Rigtigt mange FOA-medlemmer oplever, at de skal løbe hurtigere på jobbet.
Hver gang en ny opgave kommer til, tager den en lille bid af det personlige overskud. I takt med at overskuddet forsvinder, øges risikoen for stress, fortæller Rosa Christensen, der blev kendt fra tv-programmet 'Den store bagedyst'.
Hun opfordrer til at lytte efter kroppens signaler og til at huske at sige fra, når man mærker stresssymptomer.
Vendte alt ryggen
Da Rosa selv blev ramt af stress, trak hun stikket til sit arbejdsliv og skar ned på sit sociale liv.
“Jeg har nok været en pleaser og været dårlig til at tænke på sig selv. Og så sagde jeg, nu bliver det Rosa-tid. Det var trods alt mit liv, jeg skulle tage vare på,” siger hun.
“Jeg sagde jobbet op og valgte rigtigt meget socialt fra, for det tapper mere energi, end man regner med. Især hvis det er det forkerte, man bruger sit liv på,” siger hun.
Nærvær er medicin mod stress
Rosa fortæller, at man ikke behøver at sige arbejdet op for at genvinde overskuddet. Men man bliver nødt til at gøre det, der skal til for at genfinde nærværet i tilværelsen.
Hun fortæller, at en indikation på, at man har sat kursen mod stress er, at man ikke kan være til stede i nuet i tankerne