Bortset fra to små fødder, der tripper hen over gulvet, er der stille i det meste af daginstitutionen Følfodvej 18 på Amager. Børnene sover, og flere af de ansatte får nu tid til en pause.
Det eneste sted, det stadig rumsterer, er i køkkenet. Her står køkkenassistent Dorte Nielsen og vasker op efter børnene, der har spist hendes hjemmelavede mad. Hun har arbejdet her i 27 år, men det betyder ikke, at hun kører på rutinen.
“Jeg er vildt glad for mit arbejde, fordi jeg selv bestemmer. Der står køkkenassistent i min ansættelseskontrakt, men jeg føler selv, at jeg er chef herude,” siger Dorte Nielsen og griner.
Læs også: God jobenergi giver godt helbred
Stor anerkendelse
Hver uge finder Dorte inspiration i nye opskrifter, der skal udfordre vuggestuebørnenes smagsløg. De er godt vant, for Dorte sørger for hjemmebagt brød, sylter selv rødbederne og laver sin egen leverpostej.
“Jeg kan jo se, at børnene er vilde med min mad. Jeg får tit anerkendelse fra de andre ansatte og forældrene. De er glade for den mad, børnene spiser her, fordi den er varieret og dufter godt. Jeg er også tit blevet spurgt om opskrifter fra forældrene,” siger Dorte Nielsen.
Mig, der har ansvaret
For Dorte betyder det meget, at det er hende, der har ansvaret for madplanen, og at det ikke er forudbestemt, hvad hun skal kaste sig over i køkkenet.
“Det betyder, at jeg får lyst til at søge inspiration og udvikle mig. Hvis nogen kom og fortalte mig, hvad menuen var, ville jeg miste engagementet, og det ville ikke være nær så sjovt at udføre mit arbejde,” siger hun.
På lige fod med kollegerne
Selvom Dorte Nielsen er den eneste i personalegruppen med sin faglighed, føler hun sig som en del af fællesskabet på lige fod med det pædagogiske personale.
“Jeg tror, det har noget at gøre med, at vi er en lille arbejdsplads. Vi mødes alle sammen på legepladsen om eftermiddagen, og alle kender alle. Her er god stemning, og det er også med til at gøre det rart at komme på arbejde,” siger Dorte Nielsen.
Læs også: Sådan får I arbejdsglæden tilbage