Kun 5 ud af 15 kommuner har vejledninger for de ansattes ytringsfrihed på sociale medier. Det viser aktindsigter, som Fagbladet FOA har fået fra 15 danske kommuner.
Fagbladet har ligeledes søgt aktindsigt i regionernes vejledninger. Samtlige fem regioner har vejledninger særskilt for sociale medier, men de har ligesom kommunerne udformet vejledningerne meget forskelligt.
Eksempelvis skriver Region Syddanmark, at ‘på de sociale medier gælder de samme begrænsninger for ytringsfriheden – herunder tavshedspligten – som når du ytrer dig til en avis, en radiostation eller i et læserbrev’.
Region Nordjylland har lavet en længere og mere omfattende vejledning, hvor de blandt andet skriver, at de ansatte skal overveje, hvilke grupper de melder sig ind i, fordi grupperne ‘er med til at tegne et billede af den, du er. Flere af Facebook grupperne har et politisk eller holdningsmæssigt budskab’.
'Det er problematisk'
Myndighedernes uensartede praksis på området er ikke hensigtsmæssig. Det vurderer Frederik Waage, ekspert i forvaltningsret ved SDU.
“Det er problematisk, at man kun nogle steder har vejledninger for de ansattes ytringsfrihed. Man kan også stille spørgsmål ved, at man henviser offentligt ansatte til vejledninger, hvor indholdet varierer afhængigt af, hvor man er ansat,” siger han.
Læs også: Hans Engell: Din ytringsfrihed er under pres
Han foreslår, at de enkelte kommuner henviser de ansatte til overordnede nationale vejledninger i stedet for selv stå for med den vanskelige opgave, det er at udarbejde velafbalancerede retningslinjer, som ikke er i strid med grundloven eller menneskerettighedskonventionen.
Risikerer fejl
Den offentlige debat er de seneste år flyttet ind på de sociale medier, og det er i alles interesse, at der er klarhed på området, forklarer Zenia Dinesen, cand.jur. Hun har lige skrevet speciale om offentligt ansattes ytringsfrihed og sociale medier:
“Arbejdsgiveren har også en interesse i, at de ansatte kender reglerne. Det er jo ikke i deres interesse, hvis en ansat bryder tavshedspligten eller optræder usagligt på sociale medier. Når den ansatte fremsætter ytringer, der bryder med myndighedens interesser, kan disse først sanktioneres, efter skaden er sket. Klare retningslinjer kan være med til at forebygge dette,” siger hun.
Læs også: 2 ud af 3 i ældreplejen frygter konsekvenser ved at ytre sig
I sit speciale gennemgik hun retningslinjerne for de ansattes ytringsfrihed på sociale medier fra landets fem største byer. Tre havde lavet retningslinjer. De forskellige retningslinjer er problematiske for de ansatte, for i sidste ende er det Grundloven – og ikke kommunerne – der definerer de ansattes ytringsfrihed.
”Når retningslinjerne i kommunerne adskiller sig markant fra hinanden, kan det medføre, at ledelsen i de forskellige kommuner tolker – og behandler - reglerne for ytringsfriheden forskelligt. Det kan skabe en usikkerhed om reglerne for ytringsfriheden, som i sidste ende kan betyde, at flere er tilbageholdende med kritik,” siger Zenia Dinesen.
Samfundets interesse
I de vejledninger, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i, fokuserer myndighederne primært på, hvad de ansatte ikke må. Eksempelvis henviser flere til loyalitetspligten, tavshedspligten samt at opslag kan deles, og nå et større publikum end tilsigtet, og man derfor bør overveje, hvad man skriver.
“Det er afgørende for den offentlige debat, at netop de folk, der kender til den offentlige forvaltnings indretning også har mulighed for at påvirke debatten, så man som samfund kan forebygge fejl eller egentlige ulovligheder,” siger han.
Minister: Ytringsfrihed er altafgørende
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i sagen. Ministeren har heller ikke svaret på de tilsendte spørgsmål, men skriver i en mail:
”Åbenhed er essentielt for vores demokrati, og derfor mener vi i regeringen, at det er vigtigt, at offentlige ansatte kender rammerne for deres ytringsfrihed,” skriver ministeren og fortsætter:
5 råd om din ytringsfrihed - de gælder også på Facebook
1.Du må gerne råbe op. Som offentlig ansat har du ytringsfrihed til at udtale dig som privatperson, hvis du oplever forhold på din arbejdsplads, som du ikke synes, er i orden. Din personlige mening og holdning er beskyttet af grundloven – uanset om du udtaler dig til pressen eller på sociale medier.
2. Din stemme er vigtig. Offentligt ansattes deltagelse i debatten er vigtig for samfundet. I kraft af din viden og erfaring inden for dit fagområde kan du være med til at højne det faglige niveau i debatten. Derfor er det vigtigt, at din stemme bliver hørt.
3. Husk din tavshedspligt. Du skal overholde din tavshedspligt, når du udtaler dig uden for arbejdspladsen. Du må for eksempel ikke bringe personfølsomme oplysninger om bestemte borgere videre.
4. Tal sandt og overdriv ikke. Du skal selvfølgelig tale sandt, og du skal tænke over ordvalg og facon.
5. Loyalitet trumfer ikke ytringsfrihed. I lovmæssig forstand handler din loyalitetspligt kun om at holde en ordentlig form og tone i debatten - men den trumfer ikke din ret til at ytre dig. Så længe du udtaler dig sandt og sagligt, kan din chef altså ikke bede dig om at holde kritik tilbage af hensyn til din loyalitetspligt.
Kilde: Sidsel Boertman Brüel, konsulent i FOA.