Er du en af de heldige, der holder fri i påsken? Ved du ikke, hvad du skal bruge tiden på? Som FOA-medlem kan du få et gratis PlusKort, som giver dig adgang til en lang række rabatter. Blandt andet på påskeaktiviteter. Læs med her.
Indianere, cowboys og legoklodser
Legoland fylder 50 år, og i år er der cowboy- og indianertema. ’Flying Eagle’ er en helt ny forlystelse, og med dit LO Plus-kort i hånden kan du komme ind for 240 kroner pr. person mellem den 24. marts og 29. juni. Du sparer op til 139 kroner.
Hjulspind og vind i håret
Tag din familie eller venner med ud til duften af brændte gummidæk og olie hos Danmarks første indendørs gokartbane. Den ligger i Brøndby og hedder Gokarting.dk. Du får 20 procent rabat.
Påskeæggejagt på museum
På
Naturhistorisk Museum i Aarhus kan de små størrelser gå på påskeæggejagt og vinde fine præmier. Påskeæggejagten er gratis, så snart entrébilletten er købt. Entréen koster 90 kroner for voksne og er gratis for børn op til 18 år.
Dyr og fisk – og vand for de modige
AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg byder velkommen med 20 procents rabat, hvis du har dit LO Plus-Kort med. I påsken åbner de for deres vandlegeplads, så hvis sommeren hilser på – eller hvis der er en viking i familien – er det bare om at komme afsted.
Verdens ældste forlystelsespark
Hop en tur i Pariserhjulet eller hestekarrusellen, og nyd en candyfloss på Bakken nord for København. Frem til 30. april sparer du 30 procent på turbånd.