Annonce

Foto af pige der ligger på stranden med cocktail

Tema: Din ferie

5 gode råd: Sådan kobler du af i ferien

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Det er vigtigt, at du får slappet af i sommerferien. Et godt råd er at logge af Facebook og lade mobilen ligge - læs hele guiden her. 

Annonce

Sommerferien er tidspunktet, hvor du skal lade batterierne op til resten af året. En af de bedste ting, du kan gøre, er at lave ingenting. Det er netop, når der ikke sker noget, at du bedst kan mærke dine behov.  Colourbox

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

Sommerferien er tidspunktet, hvor du skal lade batterierne op til resten af året. Derfor er det også altafgørende, at du får koblet helt af. 

Men desværre for rigtigt mange danskere har de svært ved helt at slippe tråden til hverdagen, fortæller coach Sofia Manning. 

"Det, jeg ser og hører fra mine klienter, er, at det er svært at koble af de digitale platforme. Det gælder både Facebook, nyheder og netflix-serier. Det er en meget intens og stærk vane, folk har opbygget," siger hun. 

Hun fortæller, at det er en god ide at sætte nogle rammer for sig selv, kæresten og børnene for, hvor meget tid man må bruge foran en skærm i ferien.

"Det sikrer, at ferien bliver anderledes end hverdagen. Det, at bryde rutinerne, gør også, at man er til stede i nuet. Det er oftest der, at minderne opstår. De opstår ikke, når du kigger ind i din iPad eller telefon," siger hun. 

Hun fortæller, at det kan få konsekvenser, hvis ikke du får koblet af i ferien. Eksempelvis kan det resultere i manglende arbejdsglæde og i værste fald udbrændthed og stress.

Især mobiltelefon og internet er med til at hive dig ud af feriestemningen og tilbage til hverdagen rent mentalt.

Sofia Manning anbefaler derfor, at man skifter den digitale underholdning ud med noget mere analogt.

"Det er godt at genfinde ældre sysler som at læse en bog og strikke. Det hjælper dig med at koble af," siger hun.

5 tips der hjælper dig med at koble af

1. Vær off-line. Sluk telefonen de første par dage af din ferie, så du kommer helt væk fra hverdagen og arbejdslivet. Det er ok at tjekke Facebook eller nyheder i løbet af ferien, men gør det til en vane at lægge elektroniske apparater væk.  
 
2. Det er ok at kede sig. Det er sundt at kede sig, for det er der, vi får nye tanker, tænker kreativt og bliver fyldt op med energi. Og så er det der, hvor vi mærker os selv og de behov, som man risikere at overse i en travl hverdag.

 

3. Glem jobbet. Det kan være svært at forlade arbejdet mentalt, da arbejdsrelaterede problemstillinger måske følger med dig ind i ferieland. Har du svært ved at slippe de arbejdsrelaterede tanker, så prøv at skrive dem ned, og prøv at lade dem ligge til ferien er slut.
 
4. Husk din alenetid. Er du omgivet af mange mennesker til hverdag, er det en god idé at sætte lidt tid af til at være alene. Gå eventuelt en lang tur eller tag en dag tidligere i sommerhus. På den måde får du mulighed for at tænke over, hvad du egentlig gerne vil bruge din ferie på.

 

5. Afstem ferie-forventningerne. Sørg for at forventningsafstemme med din familie eller dem, du skal holde ferie med. Notér eventuelt, hvad hver enkelt gerne vil opnår med deres ferie. Har du brug for en lang gåtur for dig selv, så sæt tid af til det.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies