Annonce

En mand, iført blazer og briller, står og kigger ind mod kameraet

Tema: OK18

KL ønsker forringelser for pædagogiske overenskomster


Særligt to overenskomster er blevet mødt med hårde modkrav om lønnedgang og ændring i overenskomstgrundlag.

Annonce

Sektorformand for pædagogisk område, Mogens Bech Madsen, afviser lønnedgang til de pædagogiske assistenter. Jørgen True

Af Cathrine Saltbæk Tverskov
Journalist

Annonce

Der er udvekslet krav mellem FOA og regionerne og Kommunernes Landsforening (KL) frem mod overenskomstforhandlingerne 2018.

KL’s krav til FOAs pædagogiske sektor vidner allerede nu om, at det kan blive nogle svære forhandlinger i foråret. Der er to store diskussioner, som der skal nås til enighed om.

Læs også: Konflikt rykker tættere på: Forhandlinger sat i stå

KL har dels rejst krav om, at de pædagogiske assistenter skal have lønnedgang i den kommende overenskomstaftale. Den anden store bombe, som KL har smidt, er ændringer i det eksisterende overenskomstgrundlag for dagplejerne.

KL presser pædagogiske overenskomster

KL skriver i sine krav til FOA, at ændringerne på overenskomsten for dagplejere skal foretages med ‘henblik på at sikre fleksible rammer og vilkår på dagplejeområdet.’

Der har været en klar udmelding fra KL's side om, at de kræver ændringer på dagplejeområdet som forudsætning for et samlet FOA-forlig, oplyser sektorformand for pædagogisk område i FOA, Mogens Bech Madsen. 

Læs også: Løn bliver det allervigtigste tema i forhandlinger

 
”FOA er villige til at indgå i forhandlinger inden for den samlede økonomiske ramme, som ligger i overenskomsten. Vi er villige til at indgå forhandlinger. KL vil være med til at fremtidssikre dagplejen, men så kan de heller ikke komme udenom også at snakke uddannelse," siger sektorformand, Mogens Bech Madsen.

Lønnedgang til pædagogiske assistenter

For de pædagogiske assistenter kræver KL en regulær lønnedgang. I kravet fremgår det, at ‘omkostningerne skal reduceres med henblik på at finde en bedre balance mellem opgaver og løn.’

I FOA er man overrasket over KL's retorik. Sektorformand Mogens Bech Madsen mener, at pilen peger på KL som arbejdsgiver, fordi ledelsen tillader, at kompetencerne hos de ansatte ikke bliver anvendt:

Læs også: Nu får pædagogen Rasmus sin første lønforhøjelse efter OK24: Så meget stiger han

”KL siger, at problemet er, at de pædagogiske assistenter "kun" bliver anvendt til at varetage pædagogmedhjælperopgaver i kommunerne, og bruger det som anledning til at sætte de pædagogiske assistenter ned i løn. Kommunerne skal have styr på ledelsen, så de pædagogiske assistenter bliver anvendt til gavn for børnene og institutionerne. Medlemmerne skal ikke sættes ned i løn på grund af dårlig ledelse,” siger sektorformand, Mogens Bech Madsen.


Forhandlingerne står på standby

Selvom kravene allerede er udvekslet, så er forhandlingerne mellem arbejdsgiverne på den ene side og FOA samt de øvrige 50 organisationer i Forhandlingsfællesskabet på den anden side sat på pause.

Inden overenskomstforhandlingerne kan genoptages, skal arbejdsgiverne signalere vilje til at forhandle med lærerne om deres arbejdstidsregler.

Du kan læse mere om FOAs specifikke overenskomstkrav til KL for pædagogisk sektor her.

FOAs tre hovedkrav i OK18

Når man siger, at parterne har udvekslet krav, er der i virkeligheden tale om tre typer af krav.

De generelle krav. Det er de krav som Forhandlingsfællesskabet har stillet og er blevet mødt af. Forhandlingsfællesskabet består af 51 medlemsorganisationer, herunder FOA, og repræsenterer 564.000 ansatte i de 98 kommuner og 5 regioner.

FOAs tværgående krav, som kun gælder for FOAs cirka 50 overenskomster. De forhandles samlet af FOA.

De specifikke krav, som gælder for de enkelte overenskomster, som forhandles af sektorerne i FOA.

FOAs tre hovedkrav er:
- Kravet om ligeløn, som sikrer at kvinder får samme løn som mænd.
- Kravet om en særlig pulje, der skal gå til at løfte de lavtlønnede.
- Det sidste hovedkrav forhandler FOA på egen hånd. Det er et tværgående krav for alle FOA-medlemmer og deres overenskomster uagtet faggruppe og sektor: Uddannelsesret- og pligt, som skal sikre, at alle FOA-medlemmer har ret og pligt til at uddanne sig.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev