Mens vold mod ansatte i psykiatrien nøje bliver registreret, så har myndighederne ikke overblik over den vold, der foregår patienterne imellem. Det viser aktindsigter, som Fagbladet FOA har søgt i regionernes registreringer af vold og trusler mod patienterne.
Ingen af de fire regioner, der har svaret, ved, hvor ofte indlagte medpatienter udsættes for vold. Det er problematisk, mener Karen Stæhr, der er sektorformand for sosu-sektoren i FOA.
“Jeg synes, det er et problem, at det ikke registreres. Ligesom det er vigtigt, at man analyserer voldsepisoderne mod personalet, er det vigtigt at vide, hvordan volden er internt mellem patienterne, så man kan gribe ind og forebygge nogle konflikter,” siger Karen Stæhr.
Flere retspsykiatriske patienter
Hun er bekymret for de svage patienter på afdelingerne. Især fordi der i stigende grad indlægges retspsykiatriske patienter i almenpsykiatrien, fordi der ikke er tilstrækkeligt med sengepladser til dem i retspsykiatrien.
“Systemet er meget fokuseret på de stærke i forbindelse med oprettelsen af ekstra sengepladser, men der er en tendens til at glemme de svage patienter. Der har man fokuseret på de ressourcestærke og ikke de svage, som det ofte er dem, der bliver begået vold mod,” siger Karen Stæhr.
Fagbladet FOA har trods gentagne rykkere ikke modtaget svar fra Region Hovedstaden. Aktindsigter i Ombudsmandens tilsynsbesøg hos Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet i hovedstadsregionen viser dog, at man på hospitalsniveau ikke har overblik over volden mellem patienterne.
Flygter fra afdelingerne
Fagbladet FOA har også fået aktindsigt i politiets henvendelser fra 12 store hospitalsafdelinger i hele landet. Flere af henvendelserne er fra patienter og pårørende, der vil anmelde vold begået på afdelingen.
Hos SIND, der er talerør for de sindslidende og deres pårørende, kender de udmærket til volden mellem patienterne.
“Vi har hørt eksempler på patienter, der har valgt at lade sig udskrive, fordi de er utrygge ved at være på afdelingen. Der er nogle, der vælger behandlingen helt fra. Vold og trusler er altså et reelt problem for behandlingen,” siger Knud Kristensen, landsformand hos SIND.
Frygter mere papirarbejde
Han er bevidst om, at hvis de ansatte skulle registrere vold og trusler mod patienterne, ville det skabe mere af det papirarbejde, man lige nu forsøger at reducere på hospitalerne.
“Vi har jo denne her igangværende diskussion om, at man skal bruge alt sin tid på at registrere, men det her er så vigtigt et område, at hvis vi skal bliver klogere på det, så bliver vi nødt til at vide i hvilket omfang, det foregår, og hvad det er for noget, der sker,” siger Knud Kristensen.
Seksuelle krænkelser
Fagbladet FOA har også spurgt de fem regioner, om de kendte til seksuelle overgreb begået af stærke patienter mod svage patienter på 12 udvalgte hospitaler landet over. Fire ud af fem regioner har undladt at svare på spørgsmålet. Da Fagbladet FOA rykkede Region Nordjylland lød svaret:
“Vi har ikke konkrete tilfælde af seksuelle overgreb patienterne imellem,” fra Region Nordjylland.
Men et kontroltjek af de 1113 henvendelser fra psykiatrien på Aalborg Universitetshospital til Nordjyllands Politi i perioden fra 2010 til 15. december 2016 viser, at der er mindst et tilfælde af seksuelle krænkelser mod en indlagt patient.
“Mandlig patient havde om natten sneget sig ned til forurettede, hvor han havde afklædt sig og lagt sig ved siden af hende i sengen. Herefter var der sket beføling af hendes krop,” skriver Nordjyllands Politi i et notat.
Vold mod patienter under straffeloven
Hos Danske Regioner mener formand Bent Hansen (S), at vold mod patienter skal tages alvorligt og forebygges. Når det ikke registreres nu, er det fordi, at reglerne gør det mere besværligt, forklarer han.
"Når det er vold mod personalet, så gælder arbejdsmiljøloven, og når det er vold mod patienter, så er det straffeloven. Derfor er det kun i de tilfælde, at sagen går videre til de myndigheder, der tager sig af straffeloven, at det bliver registreret. Så der er den lovgivningsmæssige forskel," siger Bent Hansen.
- Men det kan du som politiker være med til at påvirke. Tænker du, det bør registreres, så man har kendskab til omfanget og kan forebygge, at det gentager sig?
"Det vil jeg da gerne se på og få boret dybere ud. Men det skal give mening, for ellers kan man ringe mig op i morgen og spørge ‘hvorfor registrerer I så meget’. Så man skal være sikker på, at det giver mening i forhold til de resurser, man bruger på det," siger Bent Hansen.