Hvis en ældre beboer falder,
tager det en halv time at dokumentere
det bagefter. Sådan lød
det, da DRs tv-program Bag om
Borgen besøgte et plejehjem.
Og forargelsen var stor.
Hvad, vi ikke hørte, var, at dokumentationen kan
være afgørende for den ældre borgers sundhedstilstand.
Er der brækket eller forstuvet noget ved faldet?
Har borgeren slået hovedet? Hvorfor faldt han?
Har han fået nok at drikke? Får han forkert, for meget
eller for lidt medicin?
Og hvad skal vagtholdet
senere på dagen og i
dagene efter være opmærksomme
på?
Uden den faglige dokumentation
vil både borgere
og personalet være
dårligt stillet. Alligevel
ser vi lige nu, at dokumentation
tales ned som
noget, der fjerner medarbejdernes tid fra den ældre.
Når jeg har besøgt plejecentre og hjemmeplejer, så
lyder meldingerne fra vores medlemmer, at det ikke
er dokumentation som sådan, den er gal med.
Den er derimod gal med den manglende tid
til at dokumentere. Med systemer der ikke
taler sammen. Med den samme dokumentation
der skal skrives to eller tre steder.
Med systemer der går ned, og 15 medarbejdere
der skal deles om to computere.
I stedet for at skære al dokumentation
over én kam som en tidsrøver
bør vi se på, hvornår dokumentationen
er afgørende for borgernes sundhed og
retsstilling. Og hvornår dokumentationen
ikke bruges til noget. Vi har brug for den
faglige dokumentation for at sikre kvalitet
og viden i alle vagtlag. For at beskytte
medarbejderne mod stigende krav og
klager fra pårørende. For at undgå utilsigtede
hændelser. Og af hensyn til
borgernes sundhed.
Klummen er også bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA