifolk.