“Vi er for få på arbejde.” “Jeg har ikke tid til at vente på en kollega.” “Det er synd, at borgeren skal vente.”
Der er mange årsager til, at en ud af fire social- og sundhedsansatte ugentligt eller oftere benytter et teknisk hjælpemiddel som en loftlift eller et drejetårn alene på trods af at, de burde være to til at betjene det.
Læs også: ”Før løftede vi folk på 100 kilo alene”
Det viser en undersøgelse blandt FOAs medlemmer. At så mange ansatte står alene med det slidsomme og risikable arbejde at flytte rundt på et andet menneske, bekymrer arbejdsmiljøkonsulent i FOA, Morten Bisgaard Andersen.
“Det er urovækkende og øger risikoen for at komme til skade,” siger han.
Flere undersøgelser har vist, at FOAs medlemmer generelt har fået mere at lave og skal løbe stærkere. Det må dog ikke blive en undskyldning, lyder det fra Morten Bisgaard Andersen.
“Selvom der er en stram plan, er det ledelsens ansvar at sikre en forsvarlig arbejdskultur. Ellers vil det øge antallet af arbejdsulykker,” siger han.
Pas på dig selv
I Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø – Velfærd, opfordrer udviklingskonsulent Jytte Tolstrup til, at medarbejdere og ledelse går i dialog og sammen udarbejder specifikke
forflytningspolitikker på den enkelte arbejdsplads.
“Men i forflytningssituationer skal man ikke kun have øje for borgeren, men også sig selv og sine kolleger,” siger Jytte Tolstrup.
Forflytning
At forflytte er en fællesbetegnelse for situationer, hvor en klient eller patient får hjælp til at bevæge sig fra én position til en anden eller ét sted til et andet, uden at personalet løfter. En arbejdsmetode, der begrænser den fysiske belastning.
Kilder: rigshospitalet.dk og forflyt.dk