Annonce

To kvinder står og snakker med hinanden ved trappen i en opgang.

Ansatte i hjemmeplejen skal nå flere ældre


Kommunerne slanker kerneopgaven i hjemmeplejen. Det
går ud over både borgere og ansatte, mener FOA.

Annonce

Pensioneret hjemmehjælper Hanne Schnejder (tv.) og social- og sundhedshjælper Jette Larsen har tilsammen mere end 50 års erfaring med pleje af syge og gamle. Og de kan sagtens få øje på forandringerne. Niels Aage Skovbo

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

Ansatte i hjemmeplejen skal nå at besøge markant flere borgere i løbet af en vagt end for 10 år siden. Det viser en ny undersøgelse fra forskningsinstituttet KORA.

Mens kun hver fjerde af de ansatte i 2005 havde over 10 borgere på en vagt, var det flere end hver anden i 2015.

“Borgerne får i dag mindre tid, derfor skal medarbejderne dække flere,” forklarer professor Tine Rostgaard fra KORA.

Læs også: Tiden har forandret hjemmeplejen

Mindre praktisk hjælp

Hun peger på, at borgerne i dag får mindre praktisk hjælp, for eksempel rengøring, og samtidig er den tid, der ydes til personlig pleje beskåret.

KORA-undersøgelsen viser også, at færre ansatte har tid til at drikke en kop kaffe hos borgerne end for 10 år siden.

“Kommunerne er blevet meget skarpe på, hvad kerneopgaven for hjemmeplejen er. Og det er ikke at drikke kaffe eller at yde andre former for psykisk og social støtte til borgerne. Vi ser en samfundsændring, hvor kommunerne mener, at her må frivillige tage over,” siger Tine Rostgaard.

Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’

Helhedssyn på borgeren mangler

Formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Karen Stæhr er bekymret over udviklingen.

“At drikke kaffe og deltage i sociale aktiviteter er vigtigt for forståelsen af, hvor borgeren er henne helbredsmæssigt og kognitivt. Når der ikke er tid til det, mangler helhedssynet på borgeren.”

Karen Stæhr mener også, at politikerne overser vigtigheden af den praktiske hjælp.

“Rengøring er en ydelse, man får af helbredsmæssige grunde. Hvis den opgave ikke løses af uddannede medarbejdere, får vi nogle ældre, der bliver endnu mere svingdørspatienter på sygehusene.”

Mindre tid til borgerne

58 % af de ansatte i hjemmeplejen havde i 2015 mere end 10 borgere på en vagt. I 2005 var det kun 23  %.

I 2005 drak 32 % af de ansatte dagligt en kop kaffe med en borger, Ti år senere var det kun 13 %.

Kilde: Nordcare2 - Arbejdsvilkår og indhold for ansatte i ældreplejen i Norden, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Annalyse og Forskning (KORA).

215 deltog i 205-undersøgelsen, 361 var med i 2015.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev