1.493 kroner om måneden. Så meget ekstra kommer der til at stå på serviceassistent Majbritt Rasmussens lønseddel, når lønstigningerne for alle offentligt ansatte i kommunerne på 6,82 procent i oktober 2020 er fuldt indfaset.

Læs også: OK18: Få det fulde overblik over forligene i stat, kommuner og regioner

”Jeg synes de generelle lønstigninger, der er blevet forhandlet, ser pæne ud. Det er stadig dem, der tjener mest, der får mest, men sådan er det,” siger Majbritt Rasmussen, der er erhvervsuddannet serviceassistent i Køge Kommune.

Stigning kan mærkes

For hendes vedkommende stiger lønnen ifølge beregninger fra FOA fra 20.939 om måneden før skat til 22.433 over tre år, hvis reguleringsordningen falder som forhandlet. Hendes pension stiger i samme periode fra 2.722 kroner til 2.961 kroner.

”Det plejer ikke at kunne mærkes, når der har været overenskomstforhandlinger, men 1.493 kroner ekstra i løn hver måned gør en forskel for mig,” siger Majbritt Rasmussen om det generelle forlig med en lønramme på 8,1 procent, der indeholder puljer til lavtløn, ligeløn, penge til uddannelse, bevarelse af seniordagene samt lønstigninger på 6,82 procent for alle offentligt ansatte i kommunerne.

Majbritt Rasmussen arbejder 32 timer om ugen i kommunens servicekorps og kører ud til private hjem for at gøre rent og handle for ældre, psykisk syge, demente eller andre borgere, der er blevet visiteret af kommunen.

Slipper ikke arbejdet

Ofte er hun og hendes kolleger de mennesker, borgerne ser mest, forklarer Majbritt Rasmussen. Mellem 45 og 75 minutter er de i deres hjem, og somme tider bliver man som serviceassistent nærmest betragtet som pårørende, der både skal kunne tale følelser, sygdom og svare på spørgsmål om beslutninger fra kommunen, forklarer hun. Derfor har Majbritt Rasmussen også ofte svært ved at lade være med at tage sit arbejde med hjem.

Læs også: Erfaring giver mere i løn til service- og husassistenter ved jobskifte

”Man får jo et forhold til de her mennesker. Men som faggruppe synes jeg ofte, vi bliver overset. Hvordan ville der være i en dement borgers hjem, hvis der ikke blev gjort rent?” siger Majbritt Rasmussen, der netop derfor er glad for, at hun får en lønstigning, der kan mærkes, selv om hun allermest havde ønsket sig flere løntrin.

”Som det er nu, er der ikke forskel på lønnen, om man har 10 eller 20 års erfaring. Jeg kunne godt have tænkt mig, at man også blev honoreret for den erfaring, man trods alt får gennem mange år i faget,” siger hun.

Anciennitet følger med

Ud over det generelle forlig på statens, regionernes og kommunernes område er der også  indgået forlig for den største del af FOAs Kost-Servicesektor, der omfatter kommunalt ansatte husassistenter, erhvervsuddannede serviceassistenter og ikke-faglærte ansatte inden for rengørings- og køkkenarbejde.

Forliget omfatter en hævelse af pensionen på 0,2 procentpoint, en grundlønsstigning, fordeling af lavtløns- og ligelønspuljer og brancheanciennitet.

Hidtil har Majbritt Rasmussen og hendes kolleger nemlig ikke kunnet tage ancienniteten med, hvis hun skiftede job til en anden kommune eller skiftede mellem kommune og region. Med det nye forlig er der gjort op med det.

”Jeg har aldrig overvejet at skifte job, men hvis jeg skulle gå ned på et lavere løntrin, var det ikke sikkert, at jeg ville skifte,” siger Majbritt Rasmussen, der tidligere har arbejdet som social- og sundhedshjælper, men begyndte som husassistent i servicekorpset i Køge Kommune i 2009 og blev færdig som erhvervsuddannet serviceassistent i 2013. Dermed er hun nu på løntrin 23. 

Holder ikke til fuld tid

Majbritt Rasmussen besøger omkring fem borgere om dagen og køber ind til dem tirsdag og torsdag.

Læs også: Dagplejer om lønstigninger: Jeg er virkelig godt tilfreds

”Det er et hårdt job, og jeg ved ikke, om jeg ville kunne holde til 37 timer. Jeg har en støvsuger fremme fem gange om dagen mindst,” siger Majbritt Rasmussen og fortæller, at der nærmest ikke er nogen af hendes kolleger, der er på fuld tid. 

"Jeg synes ikke, min løn matcher uddannelsen og det stykke arbejde, jeg gør," siger hun og påpeger, at det netop derfor er godt, at lønstigningerne kan mærkes.  

For det er en god uddannelse, mener hun, som både har lært hende at håndtere psykisk syge og demente, og hvordan hun skal gøre rent for at undgå smitsomme sygdomme.

”Noget af det er sund fornuft, som for eksempel ikke at gøre rent på toilettet og så fortsætte med håndvasken inde i køkkenet. Andet kan man ikke tænke sig til. Den viden synes jeg også, man skal kunne mærke på lønsedlen.”